Ryde Jver over Journalistiken, idet han leverede Artik- ler til forsfjellige Blade, fornemmelig til Göte- borgs Handels- og Sjöfartstidning", af hvilken han 1855 blev Medredaktør. Som saadan strev han en Raffe meget yndede Føljetoner, deriblandt Den sista Athenaren". Omtrent samtidig slut- tede han sig til Fritænkerne og søgte i fin,,Bibelns lära om Kristus" at vise, at Dogmet om Kristi ingen Hjemmel har i Bibelen selv. Under den Bolemit, dette Skrift fremkaldte, fremkom der flere Afhandlinger af ham af lignende Indhold. Blandt Rydbergs øvrige literære Arbeider kan nævnes Fribytaren på Östersjön",,,Medeltidens magi", ,,Romerska dagar" og .,Dikter". 1883 ub- nævntes Rydberg til Professor i Kulturhistorie ved Stockholms Høistole, hvilken Stilling han fremdeles indehar. Ryde (udt. Roid), By paa den engelske Whigt, med 10,000 Indb. Byen er om Som meren stærkt besøgt af Badegiefter. Rydelius, Andreas, svenst Biffop, f. 1671, d. 1738, blev 1710 Professor i Filosofi og 1734 Biskop i Lund. I fit filosofiste Strift,,Nödiga förnuftsöfningar" vifte han sig som en dyb, ori- ginal Tænker. Han er ogsaa bekjendt som en fremragende Latinist og heldig Leilighedsdigter. Nydin, Herman, Professor i Stats- og Folke- ret ved Upsala Universitet, f. 1822, har foruden en Raffe statsretslige Afhandlinger udgivet et Skrift om Foreningen mellem Sverige og Norge", hvori han med stor Dygtighed har hævdet Nor ges Rettigheder i Unionen og navnlig paavist, at Norges Grundlov ikke var en Overenskomst mellem Norge og Sverige, men fun mellem Norge og Karl den trettende. Hans andet Hoved- vert er Svenska Riksdagen (3 Dele). Nydin har i længere Tid været Medlem af Rigsdagens andet Kammer. Rydquist, Johan Erik, svensk Sprogforster og literaturhistorist Forfatter, f. 1800, d. 1877, blev 1858 Bibliothekar ved det kongelige Bibliothek, men nedlagde fit Embede allerede 1865. 1828 vandt han det svenske Akademis Præmie for Af- handlingen,,Framfarna dagars vittra idrotter i jemförelse med samtidens". 1828-32 udgav han det belletristiske Tidsskrift Heimdall". En Afhandling om,,Nordens äldste skådespel" (1838) prisbelønnedes af „Vitterhets- og Antikvitetsaka demiet" og staffede ham et offentligt Reisestipendium. Hans Hovedverf er,,Svenska språkets lagar". Nye, Olaf, danft General, f. i Norge 1792, blev 1808 2pitnant i den norste Hær men gif 1815 i preussift Tjeneste, da han havde faaet Af sted, fordi han negtede at aflægge Ed til Karl Johan. Efterat han havde deltaget i Slaget ved Ligny, git han i dansk Tjeneste. 1848 udviste han stor Tapperhed i Fegtningerne ved Bov, Slesvig og i Sundeved. Efter Fredericias Indeslutning 1849 lykkedes det Rye med sin Infanteribrigade og Rytteriet at forhindre Tyskerne fra at over- svømme Nørrejylland, men faldt under Kampen ved Fredericia 6te Juli 1849. Ryenbjergene, en Aasryg i Østre Afers Prestegjeld, ftrar ostenfor Kristiania, bekjendt af den hidsige Kamp, som Aar 1200 her stod mellem Kong Sverre og en oprørff Bondehær. Ryfylke, Fogderi i Stavanger Amt, udgjør den nordligste og største Del af Amtet. Det lig 940 Rygrad ger for en væsentlig Del om Buffenfjord og dens Forgreninger. Ryfylkefjord ell. Nærstrandsfjord, en Arm af Buffenfjord i Stavanger Amt, deler sig inde i Landet i flere Forgreninger. Rygge, Prestegjeld i Vestre Borgesyssel, Smaa- lenenes Amt. Rygh, Oluf, norst Videnskabsmand, f. 1833 i Værdalen, er Søn af Nordre Trondhjems Amts mangeaarige Storthingsrepræsentant Peter Strand Rygh. 1846 indskreves han ved Trondhjems lærde Stole og dimitteredes 1850 til Universitetet, hvor han valgte Filologi som Hovedstudium, men dyrkede ogsaa det historiske Studium ved siden af. 1856 tog han Embedsexamen med Udmærkelse, blev 3 Aar senere under P. A. Munchs Fravær i Rom ansat som vikarierende Docent ved Universitetet og udnævntes 1863 til Leftor i Historie. Efter Professor Keysers Død blev det overdraget Rygh at udgive hans Skrifter, hvilke han tildels maatte supplere. Samtidig fastede han sig over Arfæo- logien, som nu blev hans Hovedfag. Hans første ffriftlige Arbeide over denne Videnskab, „Om den aldre Jernalder i Norge", vakte fortjent Opfigt og blev oversat til Fraust; det fulgtes af en Rætte Afhandlinger angaaende Norges Forhistorie. Rygh har foretaget hyppige Reiser i arkæologiske Die- med og har ved fine Undersøgelser af Gravhauge, Bantastene osv. bragt Lys i mange vigtige Spørgs maal. 1875 udnævntes han til Professor i nordisk Arkæologi ved Norges Üniversitet. Siden 1862 har han forestaaet Bestyrelsen af Universitetets Oldsamling. Rygjarbit, tidligere Grændsen mellem Agder og Vifen (Grenafylke); nu Grændsepunkt mellem Nedenæs og Bratsberg Amter. Nygmarv (medulla spinalis), den del af Nervesystemets Centralorgan, som hos Hvirvel- dyrene træder ud af jernefassen og gjennem Nakkehullet ind i Ryghvirvlens Aabning. Ryg- marven har ligesom hjernen tre udbedækninger. Fra Rygmarven udspringer 31 eller 32 Nygmarvs- nerver, som forgrener sig i Lemmerne og kroppen. Den er Centralorganet for et overveiende Antal Reflexbevægelser og har væsentlig Indflydelse paa Kroppens og Lemmernes Følelser og Bevægelser. - Rygmarvstæring (Tabes dorsalis) er den fæd= vanlige snigende Rygmarvslidelse, som beror paa materielle Forandringer af Nygmarvens (graa- hvide) Substans og fører til dybt indgribende Forstyrrelser af sammes Funktion; saaledes ind- træder der navnlig Lammelse i Benene og senere hen Lammelse i Blærens og Endetarmens Muskler. Mygrad, d. s. s. virvelsøile (s. d.). radsfrumning. Normalt er Rygraden noget frummet, men under forskjellige Omstændigheder kan den paa enkelte Partier blive paafaldende og usædvanlig bøiet. Den sædvanligste Form er Sidekrumningen, Skoliose (stjæv Ryg"), som gjerne begynder ved 12-16 Aars Alderen og til- skrives Muskelsvækkelse samt begunstiges ved for- stjellige Bestjeftigelser; Ryghvirvlerne er sædvan- lig bøiede tilhøire, og opstaar der lidt efter lidt paa Grund deraf sekundært Boining af Lænde- hvirvlerne til venstre. Ikke ganske sjelden er Krum- ning af Rygraden bagtil (Kyphose), som baade fan optræde hos vorne Individer (Puffel") og hos Børn, hos hvilke sidste den hyppigste Aarsag Ryg
