Rousseau 924 Rorburgh Roussillon (udt. Rusft'jong), tidligere en af Frankriges Provinser, danner nu Departementet Østpyrenæerne. Det kom definitivt til Frankrige ved den pyrenæiste Fred 1659. Route (udt. Rute), Vei, Reisevei. Routine (udt. Rutine), den Færdighed, som opnaaes ved Øvelse. Rovbille, Familie af de Helvingedækkedes Or- den, med mere eller mindre langstrakt Legeme og stærke Kindbakker og Kjæver. De lever dels af andre Insekter, dels af Aadsler og Affald og holder fig i Mos, under Bart, paa Blomster osv. Dyr, som hører til deres egen Raffe, idet de med fine Novdyr har fit Navn deraf, at de ernærer sig af starpe Tænder afbider deres kjød. De inddeles i: 1) egentlige Rovdyr og 2) svømmende Rovdyr eller Sæler. De egentlige Rovdyr, som omfatter lien, lever delvis eller udelukkende af kjød, som Hyæne, Hunde, Katte, Maare- og Bjørnefami- ogsaa tildels af Aadsler. Mange af dem lever ogsaa de hyppigst tager af Dyr, de selv har dræbt, men for en Del af Planteføde. Deres Rovgjerrig- hed bestemmes af deres Tand- og Fodbygning. De svømmende Rovdyr lever dels af Fiffe (Selen) og dels af Tang, Muslinger og Krebsdyr (hval- rossen). Rovfod kaldes en Fuglefod, hvis Særtjende er en fort, stærk Mellemfod og fire stærke Tæer, hvoraf en vender bagtil, stærke, fugle, Orden af Fugleklassen, udmærker sig ved frumme klør og vortede Fodsaaler. Rov- et i Spidsen, frummet Nab, der ved Roden har ordentlig skarpt Syn famt hurtig, udholdende en blød Vorhud, ved sin Rovfod og ved over- Flugt. De inddeles i Dagrovfugle og Natrovfugle. Til de første hører Drne, Høge og Aadselfngle eller Gribbe; til Natrovfuglene hører Uglerne. - Rovmaage, se Tyvjo. Rovt and faldes hos Rovdyrene den bagerste af Sagtænderne. i Forening med en lignende i den anden kjæve danner en starp Eg med flere Spidser og virker som en Sax. Hans Roman,La nouvelle Héloïse (1759), hvori han ukunstnerist, men med glødende Lidenstab talte Naturens og Hjertets Sag, fremkaldte stærk Be- vægelse. Hans Contrat social" (1762), hvori han talte for Republiken, grundet paa og ftyret efter Ligheds- og Folkesuverænitetsprincipet, blev fiden Revolutionsmændenes Evangelium. Romanen Émile (1762), Rousseaus betydeligfte Arbeide, og en Bog, hvis pædagogiske Theorier har faaet stor Betydning for hele Europas Opdragelsesvæsen, vakte ved fit Angreb paa den aabenbarede Re- ligion saadan Indignation, at Pariserparlamentet paabød Bogens Opbrænding paa Baalet af Bøddelen, medens Rousseau maatte forlade Frankrige. Han tom til Genf, men maatte flygte ogsaa herfra og reiste til Neufchatel. Herfra sendte han et glim rende Svar paa Erkebiskopen af Paris's Angreb paa Emile famt Lettres écrites de la mon- tagne. Fra Neufchatel maatte han fiden flygte og tom til en St. Pierre i Bielersjøen, blev atter forjaget og reifte nu til England, hvor Filo. sofen David Hume tog sig af ham. Her paabe- gyndte han fin mærkelige Selvbiografi, Confes- sions. 1767 fom han atter til Frankrige og levede et uroligt og omflattende Liv, for det meste paa affidesliggende Steder, frygtsom og mistroist ligeoverfor alle. Hans sygelige Sindstilstand aabenbarede sig ogfaa i hans,,Dialogues" og ,,Rêveries". 1778 døde han, og 1794 blev hans Lig bisat i Pantheon i Paris. Faa Stribenter har havt større Indflydelse paa Samtid og Efter- tid end Rousseau. J Politiken blev han en af den store franske Revolutions Forløbere. Hans Theorier om Menneskenes indbyrdes Lighed og Folfefuveræniteten trængte gjennem i alle Sam fundslag og blev realiserede under Revolutions- tiden. I religiøs Henseende var han vel en er- flaret Modstander af al aabenbaret Religion, men han optraadte ligesaa heftigt mod den frauste Atheisme og Materialisme; hans religiøse Idéer optoges senere af Robespierre. J Poesten ind- ledede han en ny Tidsalder ved at bryde med den herffende konventionelle Klassicitet; han gienind Roveredo, By i Sydtyrol, med 10,000 Jndb. satte de naturlige Følelser og den individuelle Eien og betydelig Industri i Silfe. Her led Øster- dommelighed i deres Rettigheder og blev Forrigerne et stort Nederlag under Bonapartes ita- gjangeren for den Retning, der gaar fra Bernar- din de St. Pierre ned til den franske Romantik, famt for Goethes og Schillers Digtning. JOp- dragelsesvæsenet blev hans Idéer yderligere ud- viklede og praktisk gjennemførte af Basedow og dennes Efterfølgere. Hans private Liv svarede dog i meget itte til de ophøiede Grundsætninger, han prædikebe, og er sfiæmmet af stygge Pletter. Af de meget talrige Udgaver af Rousseaus Verker er Betitains (22 Bd., Paris 1819-20) og Musset- Bathays (26 Bd., Paris 1823-27) de bedste. Rousseau (udt. Nussaa), Theodore, fransk Landskabsmaler, f. 1812, d. 1867. Hans Billeder udmærkede sig mindre ved omhyggelig Udførelse end ved storslagen Naturopfatning, og han yndede at fremstille Naturen under dens voldsomme Ud brud. 1867 vandt han den store Pris paa Verdens- udstillingen i Paris. Hans Broder Philippe Rousseau, f. 1808, Dyremtaler, er bekjendt for fine med stor Humor opfattede og livligt udførte Billeder af de mindre Dyrs Liv. Rousselaere, By i den belgifte Provins Vest- flandern, med 16,500 Jndb. og stor Linnedindustri. liensfe Felttog 1796. Den Adriaterhavet, med 10,000 Indb. Den har to Novigno (udt. Rovinjo), østerrigsk By ved Havne, flere Skibsverfter og driver betydelige Sardelfisterier. Rovigo, Hovedstad i den italienske Provins af samme Navn, med 12,000 Judb., livlig Handel og Fabrikdrift. Nowe (udt. Roh), Nicolas, engelsk Skuespil- forfatter, f. 1673, d. 1718, vandt stor Anerkjendelse for sine moraliserende Tragedier. Blandt disse kan fremhæves,Tamerlane", "The fair penitent" og ,,Jane Shore". Rorane, Alexander den stores Hustru, den bat- triste Statholder Oryartes's Datter. Efter Alex- anders Død fødte hun ham en Søn, som af Antipater (j. d.) blev ført til Makedonien. Her blev baade Roxane og Sønnen 311 f. Kr. dræbt af Antipaters Son Kassander, som fire Aar tid- ligere ogfaa havde ombragt Alexanders Moder, Olympias. Norburgh, Grevstab i Skotland, med 55,000 Indb. Det har Agerbrug, Fædrift og Faareavl
