til Kinas betydeligste Digtere og Historieskrivere. Han udvidede Riget ved at fuldende Tibets Under kaftelse og erobre Sstturkestan og Dsungariet, men sflrte uheldige Krige med Binna. Under hans Regjering blev Groendse- og Handelsforholdene med Rusland paany ordnede; derimot?? ftgte Eng lllnderne forgjeves gjenuem det under Lord Ma< cartney 1793 til Kma sendte Gesandtstab at faa fine Handelsforbindelser med det kinesiske Rige ud videde. Mod Kristendommen var Kien-long fieudt ligsindet, og 1746—73 fandt en blodig Forf??lgelse Sted mad de Kristne. Kien-longS Sjjn og Efter?? felger Kia-kiang (1796—1820) var en grusom, blMgtig og uduelig Herster. Under hans Regje ring var der store Uroligheder i Riget, idet flere Opstande, som allerede var udbrudte under Fade rens Regjering, men da undertrykte, paany stam mede op. Isar foraarsagede et hemmeligt Selstad, ??Pe-liaN’kiao" (??den hvide Vandlilie"), hvis For maal var at fordrive det mandsjuiste Dynasti, mange Uroligheder, og hertil kom, at Kysterne herj^des af Sjjsrf<vere, som den kinesiske Marine ikke var iftand til at faa Bugt med. Keiseren ansaa de i Riget varende katholske Geistlige for de hemmelige revolutioucrre SelfiabersForbnndsfoeller og forviste dem derfor under Dzsosstraf med Und tagelse af nogle faa, der beholdt sine Poster som Hofaftronomer og Redakt??rer af den kinesiste Hof og Regjeringskalender. Keiserens Grusomhed i Forbindelse med de voldsomme Landeplager (Mis vext, OverfvMmelser osv.), som indtraf i hans Regjeringstid, gjorde ham forhadt, og hans D^!d skal ikke have varet en naturlig. Hans Son, Tao-kouaug, f. 1784, efterfulgte ham 1820 paa Tronen og regjerede til 1850. Han var en vel villig og retfardig, kundstabsrig og brav Mand, men ikte de vanskelige Forhold, hvorunder han besteg Tronen, voxen. Ogsaa han var mindre velvillig stemt mod de Kristne og forjog 1828 de som Hofaftronomev i Peking ansatte Missionarer. Han fik 1840 Krig med Engloenderne. Disse havde allerede siden 1720 ftaaet i Forbindelse med Kina gjennem det oftindiske Kompagni, til hvis Monopoler Handelen paa Kina hMe. Siden 1757 var Hovedstedet for Englandernes Handel Kanton, hvor ogsaa andre fremmede Nationer (Franstmand, Vfterrigere, Danster og Hollandere) oprettedr Handelsfaktorier. Europcrernes Stilling i Kina var paa denne Tid alt andet end behage?? lig, og kun Udsigten til Vinding kunde lokke dem til Landet. Saavel det foran ncevnte Gesandtfiab under Lord Macartney som et nyt 1810 under Lord Amberst, hvilke ftgte at udvide Englands Handelsforbindelser med Kina og skaffe de der bo^ latte Engelfimcrnd lempeligere Eristensvittaar, blev nden Resultat. 1834 udlpb det ostindiste Kom pagnis Monopol paa den kinesiske Handel; denne blev nu fri, og Lord Napier sendtes ifplge en Parlamentsbeslutning til Kina for at fpre Over opfynet med den engelst-kinesiske Handel og ud^lve lurisdiktionen over de i Kina bosatte Englandere. Kineserne var imidlertid misforn^iede med An scettelsen af en udenlandst Embedsmand med saa udstrakt Myndighet,, og Naviers utloge Ovtraden bidrog til at forvarre Forholdet, indtil Kmeserue endelig afbrfid al Handelsforbindelse med England. Under Napiers EfterMer, Francis Davis (fra 1834), kom Handelen ’mellcm Englanderne og
Kina
Kineserne i Gang igjen; men da Davis aflMes af G. B. Robinson og denne igjen af Kaptein Elliot, ssadede disses Optrceden Englandernes Sag i hj<i Grad. Den vigtigste Indfprselsartikel til Kina, paa hvilken Englanderne tjente store Sum mer, var Opium, hvis Brug greb stedse mere om sig, navnlig i Kinas Kystprovinser. Saaledes ind ff??rtes 1827—28 9,535, men 1835—36 26,818 Kister Opium til en Bcrrdi af ca. 22¼ Mill. Kroner. Den kinesiske Regjering havde allerede i det 18de Aarh. sjlgt at t??ge Forholdsregler mod den overhaandtagende OpiumsindfMel, men dette fMe kun til en udstrakt Smughandel, hvormed de kinesiske Toldembedsmcend mangengang saa gjen nem Fingre. Keiser Tao-kouang besiuttede paa en Gang at gjFre Ende paa al Opiumsindf^rfel og afsendte til Kanton Guvernør Lin, som i Marts 1839 forlangte, at al den i de engelske Magasiner og ombord paa de engelske Skibe paa Havnen vcerende Opium skulde udleveres. Kaptein Elliot, som ligeoverfor dette Forlangende var al deles raadvild, opfordrede de eugelfte Kj??mcend til at efterkomme det, idet han lovede dem Erstat ning af den engelske Regjering; saaledes blev over 20,000 Kister Opium til en Værdi af 4 Mill. Pd. Sterling udleverede og opbrandte. Derhos opstod en Strid mellem nogle Engwndere og Kinesere; en af de sidste blev drabt, og de fyrste uegtede at udlevere Gjeruingsmanden. Som Hevn forbpdes det Kineserne uaade i Makao og Kanton at scrlge Englanderne Levnetsmidler. I August 1839 for lod de fleste Englcrndere Makao og gik til Hong kong; de faa tilbageblevne, deriblandt Kaptem Elliot, maatte snart ogsaa forlade Makao, og en Del kinesiske KrigsfartMr augreb de engelske Skibe, men blev staaede tilbage, hvorefter der i Februar 1840 gjordes et forgjeves Forspg vaa ved Bran dere at stikke den engelste Flaade i Brand. Nu erklcrrede England Krig; Admiral Elliot ankom i Juni til Kanton med en Flaade, hvoraf en Del blokerede Tigrissioden, medens den anden erobrede Ben Khousan, besatte dens Hovedstad Ting-hai, Fdelllgde Amoi og seilede til Peihoflodens Mun^ ding for at overlevere Keiseren i Peking den engelste Regjerings Depesjer. Keiseren lovede at sende en Kommisscer til Kanton for at underhandle om Fred, hvis den engelske Flaade vilde trække sig tilbage derben; dette gil Admiralen ind paa, og Underhandlingerne begyndte i Slutningen af November, men blev trukne i Langdrag af Kine serne. Efterat Elliots Eftermand, Commodore Bremer, i Januar 1841 havde indlaget Forterne ved Bocca-Tigris og ogsaa ellers tilføiet Kineserne stor Skade, blev den 20de Januar sluttet et fore lMigt Forlig, ifølge hvilket Kantons Havn igjen blev aabnet, og Englanderne fik Hongkong samr 6 Mill. Dollars i Krigsomkostninger ; tillige fiulde en Regulering af begge Magters Forhold til hin anden finde Sted. Men da dette Forlig endnu den 24de Februar ikke var antaget af den kinesifle Regjering, udbrsid Fiendtlighederne paany. Eng^ lænderne gjorde god Fremgang og Kineserne maatte bede om en Vaabenstilstand, som ogsaa blev dem tilstaaet paa de Betingelser, at Handelen mellem England og Kina igjen skulde aabnes og Europærne beskyttes mod Overlast fra kinesisk Side. Den kinesiske Regjering mente det dog ikke alvorligt med Freden og samlede en betydelig Hær; den
