Romana bifling, faaledes som denne betinges af Tidens her stende Ideer og Kulturforhold, hvortil der kræves en udførligere Skildring af disse, der alene kan naaes gjennem et stort Apparat af Bipersoner og Begivenheder. Den nyere Tids Roman har ud- viklet sig af Middelalderens Nidderroman, som navnlig blomstrede i Frankrige og Spanien, indtil den ved Cervantes's Don Quixote" med engang tabte fin Popularitet overalt, hvor den havde faaet Indgang. En Tid blev nu den saakaldte Land- ftrygerroman den herskende i Spanien og Frankrige. Fra Italien udbredte sig med Renaissancen Hyrde romanen over hele Europa. J England stabte i det 18de Aarh. Richardson (s. d.) den alvorlige borgerlige Roman, ved siden af hvilken Fieldings og Smolletts humoristiske Skildringer af Familie- livet fremstod. Goldsmiths, Vicar of Wakefield" indvarsler med sine ypperlig skildrede Personer den egentlige Karaktérroman. I det 19de Aarh. stabtes den historiske Roman af Walter Scott, hvilfen siden fit Efterlignere og udbredtes over hele En- ropa. Den tyske Romanliteratur har fra forrige Aarhundrede af været stærkt paavirket af den engelske Familieroman, dog med selvstændig Tilegnelse (som bos Heyse og Spielhagen). I det 19de Aarh. har flere af de forskjellige Laudes Digtere anvendt No- manen som Bærer for en bestemt Jdé eller Ten- dens, f. Er. Dickens, G. Sand, Camilla Collett, Deyse, Spielhagen, eller (hovedsagelig) til fysiolo gift-fytologist Skildring af Personerne (som hos Balzac, Flaubert, E. Bola o. fl.). En Afart af Tendensdigtningen i Romanform er den saakaldte Guvernanteroman, som striver sig fra England. I Norge har Romanens Form først været anvendt af Camilla Collett. Nomana, Pedro Caro y Silva, Martis, spanst General, f. 1761, d. 1811, deltog med stor Ud. mærkelse i de forskjellige Krige 1793-1811 og var bl. a. Anfører under Bernadotte for det spanske Korps, der 1807-8 fom til Danmark som Understøttelse for Napoleon den første i Kri gen mod Sverige og Rusland. Nomance, mindre, epist-lyrist Digt, oprinde- lig for det meste præget af Folfefangens Entelhed og Umiddelbarhed. Romancen har hjemme i Spa nien, hvor den blomstrede under det først frigerste, fiden fredelige Samkvem med Maurerne. Den er fthen bleven efterlignet i andre Landes Kunstdigt ning. Til de romanste Nationers Romance spa- rer nærmest den engelske Ballade og den nordiske Kjæmpevise. Nomancero, en Samling af Romancer. Be tegnelsen striver sig fra Spanien, hvor den først anvendtes i det 16de Marh., da man begyndte at opbevare de spredte Folkesange i Bøger. De mest bekjendte af disse Samlinger er Romancero del Cid og Romancero general". Romanow, gammel russist Bojarflægt, som 1613 tom til at beflæde Tronen, idet en af dens Efterkommere, Michael Feodorowitsch, valgtes til Czar. 1645 efterfulgtes han af sin Søn Alexei; denne døde 1676, og Tronen beklædtes nu af hans Sønner Feodor den tredie, som døde 1682, Jvan den tredie (d. 1696) og Peter den store (d. 1725). Med dennes Datter af andet Egte ftab, Keiserinde Elisabeth, d. 1762, uddøde Huset Ronanows Mandslinie. 910 Romerike Romans (udt. Nomang), By i det fransfe Departement Drôme, med 13,000 Indb. og betyde lig Industri i Silfe, Læder og Tøier. Romanse Bygningsstil, se Bygningskunsten. Nomanske Sprog, de Sprog, som i den tid. ligste Middelalder udviklede sig af det gamle romerske (latinske) Folkes og Provinssprog og ud- bredte sig over alle de Lande i det sydlige og vestlige Europa, som i sin Tid var blevne under tvungne af Romerne, nemlig Italien, den spanske Halvo, Gallien (Frankrige) og Rumænien. Ro- manst taldes i snevrere Forstand det Sprog, som tales i en Del af Kanton Graubünden, og som deles i to Dialekter, den rumoniske og den ladinske. Romantik, den Netning i Sæder, Kunst og Anskuelser overhoved, som var eiendommelig for Middelalderen. Modsat Antikens inderlige Harmoni mellem det aandelige og det legemlige, hengav den fig til en negativ Verdensanskuelse, som hyppigt udartede til smægtende Føleri. Renaissancen, hvis Aand var Romantikens direkte Modsætning, indtog dens Plads indtil den store franske Revolutions Tid, da Romantiken atter blev den herskende Retning i Kunst og Poeft. Saaledes stiftedes i Tyskland den romantiske Digterskole af A. W. og F. Schle- gel, Tied, Novalis, Wadenroder o. fl. I Frank- rige fremtraadte fornemmelig Victor Hugo som Romantikens Fortjæmper. I Danmark blev Nord- manden Henrif Steffens dens banebrydende For- fynder og Dehlenschlager dens fornemste Digter. Romberg, Andreas, tyst Komponist og Violin- virtuos, f. 1767, d. 1821, studerede Musik og fore- tog flere Kunstreifer sammen med sin Fætter, Bern- hard Romberg. 1815 blev han Spohrs Efterfølger som Musikdirektør i Gotha, hvor han forblev til sin Død. Haus Kompositioner, hvoraf de fleste er Instrumentalstykker, udmærker sig ved Behandlin gens Grundighed og Melodiens Renhed. Blandt andet satte han Musik til flere af Schillers Digte, hvorved han høftede megen Anerkjendelse. -Bern hard Romberg, fremragende Bioloncellist, f. 1767, d. 1841, Staberen af den nyere Tids Bioloncelspil, gjennemreiste hele Europa og vandt Standinavien og gav bl. a. flere Koncerter i Kri- overalt stort Bifald. 1827 foncerterede han i ftiania. Han har leveret mange udmærkede Kom- positioner for Violoncel. Fra 1801-3 var han Professor ved konservatoriet i Paris. Læge, f. 1795, b. 1873, blev 1838 Brofessor i Romberg, Moris Heinrich, fremragende tyst videnskabelige Strifter fan især nævnes hans „Lære- Pathologi og Therapi i Berlin. Af hans læge- bog i Nervesygdommene", som er bleven epoke- gjørende for den nyere Nervepathologi. Nome, By i Staten New-York i Nordamerika, med 13,000 Jubb. Nome (Narthesium ossifragum), Plante af Svivfamilien, med glat Stilt, sværdformede Blade og gule, klasestillede Blomster. I Norge forekom mer den især paa Vestkysten lige til Vest finmarken. Nomedal, Prestegjeld i Hedemarkens Amt, beftaar af Sognene Romedal og Tomter. Romerike, Øvre og Nedre, to Fogderier i Akershus Amt, udgiør Amtets nordlige og østlige Del. Det var tilligemed Solør og Odalen de Gamles Raumariti eller Raumafylki og var et af Norges tættest bebyggede Fylker. Det hørte
