Side:Norsk Retskrivningslære.djvu/21

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Stavelse bagefter et kort e (§. 8. 2, e) som: regne, Hegn, Tegn, der udtales: reine, Hein, Tein. Saaledes udtales g altid i jeg, hvilket imidlertid aldrig skrives jei (§. 3.)

Anm. 2. Da k udtales blødt, naar et j indskydes bagefter det, kunde man undertiden være uvis, om der skulde skrives skj eller blot sj i Begyndelsen af en Stavelse; men blot sj skrives kun i Begyndelsen af 4 Ord: sjaske (jaske), sjelden (forskjelligt fra Skjelden, af at skjelde[1]), sjette — af sex, og Sjæl (som adskilles fra Skjæl — af Skal og Skjel — af at skille). I andre Ord skrives skj, som: Skjeppe.

§. 11. Kun, naar den foregaaende Vocal er kort, følges i vort Sprog den Regel, at sætte bløde Consonanter forved bløde, haarde forved haarde (mediæ forved mediæ, tenues forved tenues). Dette er Aarsagen til at d foran t i Afledsord, ikke i Former af samme Ord, bliver til t. f. Ex. gotte — god, flittig — Flid), ikke godte, flidtig (efter §. 18, 1.)

§. 12. Man har herved følgende Regler at iagttage:

1. b skrives foran t, naar en beslægtet Form eller et beslægtet Ord har et b, paa hvilket intet t følger; derimod skrives p, naar den beslægtede Form eller det beslægtede Ord har p, som skabt — skabe, skarpt — skarp.

  1. Man kan herved sammenligne det tyske: selten og schelten.