Rubladede tede de til Moskva, hvor Sønnen fif den første Undervisning i Musik af fin Moder, som var en begavet Pianistinde. I en Alder af fun 8 Aar medvirkede Anton i en koncert, ved hvilken Leilig hed han vafte overordentlig Begeistring. To Mar fenere optraadte han i Paris, hvor hans Talent ligeledes blev beundret. Her tog Frans Lißt fig af hans Uddannelse, og efter at have studeret 1½ Aar under denne berømte Mesters Veiledning, foretog han sin første Koncertreise. Derpaa op- holdt han sig en Tid i Berlin, hvor han af Pro fessor Dehn fit Undervisning i kontrapunktet, brog senere til Wien og derfra til Presburg, hvor han forblev til 1848, da han paa Grund af de politiste Uroligheder vendte tilbage til Rusland. Her blev han Rammervirtuos hos Storfyrstinde Helene og senere teiserlig Kapelmester. 1854 fore tog han en ny Reise, paa hvilken han for første Gang optraadte som Komponist, hvorved han grundlagde fin Berømmelse. Efter et fire Aars Triumftog gjennem Europa vendte han tilbage til Rusland, hvor han i Petersburg, med Under- støttelse af Storfyrstinde Helene, stiftede „Det russiste Musikselskab" samt Konservatoriet i Beters burg, hvilte under hans Ledelse tog et rafft Op- sving. 1868 gif han atter paa Reifer, dels som Koncertgiver, dels som Leder ved Opførelsen af fine Operaer paa forskjellige Scener, og opholdt sig 1872-73 i Amerita, overalt modtagen med Be geistring. Sommeren 1884 gav han Konserter i Kristiania. Hans Kompositioner, hvoriblandt mange Operaer, Symfonier, Biolinkvartetter, Trioer osv., gaar op til over halvandet hundre. Nikolai Rubinstein, foregaaendes Broder, f. 1835, d. 1881, var ogfaa en fremragende Pianist og Kom ponist. Som Direktør for Mufitfonservatoriet i Moskva hævede han dette til en høi Rang blandt Europas musikalste Undervisningsanstalter. Rubladede (Asperifolia). Plantefamilie af de Helfronedes Orden. Hertil hører Stenfrø. Hunde tunge, Forglemmigei, Oretunge, Gaasefod o. fl. Rubrik, egentl. Rødkridt, Overskrift, Afdeling. Nucellai (udt. Rutfjellai). Giovanni, italienſt Digter, f. 1475, d. 1526 som Guvernør paa Engels borg i Rom. Bekjendt er hans smutte Læredigt,, Le api, som handler om Biavlen, og hans Trage dier Rosmunda" og „Oreste". Rud, en gammel danst Adelslægt, hvis Adel stab striver fig fra 1302, og som uddøde med Borchard Rub 1647. Otto Knudsøn Rud, f. 1520, d. 1565, udmærkede sig som Sjø- helt i den nordiste Syvaarsfrig, navnlig i et stort Slag under Øland 1564. - - 926 Rudbeck, en svenst Slægt, som oprindelig er fra Holsten. Johannes Rudbeck, Biffop og Professor i Upsala, f. 1581, d. 1646, bekjendt som Oversætter af Bibelen 1618. Olof Rudbeck den ældre, f. 1630, d. 1702, Professor i Upsala, var bekjendt som fremragende Naturvidenskabs- mand, særlig som Opdager af de lymfatiske Kar. Blandt hans Skrifter fan især fremhæves hans mærfelige,,Atlantica sive Manheim", som gaar ud paa at identificere Platos Atlantis med Sve rige. Hans Søn Olof Rudbeck den yngre, f. 1660, b. 1740, blev Professor i Medicin og Botanit 1692. Hans Samlinger til et Billedverk over de svenske Fugle blev af Betydning som Grundlaget for en svensk Ornithologi. Rudolphi Rude (udt. Nyhd), François, fransk Billed hugger, f. 1784, d. 1855, er en af Frankriges betydeligste Kunstnere i den nyere Tid. Et af hans bedste Arbeider er hans „Merkur" i Louvre. Rudelbach, Andreas Gottiob, fremragende Theolog, f. i Kjøbenhavn 1792, d. 1862, fom 1829 til Glauchau i Sachsen, hvor han som Prest og Konsistorialraad virkede ivrig for den rene Lutherdom mod Rationalismen og Unionsbestræ beljerne. 1846 vendte han tilbage til Danmark, da han misbilligede, at Tyskkatholikerne i Sachsen fit Lov til at benytte lutherste Kirker. Som Theolog har Rudelbach vundet stor Anseelse, og mange af hans Skrifter er oversatte til de fleste europæiske Sprog. Af disse kan nævnes Indled- ning i den augsburgste Konfession", "Rationalis- mens Vasen", "Reformation, Lutherdom og Union", Kristelig Biografi" samt flere Skrifter om Salme bogsfagen. Rudiment, Begyndelse, undviklet Organ hos Planter og Dyr.- Rudimenter, Begyndelses- grunde. Rudimentar, uudviklet eller stanset i sin Udvikling. Nudkjøbing, By paa Vestsiden af den danske Langeland, ved Storebelt, med 3,500 Judb. Rudolf, Navn paa flere tyske Konger og Kei- fere. Rudolf den første, f. 1218, d. 1291, var Søn af Grev Albrecht den fjerde af Habs- burg. Med hans Kroning som tyst-romerst Konge 1273 endte det store Interregnum. Bed kraftig Styrelse i det Indre og ved personlig Tapperhed og dygtig Krigsførsel overvandt han Kong Ottokar af Bøhmen, som maatte afstaa Østerrige, Steier- mart, Kärnthen og Krain. Disse Landsdele over- drog han med Kurfyrsternes Samtykke sin ældste Søn. Rudolf blev Stifter af det habsburg-øster- rigste Hus og den østerrigske Stat. Rudolf den anden, f. 1552, d. 1612, blev Konge i Ungarn 1572, i Bøhmen 1575 og tysk-romerst Kei- fer 1576. Som Regent var han meget uduelig og ligegyldig, men var derimod en lærd Mand med stærke Interesser for Alkemi og Aftrologi. Blandt hans Protegéer var Tycho Brahe og Kepler. 1608 tvang hans Broder ham til at afstaa Ungarn, Østerrige og Mähren, derefter tillige Bøhmen. - Rudolf von Ems, tyst episk Digter i det 13de Aarh., var bekjendt saavel for sin store Lær- dom som for fine fortrinlige Digterverfer. Flere af disse er gaaede tabt; af de endnu exifterende kan nævnes „Der gute Gerhard", og Oversættelserne Barlaam und Josophat", "Wilhelm von Orlenz" og et ufuldendt Arbeide Alexander". Han døde ca. 1254. Rudolf af Schwaben, Keiser Henrik den fjerdes Modkonge, bortførte og ægtede Henriks Søster Mathilde. 1077 lod han sig udraabe til Konge, men faldt i Slaget ved Merseburg 1080. Rudolfinske Tavler, astronomiffe Beregnings- tavler, som oprindelig blev opfundne af Tycho Brahe, men senere indførtes af Kepler og fit stor Betydning for Astronomien i den nærmest paa- følgende Tid. De udkom i Ulm 1637 og fit fit Navu til Ere for Keiser Rudolf den anden. Rudolphi, Karl Asmund, Naturforster og Fysiolog, f. i Stockholm 1771, d. 1832, blev 1801 Professor i Greifswalde og 1810 Professor i Ana- tomi i Berlin. Foruden et udmærket Verf om Fysiologien har han strevet Ashandlinger om Jnd-
