Hopp til innhold

Side:Norsk Haandlexikon for almennyttige Kundskaber, volume 2.djvu/98

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

literære Arbeide er det omfattende Verk over Krimkrigen (5 Bd., 1863—75).

Kingo, Thomas, dansk Salmedigter, f. 1034, d. 1703, var Søn af en fattig Vcrver, hvis Slcrgt var kommen fra Skotland. Han blev Student i K??benhavn 1654 og tog 1658 theologist Examen, var derpaa Huslcerer og blev 1661 Kapellan og snart efter Prest i Kirkehelsinge, 1668 Prest i Slangerup og 1677 Biflop i Fyens Stift. Han udgav ftrst en Del verdslige Digte (??Kronborgs Beskrivelse" m. fl.), der ikke haver sig over Middel maadigheden og nu forlcrngft ikke lcrfes mere. Men 1674 udkom fyrste Del af hans ??Aandelige Sjnnge-Chor", en til Brug ved Husandagten be stemt Samling af Salmer og Banner, som vandt stor Udbredelfe og blev oversatte til flere Svrog. 1681 udgav han anden Del af famme Verk og vandt derved snart Ry for at verre den danske Kirkes fyrste Salmedigter. Ved nogle skarpe ?)t -ringer i den Fortale, hvormed han dedicerede denne Bog til Dronning Charlotte Amalie, vakte han det lyste Hofpartis Ugunst, men mod denne havde han magtige Forsvarere i Biskop Hans Vagger og den kongelige Konfessionarius Peder lespersen. 1682 blev han kreeret til Doctor theologiae og 1683 adlet; s. A. fik han Befaling om at udgive en Kirkesalmebog for Danmark og Norge. Han tog fig ivrig af dette Arbeide og anlagde endog til Bogens Trykning et eget Trykkeri, hvorfra det for Kirkeaarets Binterhalvdel bestemte Afsnit af Salmebogen udkom 1689. Den indeholdt foruden et stort Antal Salmer af ham selv ogsaa talrige Bidrag af andre Forfattere. Kingo fik for 20 Aar Eneret til at udgive denne Salmebog, men kort efter blev dette Privilegium ham frataget, ja det Hverv at udgive en hel ny Salmebog blev endog overdraget en anden, hvilket krcrnkede Kingo, der var en stolt og myndig Mand, saerdeles meget. Stor Opsigt og megen ond Omtale vakte det, at han 1694 ganske kort efter fin anden Hustrus DFd giftede sig igjen, hvorved han fik betydeligt Jorde gods. 1696 nedsattes en Kommission til Ud?? arbeidelse af en ny Salmebog til Brug saavel ved den offentlige Gudstjeneste som ved Hnsandagten; her blev en stor Del af Kingos Salmer optagne, og han selv fik Privilegium vaa at udgive den i 10 Aar. Denne Bog, som saaledes ikke egentlig er Kingos Verk, er det, som under Navn af ..Kingos Salmebog" længe har været og tildels endnu bliver brugt som Kirkesalmebog baade i Norge og Dan mark. Kingo, som selv var meget musikalsk og satte Melodier til mange af sine Salmer, fik ogsaa det Hverv at udarbeide en Samling af Salme?? melodier til Brug ved Gudstjenesten. Privilegiet paa Salmebogens Udgivelse blev ham en Kilde til rige Indtægter. — Hans Salmer er for sin Tid særdeles fremragende og har tildels endnu høit Værd ved sin Troeskraft og Kjernefuldhed. Hans verdslige Poesier er derimod saagodtsom alle uden Værd.

Kings bench (udt. Kings bentsj) ell. Queens bench (udt. Kvins bentsj), d. e. Kongens eller Dronningens Bænk, en af de tre kongelig engelske Overretter i Westminster, beftaaende af en Over dommer og 5 Dommere, hvilke fammen med Med lemmerne af de to øvrige engelske Overretter, Court of common pleas og Court of exchequer danner Englands og Wales’s øverste Domstol. I

Kinlel

den nyeste Tid er disse scrrstilte Domftole for enede til et Kollegium med scrrstilte Afdelingtr.

Kings-County, Grevskab i Irland, i Provinsen Leinster, 36 Kv.mil stor, med 76,000 Indb., hvis Hovednæringsveie er Agerbrug og Kvægavl. Hovedstad Tullamore, med 6,000 Indb.

Kingsley (udt. Kingsli), Charles, engelsk For fatter, f. 1819, d. 1875, ftuderede i London og Cambridge og blev derpaa Prest i Eversley i Hampshire. 1850 udgav han Romanen „Alton Locke, tailor and poet, an autobiography“, hvori han leverede et gribende Billede af flere Skygge’ sider af det moderne Samfund. Mindre vellykket var hans ncrste Roman „Yest, a problem“ (1851), hvorimod „Hypatia, or new foes with an old face“ (1853) og „Westward ho!“ (1855) begge h^rer til det mest fremragende af, hvad den nyere engelske Romanliteratur har frembragt. 1859 blev Kingsley Professor i den nyere Historie ved Uni versitetet i Cambridge, hvilket Embede han ned lagde 1869. Han blev derpaa Domherre i Chester, 1871 i Westminster, gjorde 1870—71 en Reise til Vestindien og holdt 1873—74 Forelesninger i de Formede Stater. Foruden hans ovenfor ncrvnte Hovedverker kan endnu anføres „Phaëton, or loose thoughts on loose thinkers“ (1852), en Samling Prcrdikener, Digtet „Andromeda“ og en Række af hans i Cambridge holdte historiste Forelcrsninger, der udkom under Titelen „The Roman and the Teuton“ (1864). Det mest tiltalende Trcek i Kings?? leys Forfatterstab er hans varme Deltagelse for de Fattige og Ulykkelige, hvis Kaar han ei alene har skildret poetisk i sine Romaner, men ogsaa ftedse baade i Ord og Handling strcrbte at faa forbedrede.

Kings-Lynn, se Lynn-Regis.

Kingston (udt. Kingstn), 1) By i Kanada, ved Lorensftodens Udftb af Ontariosjf<en, med 13,000 Indb., flere Kaserner og offentlige Magasiner, Skibsverfter, Mastinfabriker og mange andre in dustrielle Anlcrg. Havnen er udmcrrket og Handels r^relsen scrrdeles livlig. 2) By paa den engelske Ø Jamaika i Vestindien, ved Port-Royalbugten, er regelmoessig og smukt bebygget og har 35,000 Indb. (deraf 25,000 Farvede). Havnen er rummelig, men mindre sikker, og Handelen omfatter iscrr Udfprsel af Kaffe, Sukker, Rum, Ingefcrr og ftere fine Trcr sorter. Byen hjemftges ofte af den gule Feber. 3) By i Staten New-York i de Forenede Stater, ved Esopus-Creek, med 17,000 Indb., livlig Damp. stibsfart paa Hudsonsfloden og Handel med Kul, Bygningssten og Is.

Kingston upon Hull, se Hull.

Kingston upon Thames, By i det engelske Grevstab Surrey, ved Themsen, 2½ Mil sydvest for London, har med Forstaden Surbit 15,000 Indb., mange industrielle Anlcrg og livlig Handel med Malt og Korn.

Kingstown (udt. Kingstaun), By i det irske Grevskab Dublin, ved det Irske Hav, 1 Mil sydost for Dublin, med 10,500 Indb., mange smukke Bygninger og talrigt besøgte Sjøbade.

Kinin, se Kinatræ.

Kinkel, Johann Gottfried, tysk Digter og Kunsthistoriker, f. 1815, studerede Theologi i Bonn og Berlin, men beskjeftigede sig samtidig ogsaa meget med poetiske Arbeider. 1836 habiliterede han sig som Docent i Theologi i Bonn, men gjorde kort