Rotterdam Notterdam, By i den hollandske Provins Sydholland, ved Floden Maas, er næst Amster- dam Hollands betydeligste Sjøstad og tæller 143,000 Jndb. Langs de største af de mange Kanaler, som gjennemstjærer Byen, er der store Doffer og smutte Kaianlæg. Naturskjønne Pro- menader, talrige Kirker og andre offentlige Pragt bygninger giver Byen et smukt og imponerende Bræg. Dens zoologiske Have er en af de rigeste i Europa. Med Jernbanenettets Udvikling har Byens Handel med Indlandet taget et storartet Opsving. En vidtløftig Dampffibsforbindelse ved ligeholdes med alle Verdensdele. Rottesjoho, Fieldtop i Opdal, Søndre Trond- hjems Amt, 1650 m. høi, tilhører den nordlige Del af Dovres Fieldmark. Rottmann, Karl, fremragende tysk Landskabs- maler, f. 1797, d. 1850, udmærkede sig ved sin ftorflagne Opfatning og Gjengivelse af Naturen, idet han hovedsagelig lagde an paa Ensemblets Birfning og fun antydede Detaljerne. J Darm- stadt og München findes flere ypperlige Freskoer af ham. Notumah, en af Fidjiøerne. Rotunde ell. Notonda kaldes i det hele taget alle fredsformige Bygninger, men specielt enkelte for fin Størrelse og Arkitektur befjendte monumen- tale Bygverfer, saasom Pantheon i Rom o. a. Notvælst, det tyske Tyve- og Skøiersprog. Roubair (udt. Rubah) By i det franske De- vartement Nord, tæt ved den belgiffe Grændse, med 85,000 Indb., er en vigtig Handelsstad med store og talrige Uld- og Bomuldsspinderier, Gar- verier og Sufferraffinaderier. Rouen (udt. Ruang), Hovedstad i det franske Dep. Nedreſeine, paa Seinens høire Bred, med 105,000 Indb. Foruden flere smukke Promenader og offentlige Forlystelsessteder har Byen adskillige Bragtbygninger af stor funstnerisk Interesse, saa som Erfebiffopens Palads, den gamle Kathedral og Kirken St. Quen. Paa „Place de la Pu- celle" findes et Mindesmærke for Jeanne Darc, som blev brændt her 1431. Byen har ogsaa flere høiere Læreanstalter, videnskabelige Instituter og Kunstakademier. Industrien er betydelig, for- nemmelig i Bomuld, Handelen og Sjøfarten overordentlig livlig. Rouen var under Religi onskrigene Hugenotternes Hovedsæde og led be= tydeligt Folletab ved Ophævelsen af det nantiſke Edift 1685. Rouge (udt. ruhsi), fr., rød; Rouge et noir (udt. ruhsh e noar), d. e. rød og fort, faldes et Hafardspil med Kugler (Roulette) eller Kort. Nougé (udt. Rujje), Ollivier Charles Camille Emmanuel de, anset fraust Ægyptolog, f. 1811, b. 1873, blev 1849 ansat ved den ægyptiffe Sam ling, derefter Professor ved Collège de France. Hans Afhandlinger om og Fortolkninger af ægyp tiffe Indskrifter ledebe denne Videnskab ind i et nyt Spor. Han var en af de første, som læfte og oversatte længere sammenhængende Hieroglyfterter. Nouget de Lisle (udt. Russe de Lil), Claude Josef, franst Ingeniørfaptein, f. 1760, b. 1836, er fornemmelig bekjendt som Marseillaisens Dig- ter og Komponist. Han har ogsaa strevet andre Krigsfange, hvoriblandt,,Chant des vengeances" og,Chant du combat samt en Samling Ro- mancer. 923 Rousseau 1855 blev Nouher, Eugene, franff Statsmand, f. 1814, b. 1884, begyndte 1848 fin politiske Løbebane som Medlem af Nationalforsamlingen. 1849-51 var han Justitsminister og stillede sig afgjort paa Præfident Napoleons Side. Han Handelsminister, og indlagde sig som saadan stor Fortjeneste af de franste Handelsforholdes Forbedring ved liberale Traktater. 1863 blev han Statsminister. Som Regjeringens Ordfører og Napoleon den tredies fornemste Støtte maatte han udholde mange parlamentariste Kampe. Med glimrende Veltalenhed forsvarede han Regieringens hyppigt ffiftende Politik. Da Keiseren 1869 fandt det raabeligt at gjøre Nationen Indrømmelser, maatte Rouher gaa af, men blev nu Senatets For mand, hvilken Stilling han med stor Indflydelse beklædte, indtil han efter Mac Mahons Nederlag ved Sedan 1870 flygtede til England. 1871 vendte han tilbage, repræsenterede Korfifa i Nationalfor- samlingen 1872-75, siden Niom i Deputerettam- meret. Lige til fin Død var han Bonapartister- nes Leder. Roulade (ndt. Rulade), i Sang det udsmyk- fende Løb paa en Vokal, som udgjør den faa- kaldte Koloratur. Noulette (udt. Rulet), et Hasardspil, d. s. f. Rouge et noir. Den Jndretning, som benyttes hertil, bestaar af en Stive som er inddelt i et vist Antal afverlende røde og sorte Num og Nu- mere. Efter flere Omdreininger af Stiven bliver en i en Rende anbragt Kugle liggende i et af Num mene og antyder derved Gevinst eller Tab, eftersom den spillende har gjort Indsats paa rødt eller sort. Rousseau (udt. Rusaa), Jean Baptiste, franst Digter, f. 1670, d. 1741, ffrev Oder, Epigram- mer og Rimbreve, som udmærkede sig ved et po= leret Sprog og en smuk Form, men manglede Følelsens Dybde. Han anjaaes som Frankriges daværende største Lyrifer. Han Nousseau (udt. Russaa), Jean Jacques, be- rømt fransk Forfatter, f. i Genf 1712, førte i fint Ungdom et eventyrligt og omflakkende Liv. vafte første Gang almindelig Opmærksomhed ved fit Prisftrift,,Discours sur les arts et les scien- ces", hvori han angreb Civilisationen som Sæde- lighedens Fiende. Dette Skrift aabnede ham Ad- gangen til Paris's ledende kredse. Blandt andre blev Voltaire en af hans intimeste Venner. 1752 ffrev og komponerede han Operaen,,Le devin du village", som gjorde ftor Lykke. Samme Aar fastede han sig ind i en heftig Strid om den franske og den italienske Operamufits Fortrin og optraadte paa Italienernes Side med en Afhandling om den franske Musik, som vafte stor Opsigt og Forbitrelje hos hans Landsmænd. Nu fulgte flere andre Strifter af forskjelligartet Judhold, der vedblev at bringe hans Navn paa alle Læber. I Genf, hvortil han var vendt tilbage og havde ladet fig optage i den protestantiste Kirke, fit han en glim- rende Modtagelse. Her skrev han fit andet pris- fronede Strift Discours sur l'inégalité" (1754). Hans mest opsigtvækkende Berk i de følgende Aar var hans Afhandling om Skuespillet (1758), hvori han erklærede dette for fordærveligt. Dette var Aarsagen til hans Brud med Boltaire, ligesom det ogsaa var kommet til Brud mellem ham og hans tidligere Benner blandt Encyklopædisterne, hvis materialistiske Retning han var en Modstander af.
