Papir, Porcelloen, Silkevarer og udsiaarue og lakerede Gjenftande af Trer saavelsom Arbeider i Metal. Deres Kunst er deriwod lidet udviklet og tilfredsstiller ialfald ikke en Europcrers asthetiste Fordringer. Deres Malerier kan vare fortrinlig udftrte : Detaljerne og af en harmonisk og smuk Kolorit, men er feilfulde i sin Tegning og viser lidet Begreb om Perspektiv og om Behandlingen af Lys og Skygge. UstjM og karikeret t??ger ogsaa den kinesiste Billedhuggerkunst sig ud, hvori mod Arkitekturen ikke sjelden har tiltalende Ting at opvise. — For Oplysning og Aandsdannelse er der ftrget scrrdeles vel i Kina; overalt endog i de mindste og fattigste Landsbyer er der Skoler, hvor selv de Fattigstes Bprn faar Undervisning. Denne Omstandighed medf??rer, at der i Kina stal vare et Drre Procentantal af Befolkningen, forn kan lase, skrive og regne, end selv i europeiske Lande, som ftaar HM i saa Henseende (f. Er. Tyst> land). Fra disse Elementcrrstoler kommer Elever, som vil uddanne sig for de hjsiere Statsembeder over i andre, HKeie Skoler, som er inddelte i mange Grader eller Klasser; Oprykning fra en lavere saadan til en Were er betinget af en streng Examen. De sidste tre Examener giver den, som har bestaaet dem, en Rang og mere eller mindre udstrakt Adgang til at erholde Statens hpie Em beder; de hpieste af disse opnaaes kun af dem, der har underkastet sig den tredie store Examen, som hvert tredie Aar afholdes i det keiserlige Palads under Keiserens eget Forscrde. Adgang til de huleste Vcerdigheder er saaledes afhcrngig af vedkommendes Kundstaber og Dannelse, itke af Herkomst eller noget andet. Den personlige For tjeneste bestemmer ogsaa den enkeltes Plads paa Rangstigen; alle Statsembedsmcrnd (i Europa sedvanlig bencrvnte med det portugisiske Navn Mandariner) er delte i 9 Klasser og hver af disse igjen i to Underafdelinger, saaledes ialt 18 Rangtrin, som er skarpt adskilte fra hverandre. Denne Inddeling er aldeles uafhcrngig af ved kommendes Embede, som ofte kan verre temmelig lavt, medens Indehaveren tilhorer en afdehpieste Rangklasser, og omvendt. Hele Befolkningen fal der i tre Hovedklasser; den fyrste, som nyder fult?? medborgerlig Agtelse og er den talrigste, bestaar af Adelen (Aroeadelen og Cmbedsmcrndene), Jord dyrkerne, Handelsmcrndene og Haandverkenie; den anden udgjores af Tjenestefolk, Skuespillere, Mu sikanter og Dansere, Straffanger osv., der er Gjenstand for den hcederlige Klasses Foragt; den tredie Klasse endelig bestaar af de hjeml??se, fom intetsteds er fast bosiddende, men vandrer om fra en Provins til en anden. — Religionen var op rindelig en Naturdyrkelse, og Himmelen med Him mellegemerne, Elementerne osv. var Gjenstand for guddommelig Tilbedelse. I det 6te Aarh. f. Kr. opkom nceften samtidig to nye Religionssystemer, Laotses L??re (Ta-o) og Konfucius’s. Ta-o-Religio nen blev afvexlende bekjcrmpet og beskyttet af Keiserne; nu har dens Bekjendere fri Religions- men den har aldrig vcrret af den Betyd ning for Landet og dets eiendommelige Kultur som Konfucius’s Lcrre, der endnu er Hoffets og de Lcerdes Religion. Denne er egentlig mere et moralsk og politisk end et religipft System og beskjeftiger sig vasentlig med at give Forskrifter for, hvorledes Menneskene bpr handle og for-
Kina
holde sig ligeoverfor Staten, sin Nceste og fig selv. Ved sit realistiske Proeg er det, at denne Lcrre har vundet saa ftor Indgang hos Kineserne; dens kon servative Retning og den uindskrcrnkede 3Erbjsdig> hed, hvormed den stedfe er bleven betragtet, har bidraget meget til at ftMe den eiendommelige Fafthoengen ved det nedarvede og Afstcrngning fra alt fremmed, som betegner Kinesernes Kultur. Den tredie Religion i Kina er Buddhismen, som blev indftrt 65 e. Kr. og isar har vundet mange Tilhangere blandt de simplere Klasser. Men Buddhismen har her ikke bevaret sin oprindelige Skikkelse ren, men er tildels smeltet sammen med Levninger af den gamle Naturkultus og med Laotses L??re; som en FMge heraf har den ikke havt en saa heldbringende og foradlende Virkning paa Kineserne som paa mange andre mongolske Folkeslag i Asien. — Kristendommen forplantedes for fyrste Gang til Kina i det 12te Aarh., men vandt f^rst i det 16de stirre Udbredelfe, navnlig gjennem lesuiterne, som vidste at scrtte sig i stor Anseelse ved Hoffet formedelst sine Kundskaber og sin Lcrrdom. Senere spgte andre geistlige Orde ner, navnlig Franciskanerne og Dominikanerne, at lagge lesuiterne Hindringer i Veien; Paven blandede sig i Sagen, og Resultatet blev, at der i de ftrste Aar af dette Aarh. udbrFd blodige For- Mgelser mod de Kristne, og at Missionen maatte drives aldeles i Hemmelighed. FMst ved Trak tater mellem Kina paa den ene og England og Frankrige paa den anden Side er der i den senere Tid (1858—60) sikret de Kristne fri Religions- Mlse og Sikkerhed for Person og Eiendom; ingen maa hindres i eller straffes for at gaa over til Kristendommen, og Missionoererne staar paa Reiser i det indre af Landet under Regjeringens Beskyttelse. Dog har det ikke ganske lykkedes at hindre Voldshandlinger mod de Kristne ogsaa i den senere Tid; saaledes blev 1870 flere franske, russiske og kinesiste Kristne myrdede i Tu-sang og Tien-tsin. Antallet af Kristne i Kina opgives forskjellig, fra ½ til 2 Millioner, af hvilke et overveiende Antal er romerfl-katholste. — Et ikke ??betydeligt Antal IMer er fra Vest indvandrede i Kina, og Muhamedanismen har allerede fra de fyrste Aarhundreder efter Muhamed vundet adstillig Udbredelse. — Som tidligere navnt er Kinesernes vigtigste Noeringsveie Agerbrug, Industri og Han del. Navnlig den sidste har taget et stort Opsving i de sidste Aartier, efterat fremmede Nationer har faaet Adgang til kinesiste Havne. De vigtigste Ud?? førselsartikler er The (1875 for henimod 200 Mill. Kroner), Silke (ca. 139½ Mill. Kr), Silkemanufak wrer (ca. 18 Mill. Kr.), Bomulo, Porcellcru, Papir, Kamfer, Perlemor, Tiu osv. Af Indførselsartiklerne er de vigtigste Opium (1875 for ca. 150 Mill. Kr.), Bomuldsvarer (for ca. 118 Mill. Kr.), Uldvarer, Stenkul, Ris m. m. Den samlede Udførsels Værdi beHb sig 1875 til noget over 407 Mill. Kr., Ind?? fMelens s. A. til henimod 401 Mill. Kr. I Rigets Havne løb s. A. ca. 17,000 Skibe med tils. henved 9,900,000 Tons’s Drægtighed ud og ind. — Med Hensyn til Regjeringsformen er Kina et monarkist Land, men vidt forfijelligt fra de fleste andre asiatiske Monarkier forsaavidt som der ikke er Tale om en despotisk Magt hos Keiseren. Denne betragtes meget mere som ene og alene indsat til at virke for Folkets Vel. I de kinesiske Lærdes
