Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu/196

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
182
Norsk Litteratur.

Jesu, og den meddeles i hans Kirke paa Jorden; 4) Bibelen eller den hellige Skrift; 5) Om Menneskens Søns Liv paa Jorden. I Skriftet selv fremstilles Jesu Liv synoptisk i den sædvanlige chronologiske Orden, afdeelt i 5 Afsnit: 1) Fra Jesu Fødsel indtil hans Daab, med Johannes den Døbers Fødsel som Indledning; 2) Fra Jesu Daab til den første Paaskefest efter hans Fremtrædelse; 3) Fra første til anden Paaskefest, under Herrens Lære-Embede; 4) Fra anden til tredie Paaskefest under Herrens Lære-Embede; 5) Fra Jesu sidste Indtog i Jerusalem indtil hans Himmelfart. Hovedmomenterne i hvert Afsnit af Jesu Liv ere fordeelte i Kapitler, og fortalte med de hellige Skribenters Ord, forbundne i en perifrastisk forklarende udviklende, stundom apologeticerende Fremstilling, der i det Hele taget er simpel og klar, ædel og værdig. – De ved () indskudte Forklaringer ere vel ofte af Værd, men heller ikke sjelden overflødige, ja stundom endog forvirrende. Selve Parenthestegnet foranlediger en ubehagelig Afbrydelse i Læserens Andagt, denne Sjælens saa let forstyrrelige Hengivelse i sin Gjenstand, og bør derfor ikke bruges i en Andagtsbog, saafremt ikke Periodebygningen eller Sætningernes indbyrdes Konstruktion gjør det nødvendigt; det paanøder ofte Læseren unyttige Reflexioner, hvorved Andagten maa lide. Endnu værre er det naturligviis, naar de derved fremhævede Forklaringer ere mindre rigtige, eller i alt Fald tvivlsomme. Det følger forøvrigt af det fjerde Evangeliums dybsindig-contemplative Charakteer at disse parenthetiske Forklaringer og exegetiserende Tillæg ere hyppigst i de deraf tagne Beretninger. Som Exempler skal jeg tillade mig at anføre:


S. 162: Min Lærdom er ikke min, men hans, som mig udsendte (ikke menneskelig men guddommelig)“; – S. 164. De svarede ham ligesaa hovmodige som blinde for Betydningen af hans Ord: vi ere Abrahams Afkom og have aldrig været Nogens Trælle (jo tilvisse havde de det)“ – en Paastand, som neppe vil holde sig mod Jødernes Benegtelse, og Jesu stiltiende Indrømmelse af deres Ret, i den Mening nemlig, som Jøderne havde for Die ved denne Benegtelse; – S. S. Jesus svarede dem: sandelig, sandelig, siger jeg Eder, hver den, som (villigen) gjør Synd,