Ruslæder Folt af alle Klasser og begge Rion, fængsledes og idømtes Straf. Ogsaa under Alexander den tredie er Ruslands Grændser blevne udvidede, idet en russist Expedition mod Tekfe-Turkomanerne med førte, at Merv og omliggende Strækninger sydost for det Kaspiffe Hav er fomne under Rusland, faa at dettes Besiddelser i Mellemafien nu berører Afghanistans Nordgrændse og det østlige Persien. Denne Ruslands stadige Fremtrængen mod Syd har vakt adskillig Uro i England, hvis Statemænd frygter for de indiske Besiddelser. Nogen Reform i Statsstyrelsen synes ikke Alexander at ville ind- gaa paa, og heller iffe er noget større Foretagende til Landets indre Udvikling endnu blevet sat igang. Landets Finansvæsen har forøvrigt i de senere Aar befundet fig i en mislig Tilstand, hvilket har hemmet dets Næringsveie og Fremgang. Ruslæder ell. Russelæder, se under Garve- stoffer. Nusniaker, d. s. s. Ruthener (f. d.). Russ, Karl Friedrich Otto, tysk Ornitholog og populær Forfatter, f. 1833, har bed fine Skrifter udbredt Kjendskabet til og Interessen for Fugle- livet. Han har ogsaa skrevet fulturhistoriske Ver- fer af Jnteresse. Af hans Skrifter fan fremhæves "I den frie Natur", Natur- og Kulturbilleder", „Tyske hjemlige Billeder", "Daandbog for Fugle elffere" og "De udenlandske Stuefugle". Russell, gammel engelsk Adelsslægt, af hvis Medlemmer flere har indtaget en fremstudt Plads i Englands Historie. William Russell, f. 1639, var under Karl den anden Oppofitionens Leder og rettede heftige Angreb mod,,Cabalmini fteriet" famt mod den paveligfindede Hertug af York. Han blev tilslut indviklet i et politist Kom- plot, dødsdømtes og henrettedes 1683. Hans Fætter Edward Russell, engelsk Admiral, f. 1651, d. 1727, blev for sin Seier over den franske Flaade ved La Hogue, ophøiet i Grevestanden. Francis Russell, Hertug af Bedford, f. 1788, d. 1861, indlagde sig stor Fortjeneste af Agerbrugets Fremme. John Russell, Earl, sædvanlig tal- det Lord John Russell, fremragende engelsk Stats mand, f. 1792, d. 1878, blev i en Alder af 21 Aar Medlem af Underhuset og stillede sig fra Begyndel- sen af paa Whiggernes Side. Han tog sig for nemmelig varmt af Valglovenes Omdannelse og optraadte som Forfiæmper for Katholikernes Eman cipation. 1831 forelagde han Parlamentet Reform billen (se England), for hvis Antagelse han fjæm pede med stor Jhærdighed og glimrende parlamen- tarist Talent. Allerede 1830 var Russell bleven ansat i Ministeriet samtidig med at han over- tog Posten som øverste Krigskasserer. 1835 blev han Indenrigsminister under Lord Melbourne og bidrog meget til kommunalreformens Gjennem førelse. 1839-41 var han Minister for Kolonierne og 1846-51 Førsteminister. Som saadan tog han fig ivrigt af Frihandelens Udvikling og ud virkede bl. a. Stibsfartslovenes Ophævelse. Fra Febr. 1851 til Febr. 1852 var han atter Første minister samt første Skatkammerlord. Derefter var han Udenrigsminister i Lord Aberdeens Koa- litionsministerium og Regjeringens Fører i Under huset. Her fremfom han med et Forslag om Ud videlse af Valgretten, som paa Grund af Krim- frigens Udbrud ikke blev gjennemført. 1855 traadte han ud af Regjeringen, men overtog fort 936 Russisk Sprog og Literatur Tid efter Ministeriet for Kolonierne i Balmer- ftons Ministerium. Som Medlem af Konferensen i Wien 1855 paadrog han sig ved sin Fredspolitik faa stor Uvillie, at han ved sin hjemkomst traadte ud af Ministeriet. 1859-66 var han atter Uden- rigsminister og efter Palmerstons Død Første- minister. Juni 1866 maatte han opløse Ministe riet paa Grund af den stærke Modstand, en af ham foreslaaet Reformbill mødte. Allerede 1861 var han bleven ophøiet til Peer under Titelen Earl Russell. Han har udgivet flere historisk- politiske Skrifter, for det meste om engelske For- hold. Af disse fan fremhæves Essay over den engelske Regjerings og Konstitutions Historie" og ,,C. J. Fox's Liv og Samtid". Russell, John Scott, engelsk Marineingeniør, f. 1808, har gjort sig fortjent ved Bygning af hurtigseilende Stibe efter det af ham opfundne Bølgesystem. Russell, William Howard, bekjendt engelst Journalist, f. 1821, blev 1847 Medarbeider i Times og fulgte som dette Blads Korrespondent den engelske Hær under Krimkrigen. Hans Be- retninger fra Krim vakte i fin Tid stor Opsigt, bl. a. derved, at de afslørede de Misligheder ved den engelske Hærs Administration, som senere be- virkede Ministeriet Aberdeens Fald. 1858 fulgte han Lord Clyde under Seapoyopstanden i Indien. Efterat han ved sin Hiemkomst havde stiftet Army and Navy Gazette", reifte han 1861 til Amerika, hvorfra han styndsomt maatte flygte vaa Grund af den Forbitrelse, hans Korrespondencer om Forbundsarméens Nederlag ved Bulls Run vakte. 1866 fulgte han som Times"8 Rorrefpondent den østerrigste Armé under Felttoget i Bøhmen og 1870-71 den preussiske Hær i den fransk-tyske Krig. Sine Korrespondencer osv. har han samlet i Krimkrigens historie", "Den britiske Expedition til Krim", "Min Dagbog i Indien", „Min Dag- bog i Nord og Syd" o. a. Nussiner, d. s. s. Ruthener (s. d.). Russisk Sprog og Literatur. Det russiste Sprog er en Hovedgren af den slaviske Sprog- stamme og inddeles i tre Hoveddialekter: det Lille- russiske, det Hviderussiske og det Storrussiske; de nærmest beslægtede Sprog er Bulgarist, Serbisk og Slovenist. Skriftsproget grunder sig fornem- melig paa det Storrussiske, saaledes som det tales i Moskva og Omegn. Det russiske Sprog er flangfuldt og kraftigt og dets Syntar enfel, og det eier en overraskende Form og Ordrigdom. Under Peter den store optoges i Sproget mange franske og tyske, særlig tekniske Udtryk, som senere er blevne naturaliserede. Den russiste Literatur tager fin Begyndelse omtrent samtidig med Var- ægernes Stiftelse af Riget og indskrænter sig i Begyndelsen til Folkesange og Sagn. Ved Kristen- dommens Indførelse 988 indvandrede græste Lærde og Kunstnere, og den græske eller byzantinske Stil blev den fremherskende saavel i Arkitekturen som i Skulpturen og Malerkunsten. Med Kristendom- men indførtes det gammelslaviske Sprog ved Guds- tjenesten og blev tillige Skriftsprog, hvorved det egentlige rusfiffe, af Barægerne benyttede Sprog, fun kom til at leve i Folkemunde, paa Mindes mærker osv. Fra Jaroslavs Tid, omkring 1020, stammer den første russiske Lovbog (Pravda russ- kaja), og omtrent samtidig levede Nestor, den
