Rolf Krake og som forestiller en barhoved Mand iført Kappe og holdende et Sværd i Haanden. Støtten be- tegnede før i Tiden Retterstedet. Nolf Krafe, som levede ca. 550, var en af de gamle danske Hedningekonger. Han var Søn Han var Søn aj Kong Helge i Leire og dennes egen Datter Yrsa, hvis Slægtsforhold han var ubekjendt med, da han agtede hende. Rolf var en af sin Tids tapreste og mest gavmilde Mænd. Han holdt en talrig Hird og førte et gjestfrit Sof. Til fin nærmeste Livvagt havde han 12 Bersærker, hvori- blandt Nordmanden Bjarke, Danskerne Hjalte og Bigg eller Vøgg især berømmedes. Rolf omtom tilslut ved Forræderi og Overfald af sin Søster Stuld og hendes Mand Hiørvard, som med fine Folt dræbte Rolf og alle hans Hirdmænd. Dog hevnedes han ved at Vigg, førend han selv dræb tes, gjennemborede Hiørvard. Denne Kamp blev siden besunget i det berømte Bjarkemaal" (se Bjarte). Saavel Ewald som hlenschlæger har digterist behandlet Sagnet om Rolf. Rolf Ragnvaldsson, sædvanlig faldet Gan- ge-Rolf, var en Søn af Harald haarfagres Ven Ragnvald Mørejarl. Han for tidlig i Viking, og da han paa Hjemveien fra en saadan Tur tillod fig at gjøre Strandhug (f. d.) i Viten, blev han lyft utlæg af Kong Harald, som havde sat streng Straf for enhver, der tillod sig at herje inden fit Fædrelands Grændser. Da ingen Forbøn nyt tede, drog Rolf fra Landet, forenede sig med andre Bifinger og tvang 912 den franske Konge Karl den enfoldige til at afstaa hele Normandiet, mod at Rolf lod fig døbe og blev den franske Konges Jarl. Rolfs Efterkommere herstede i lang Tib i Normandiet, og de med ham indvandrede Bikinger (Normanner, s. d.) blev snart et Mønster for hele Europa, hvad Krigeraand og Ridderlighed angit. En af Rolfs Etlinge, Vilhelm Erobreren, under- lagde sig England. Nolfsg, i Vestfinmarken, 30 km. øftenfor Hammerfest, med flere ikke ubetydelige Fiskevær. Nollag, Prestegjeld i Numedal, Buskeruds Amt, beftaar af Sognene Rollag og Vægli. Mollaug ell. Hrollaug, se Herlang. Rolle faldes den Del af et Theaterstyffe, som hver enkelt Skuespiller har at lære og udføre; tillige Afftrifter af dette Parti. Molle, Johann Heinrich, tyst Komponist, f. 1718, d. 1785 som Organist ved Petersfirfen i Magde- burg, vafte i sin Tid Opmærksomhed ved fine Oratorier, hvoriblandt Abels Død" og "Abra- ham paa Moria" vandt særlig Anerkjendelse. Rollen, i Ibestads Prestegield, Tromsø Amt, stilles fra Fastlandet ved Astafjord. Rollenhagen, Georg, tysk Satiriker og didak- tift Digter, f. 1542, d. 1609 som Prest og Rektor ved Domstolen i Magdeburg, er især bekjendt ved fit Læredigt „Der Froschmeuseler", hvori han under Dyrefabelens Maske med Lune og bred Humcr po- lemiserer mod Datidens politiske og moralske For- hold. Gabriel Rollenhagen, foregaaendes Søn, f. 1583, var ogsaa humoristisk-satirist For- fatter af Betydning og er derfor ofte bleven for- verlet med Faderen. Hans „Fire Bøger indianske Luftreiser" og hans Komedie Amantes amentes gjorde i sin Tid megen Lykke. - Rollin, Charles, fremragende franst Historiker, f. 1661, d. 1741, blev 1683 Professor ved,,Col- 905 Rom lége Plessis", 1688 veb,,Collège de France", og fiden Rektor ved Universitetet i Paris. Størst Betydning af hans historiste Skrifter har hans Egyptens og Karthagos ældre Historie og hans Romerske Historie". Rollins Strifter er især mærkelige derved, at de er særlig anlagte efter Ungdommens Behov og Opfatningsevne. Nolsø, en betydelig i Smaalenenes Amt, dannes af Glommens Arme ved dennes Udløb ved Fredriksstad. Rom (Roma) var i Oldtiden Romerrigets Hovedstad. Byen anlagdes ifølge Sagnet af No. mulus 753 f. Kr. ved Tiberens venstre Bred paa de syv Høie: Palatinus, Capitolinus, Quirinalis, Aventinus, Coelius, Esquilinus og Viminalis, omkring hvilke senere en Mur opførtes af Servius Tullins. Efterat Gallerne 390 f. Kr. havde øde- lagt Byen, blev den hurtig gjenopbygget og smykket med stjønne og storartede Bygningsverker. Ap- pius Claudius lod anlægge den første Landevei, Via Appia, og den første Vandledning. Især ud- vikledes og forskjønnedes Byen efter de puniste Krige ved de uhyre Rigdomme, som Krigsbyttet staffede Borgerne. Og af den graffe Bygnings- funst, der fik Indpas ca. 156, omtrent 10 Aar før Grækenlands Erobring, fremstod efterhaanden den stjønne romerske Bygningsstil. Til Byens Forskjønnelse bidrog især Sulla, der fra Grafen- land medbragte en Mængde erobrede Kunstsager. Ca. 55 f. Kr. byggede Pompeius det første Theater; og blandt de af Cæfar opførte Pragtbygninger var navnlig hans Forum med Venus Genitrix's Tempel storartet. Stadens Udsmykning fortsattes ogfaa i Begyndelsen af Keifertiden. Augustus, som inddelte Rom i 14 Distrifter, opførte de her lige Apollos og Mars Ultors Templer, og Agrippa bedæftede Marsmarken med Templer og Paladser. Befolkningens Antal paa denne Tid har været auslaaet af nogle til ca. en, af andre til nær- mere to Millioner. Efter den store Brand under Nero 64 e. Kr. blev Staden gjenopbygget med endnu større Pragt og fik desforuden bredere og luftigere Gader og større aabne Pladse. Berømt fremfor alle andre Bygninger var Neros Palads (domus aurea). Under Vespasian blev det store Amfitheater (Kolosseum") paabegyndt, men fuld- endtes først under Domitian. Under Antoninerne faut Bygningskunsten efterhaanden ned til en smag- los Overlæsselse og udslettelse af de rene Former. Under de store Folkevandringer i det fjerde og femte Aarh. herjedes Staden frygtelig af Bar- barerne, trods den nye Ringmur, Aurelian lod opføre til dens Beskyttelse. Og med Konstanti nopels Opblomstring og Kristendommens Üdbre- |delse begyndte Rome Tilbagegang. Det gamle Roms mærkeligste Bygningsverker. Blandt Templerne havde følgende mest Betydning: Jupiter Optimus Marimus's Tempel, den romerske Stats- religions vigtigste Helligdom; Templerne for Ju- piter Tonans, Jupiter Custos, Saturnus, Janus; det rigtudsmykkede Tempel for Venus og Roma, som Hadrian byggede; endelig Bellonas Tempel og Pantheon paa Marsmarken. Storartede Arbei- der var Bandledningerne, saasom Aqua Marcia (100,000 m., beraf 11,000 m. paa Buer), Aqva Claudia (80,000 m.) og Anio novus (100,000 m.) samt de folossale Bandbeholdere og den af Tar- quinius Priscus byggede Cloaca maxima. Til de -
