Rødenæs Nedenæs, Prestegjeld i Mellem Borgesyssel, Smaalenenes Amt, bestaar af Sognene Rødenæs og Romskoven. Röder, Karl David August, thst Retslærd, f. 1806, blev 1842 Professor i Heidelberg, efterat først hans Forelæsninger over Strafferetten ved Üniversitetet i Gießen var blevne forbudte af Au- toriteterne paa Grund af hans Skrift,,Grund- züge der Politik des Rechts". Han har siden ffrevet flere reformatorist-polemiste Berker om den beftaaende Strafferetspleie, alle byggede paa Theo- rien om de væsentlige Menneskerettigheder som Grundlaget for al Netsvidenskab. Moderer (Roederer), Pierre Louis, Grev, fransk Statsmand og Publicist, f. 1754, d. 1835, ud- mærkede sig som Medlem af Nationalforsamlingen af 1789 ved fin Indsigt i finansielle Spørgs- maal. Under Strafregjeringen maatte han holde fig stjult, da han ved at raade den kongelige Fa milie til at flygte havde paadraget sig Jakobiner- nes had. 1796 blev han Professor i politist Økonomi. Siden ivrede han for Konsularforfat ningens Indførelse og var bl. a. den første, som i Senatet reiste Spørgsmaalet om at vælge Bona- parte til Konsul paa Livstid. 1806 blev han af Napoleon sendt til Kong Josef af Neapel som Finansminister. For sine Fortjenester af Keiser- regjeringen blev han ophøiet til Greve og Pair af Frankrige. Med den anden Restauration opgav han sin politiffe Virksomhed. Hans Strift om Revolutionen af 1789, der udkom efter Julirevo- lutionen, vafte ftor Opfigt. 1853-59 udkom hans samlede Berker i 8 Bd. Roderusland, den Del af det gamle Konge- rige Bolen, som beboes af Ruthenerne (i. d.), samt en del af Galizien, Volhynien og Podolien. Redfisk, se Uer. Rodgyldenerts, en rig Sølvmalm, som be- ftaar af Svovlsølv med Svovlantimon eller Svovl arsén. Den forekommer paa ædle Gange navnlig i Chili, Merilo, Sachsen og Harzen, ganste sjelden paa Kongsberg. Rodhai (Scyllium), aislægt, hvoraf nogle Arter forekommer i de nordiske Have. De er af brunlig eller graalig Farve og lægger Æg, der liguer Rotfernes. Modbuder kaldes Indianerne i Amerika paa Grund af deres kobberrøde Farve. Rødiger, Emil, tysk Orientalist, f. 1801, b. 1874, blev 1830 Professor i orientalske Sprog i salle og 1860 i Berlin. Han henledede først Opmærksomheden paa sig ved en Rætte Afhand- linger i Allgemeine Literaturzeitung" og ved et Arbeide om den arabiske Oversættelse af det Gamle Testamente. Mange af hans bedste Arbeider om Østerlandske Sprog og Kulturforhold findes i det af ham og andre tyske Orientalister stiftede „Zeit schrift für Kunde des Morgenlandes". Nodjernsten, s. Jern. Modkjælke (Sylvia rubecula), Fugl af Sanger. nes Familie, omtrent af en Spurvs Størrelse, af graabrun eller graagrøn Farve med rødgult Bryst og Strube. Om Sommeren forekommer den næften overalt i Norge. Nodkridt er en med Ler forurenset Rødjern- ften. Det bruges til at strive og tegne med, faa- ledes som Navnet siger. 942 Rømer Rodkul kaldes svagtbrændte Trakul, som be- nyttes til Fabrikation af meget letfængeligt Krudt. (Jagtkrudt). Modlinger eller rode Hunde, en Sygdom, som ytrer fig ved en mild Feber og Tilsyne- komst af røde Hudpletter. Rødlinger er epidemiste og følger hyppigt med Skarlagensfeber og Mas- linger. Nodspætte, s. Flyndre. Nodstjært (Sylvia phoenicurus), en Art Sang- fugl, fom hyppig forekommer i Norge. Nodtræ, s. Brafilietræ. Nodo, Prestegjeld i Helgeland, Nordlands Amt, bestaar af Sognene Rødø og Melø. Rog, den taageagtige Damb, som udvikler sig ved Forbrænding af faste eller flydende Legemer, beftaar i Regelen af fortættede Vanddampe blan dede med faste, tildels uforbrændelige Substanser. Se forøvr. Art. Forbrænding. Nog, Michel August, Medaljør og kobber- stiffer, f. i Nordland, dimitteredes fra Bergen og blev Student i Kjøbenhavn 1699. Han arbei- dede som Kobberstikker og Medaliør i Kjøbenhavn indtil 1715, da han reiste til Paris, hvor han blev fongelig Kobberstiffer. Holberg reiste i Italien paa hans Pas 1715. Møgelser tillaves ved at sammenblande for- stjellige Plantedele, Harpirer, Gummiharpirer, atheriste Olier o. 1. og giver ved at ophedes en behagelig Lugt. Regtopas, en røggraa, undertiden næsten sort Bjergkrystal, som findes navnlig i Skotland, Al- perne o. fl. St., faldes ogsaa Røgkvarts eller efter et berømt Findested (Landskab i Skotland) Cais ragorm. Den bruges til slebne Smykker. Noi, se Tiur. Noie (salmo alpinus), Ferskvandsfist af Lare- familien, er fortagtig paa Nyggen og blaagraa paa Siderne med røde Bletter samt har Bugen mere eller mindre rent rødfarvet. Den opnaar en Længde af 12-15 Tommer og har et meget vel- smagende Kjød. I Norge forekommer den især i Fieldvandene. Noken, Prestegjeld i Afershus Amt, paa Vest- siden af den indre Del af Kristianiafjorden. Noldalsfjeldene, se Langfjeldene. Rollife (Achillea millefolium), Blanteart af de Kurvblomstredes Familie, med smaa Blomster- furve med jmaa, forte brede Randkroner. Den udmærker sig ved sin aromatiske, behagelige Engt og anvendes meget i Medicinen. Paa fine Steder benyttes den som The og har tidligere været brugt i Norge som Surrogat for Humle. Nomer (tidligere Reimar eller Røymar), norsk Adelsslægt, hvis første historiste Person, man med Sikkerhed fan paavise, er en Svale Olvessøn Rømer (d. 1362), der som Bæbner og Rigsraad 1353 var med at underskrive Dokumentet angaaende Magnus Smets Morgengave til Dronning Blanka. Tre Aar senere nævnes han som Ridder og Syssel- mand i Haalogaland. Otte Rømer, fore- gaaendes Søn, fit store Forleninger af Kong Baa- kon den sjette, som i et Brev, dateret 7de April 1372, falder ham,,varom ælskeleghom þionare"; han nævnes tillige som Statmester (Fehirde) og Be- falingsmand i Trøndelagen. Han ægtede Erling Bidfunnssøns Datter Gertrud, med hvem han fik Stovreims Gods i Nordfjord. 1388 var han som
