Rust wina overdroges Østerrige. De tyrkiske Donau- fæstninger fulde fløifes, og Stibsfarten paa Donau stilles under Opsigt af en europæist Kom- mission. Rusland erholdt en Del af Bessarabien, hvilken afstodes af Rumænien, som derfor fit Er statning ved at erholde en Landstrækning af Tyr- fiet ved Sortehavet; desuden fik Rusland den største Del af tyrkist Armenien med Ardahan, Kars og Batum. Ogsaa Serbien og Montenegro erholdt endel Landudvidelser. Tillige afstod Tyrkiet Den Cypern til England. - Om de tidligere russist-tyrkiske Krige se Artiklerne Rusland og Tyrkiet under disse Landes Historie. - Nust, se Jern. Rust, en hos forskjellige Planter forekommende Sygdom, der foraarsages ved Rustsvampen (Uredineæ) og ytrer fig som røde, gule eller forte Pletter. Af de forskjellige Slags Rust fan nævnes Græsrusten, som over- føres fra Berberisbuffen og angriber Kornsorternes Straa og Blade, samt vedens Rust, der over- føres fra forskjellige rubladede Planter som f. Er. Oretunge. Rufticitet eller Rustifikation, Bondfthed, Bondevæsen; rusticeres eller ruftificeres, blive bondeagtig ved at bo paa Landet. 938 Muftige, Heinrich von, iysk Maler og Digter, f. 1810, fit fin første kunstneriske Uddannelse i Düsseldorf. 1836 blev han Lærer ved det Stä delste Institut i Frankfurt am Main og 1844 Pro- fessor ved Kunstskolen i Stuttgart. Saavel hans Folkelivsbilleder fra Rhinegnene og Sydtyskland som hans historiste Malerier stattes høit over hele Tyskland. Som Digter har han frembragt flere historiske Skuespil og lyriste Digte. Desuden har han skrevet et æsthetist Berk om det poetiske i den bildende Kunst. Rustning, Dafvaaben, som fornemmelig i Mid- delalderen bares af Mand og Hest til Beskyttelse mod fiendtlige Vaaben, og bestod af Hjelm, Skjold, Halstrave, Arm- og Benskinner, Banserhansker osv. Til Brystets og Ryggens Beskyttelse brugtes i de ældste Tider Dyrehuder, hvorpaa der var fæftet Blader af Træ, Horn eller Metal. Siden indførtes Bansersfjorten, eller ogsaa brugtes en saakaldt Brynje af Jernringe (Ringbrynjer). Under Korstogene, men særlig gjennem Niddervæsenets Turneringer naaede Rustningen fin høieste Udvikling i Modstandskraft og kostbar Udsmykning. I det 15de Aarh. var det alt omsluttende Bladeharnist almindelig brugt. Men efter hvert som Ildvaabnene fit Indgang og forbedredes, forandredes og forsvandt lidt efter lidt den hele Rustning. De sidste Levninger af Rust ningen, som endnu bibeholdes, er hjelmen og det Kyrads, som en del af det svære kavaleri bærer. Rustschuk, befæstet By i Fyrstendømmet Bul- garien, paa den høire Donaubred, med 30,000 Indb., er Sæde for en græft Erkebiskop, har liv- lig Handel med det Indre af Tyrkiet og driver ad- stillig Industri i Silke, Uld, Bomuld og Læder. I de forskjellige russisk-tyrkiske Krige har Byen været Stueplads for heftige Kampe og har gjentagne Gange været bombarderet og brændt. Rutabaga ell. Rotabaga, en Art Kaalrabi, se Turnips. Rutebeuf (udt. Rytbøff), franst Digter i det 13te Aarh., strev bidende Satirer mod Datidens letsindige Prælater. Ruyter Nuth, en Moabiterinde, gift med en israelitist Mand. Da han døde, vilde hun ikke forlade fin Svigermoder Naomi, men fulgte hende til hendes Fødested Bethlehem. Her blev hun gift med den rige Boas, hvorved hun blev Stammoder til Kong David og derved til den jødiske Kongeæt. Ruthener, Nussiner eller Nušniaker, en slavist Folkestamme i Sydvestrusland, det østlige Galizien og det nordlige Ungarn. Deres Antal er ca. 3 Mill. Ruthenium (Ru), et sjeldent Platinametal, op- baget 1844. Det er graahvidt, porøst, tungt- smelteligt, næsten uopløseligt i Syrer og har en specifit Begt af 11,4. Mutil, et Mineral, som bestaar af Titansyre. Det forekommer sjelden i nogen Mængde, har, som Navnet antyder, derhos stærk Glans, er temme- lig haardt samt rødt af Farve; Pulveret er gult. Titansyre kan anvendes til at frembringe gule Farver i Porcellænsmaleriet. Rutil forekommer ogsaa paa nogle Steder i Norge. Rutilius Lupus, romerst Grammatiker paa "De figuris sententiarum et elocutionis", som Keiser Tiberius's Tib, af hvem man har et Skrift, stal være Udtog af et Berk af den græste Rhetor Gorgias. Rutland, By i Staten Vermont i Nordame rifa, meb 12,500 Jndb. mellem Northampton, Lincoln og Leiceſter, er meg et Rutland, Englands mindste Grevstab, ligger frugtbart og har 23,000 Indb. Hovedstaden er Datham. svinder af Historien ved den romerske Republits Rutuler, et Folk i Latium, hvis Navn for- Indførelse. Deres Konge Turnus fjæmpede mod Eneas. Nuvo, By i Syditalien, med 15,000 Indb.. er Sæde for en Biskop og har en prægtig Kathedral. Ruysbroek (udt. Røysbruk), Johannes, flamst Mystifer, f. ca. 1293, d. 1381 som Prior for Korherreklostret Groenendael. Hans mystiske Svær- meri for Efstasen, hvilken han ansaa for den største Lyfte, og, som han lærte alene funde opnaaes ved Løsrivelse fra Verdens Lænker og fuld hengivelse i Gud, staffede ham Navnet Doctor ecstaticus. Ved fine paa Flamst affattede Strifter befjæmpede han iffe blot Tidens pantheistifte Mystit, men bidrog ogsaa betydelig til det hollandske Skrift- sprogs Dannelse. Blandt hans Disciple var Ger- hard Groote, Stifteren af Brødrene af det fælles Liv" og Tauler (f. d.). Nuysch (udt. Røisch), Friedrich, fremragende hollandst Anatom, f. 1638, b. 1731, blev 1665 Professor i Anatomi i Amsterdam, hvor han gjen nem vidtløftig Praxis og omhyggelige Studier gjorde flere nye Opdagelser paa Lægevidenskabens Omraade; han opfandt bl. a. en fortrinlig Injek- tion af Blodkarrene, men døde uden at meddele nogen fine Hemmeligheder ved Opfindelfen. 1737 udkom i Amsterdam hans „Opera anatomico- medico-chirurgica". Hans Datter Nachel Ruysch, f. 1664, d. 1750, var en betydelig Blomst og Frugtmalerske. 1701 blev hun Med- lem af Akademiet i Haag. Hun var gift med Maleren Georg Bool. Nuysdael, se Ruisdael. Ruyter (udt. Røiter), Michiel Andriaanszoon de, berømt hollandsk Sjøhelt, f. 1607, d. 1676,
