Dynasti Tsin (855—206 f. Kr.), søgte forgjeves at tilveiebringe Enhed i Riget igjen. Dette lykkedes imidlertid en Fyrste af det samme Dynasti, Tsin’ Tsji-Hoang-ti (221—210); hau underkaftede fig de mange Smaastater, udvidede yderligere Rigets Grcendser og byggede eller fuldendte den kinesiske Mur. Hans despotiske Regjering vakte de Lerdes Forbitrelse, hvorfor han lod 460 as dem levende brende og befalede at tilintetgj??re alle Wger i Riget, fprst og fremst Konfucius’s. Denne Fyrste har derfor faaet et ilde anset Navn i Kinas Histo rie. Han var den første, som benyttede Titelen ??Hoang-ti", d. e. ??Wefte Hersker", istedenfor ..Bang", d. e. Konge, som hans Forgjengere havde benyttet. Under hans Søn og dennes Efterfølger opftfte Riget sig igjen i Smaastater, men blev atter samlet af Lieu-pang (d. 195 f. Kr.), Stifte ren af Dynastiet Han (206 f. Kr.—263 e. Kr.). Dette Dynasti talte en Rekke af udmerkede Fyr ster, som baade ftgte saavidt mulig at erstatte de Tab, Videnskaben havde lidt ved den nevnte store Bogpdeleggelse, og udvidede Rigets Grendser mod Vest, paa hvilken Kant under Keiser Ho-tis Regje ring (89—106 e. Kr.) Pan-tsao. Kinas største Felt herre, trengte frem lige til det Kaspiske Hav (95 e. Kr.). 147 belagte Araberne for første Gang kinesiske Havne, og 138—61 stod Riget endog i Forbindelse med Rom, hvorfra der kom Gesandter fra Keiser Antomnus Pius. Under Keiser Ming-ti (58—75) begyndte Buddhismen at faa Indaang. 220 havdeKina opl??3ft sig i tre selvstendige Niger, som gjenforenedes 280 af Vu-ti: denne stiftede Dynastiet Tsin (265—420), hvilket fulgtes af Dynastiet Song (420—79). Under dettes Regje ring blev Tatarerne stedfe mere faretruende for Kina og br^d tilsidst ind over den nordlige Grcrndse og grundede 386 et eqet Rige. Herved var Kina delt i to selvstendige stiger, det nordlige og det sydlige. I det sidste herflede ester Song-Dynastiet Tsi indtil 502, Li-ang til 537 og Tsjin til 589; i det nordlige regjerede 386—550 Dynastiet Vei i tre Linier, derpaa tildels samtidig Dynasti?? erne Pe-tsi (550—77) og Hëu-tsjéu (557—81). Fyrsten af Sai, 3)an-kien, Ddte 581 det sidst ncrvnte Dynasti fra Tronen, bemegtigede sig det nordlige Rige og erobrede kort efter ogsaa det sydlige, hvorved han saaledes igjen forenede hele Kina. Han blev Grundlcrgger af Dynastiet Sai, som regjerede til 617, da det blev fordrevet af Li-juen, hvis Dynasti kaldes Tang (618—907). Af dette Dynastis Fyrster kan iser merkes Tai tsong (626—48), under hvem Landet iser var i en blomstrende Tilstand. Med Tchu-van kom Dynastiet Héu-liang 907 paa Tronen ; dette saavelsom de f??lgende Dynastier, Heu-tang (923), Héu-tsin (936), Héu-han (947) og Héu-tsjéu (950) var af kort Varighed, og Kina var i denne Periode Skuepladsen for store Forvirringer, idet navnlig de tatarifie Grendsefolk i Nord fik en fordervelig Indflydelse paa Rigets Anliggender. Nesten hoer Provins stod nnder sin egen uaf hengige Fyrste. 990 valgtes Tsjao-kuang-jin til Keiser og grundede det andet Dynasti af Navnet Song, hvilket indehavde Tronen til 1279. SkjMt de fsrste Herskere af dette Dynasti indlagde sig adskillige Fortjenester af Landet, led dog dette meget under TatarerneS Indfald og blev snart flatfiyldigt til Liao-Tatarerne. Disses Rige om-
Kina
ftyrtedes af Keiser Hoei-tsong medhjelp af Niutsji. Tatarerne, men nu blev disse Herrer i Landet. I Begyndelsen af det 13de Aarh. kaldte Keiser Ning-tsong Mongolerne til Hjelp; disse flog Ta tarerne, men vendte sig derpaa mod Kina selv og bemegtigede sig 1215 Peking. 1280 grnndede Dsjingis-Khans SMnesM, Khoubilai-Khan, det mongolske Dynasti Inen, som herfkede til 1368. Khoubilaï (som Keiser Sje-tsu) var en kraftig og dygtig Hersker, der var ligesaa dannet og frisindet som tapper og organisatorisk begavet. Hans glim rende Hof har Marco Polo bessrevet. 1308 opstod der efter Keiser Tsjing-tsoungs (Khoubilais SMne sMs) D^??d Splittelse inden Herskerfamilien, hvilket foekkede Dynastiets Magt. Hertil kom, at Kine serne hadede d? fremmede Herskere, og H??det tiltog stadig, indtil der under Ledelse af den kloge og tapre Tsju-jlleu-tsjang 1368 fandt en Oftstand Sted, hvorved den sidste mongolske Keiser, Sjun-ti, forjoges. Tsji-juen-tsjang stiftede nu Dynastiet Ming (1368—1644) og regjerede udmærket til sin Dso 1399. De f??lgende 16 Keisere af dette Dy nasti var for det meste dygtige og gode Regenter: i deres Tid traadte Kina for ftrste Gang i varig Forbindelse med de europeiske Folk, idet Portu giserne 1519 kom til Kina og 1544 grundede sit endnu bestaaende Faktori i Makao, ligesom om kring den samme Tid Grunden blev lagt til den katholske Mission i Kina. Under Sjint-songs Re gjering (1573—1619) begyndte Kina at trues af Mandsjuernes Anfald. Denne Stamme havde i sig optaget flere andre mongolske Stammer og var derved bleven forsterket. Af den nevnte Keiser fik de Lov til at nedsette sig i Provinsen Liaou tung, men da Kineserne senere vilde fordrive dem herfra, gjorde de sig til Herrer over Provinsen, og deres Overhodet?? Tai-tfu antog Keifertitelen. Han saavelsom hans SM og EfterMger Taï-tsung fortsatte Krigen med Kina, men efter den sidst neuntes Djsd valgte Mandsjuerne ingen ny Keiser, og Krigen ophMe. Da opstod der i Kina Oftrsr under Anf??rsel af Li-tse-tsjing mod Keiser Hoai tsung, som 1644 drebte sig selv. Hans Tilhengere kaldte Mandfjuerne til Hjelp mod Li-tse-tsjing; de kom og indtog Peking, hvorefter de blev Rigets Beherskere, og deres Anfører Sjun-tsji grundede det endnu herskende Dynasti Tsing. Saaledes er Mandsjuerne endnu paa Tronen i Kina, men ellers har deres Erobring af Landet ingen egent lige Felger havt, idet Kmeserne fremdeles er det talrigere og herskende Folk, i hvilket Erobrerne for en Del er gaaede aldeles op. Under Sjun-tsji ’ knyttede Russerne Handelsforbindelser med Kina, og lesuiterne fortsatte med Held sin Missions virksomhed. Hans SM Khang-hi (1662—1722) var en Ven og Velynder af lefuiterne, af hvem han lerte Mathematik og Astronomi. Han under kastede sig Mongolerne, Tibet og Formosa, fore tog Reformer i Rigets Forvaltning og f^rte 1684—89 en Krig med Russerne, der sluttede med en for begge Parter fordelagtig Fred ; i hans sidste Regjermgsaar oprettede Englenderne og Fransk mendene Handelsfaktorier i Kanton. Khang-his Søn, Young-tsji (1722—35) var en Fiende af de Kristne, som siden 1724 var Gjenstand for For følgelse. Hans Eftermand paa Tronen, Kien-long (1736—96), var en af Kinas mest udmærkede Fyrster. Han var en fint dannet Mand og hører
