Rohan tytt og plumpt Legeme og under Bugen en Suge- stive. Huden er besat med Benfnuder istedenfor Stjæl. Den fanges paa entelte Steder og be- nyttes som Agn ved Helleflyndrefisket. Rohan (udt. Roang), gammel franst Adels- flagt af det hertugelige bus Bretagne, hvis Stamfader var Guethenoc, som ca. 1021 fit Grev ffabet Borrhoet, og hvis nulevende Hoved er Her tug Charles de Rohan-Chabot, f. 1819. Den mest betjendte Ætling af Familien er Hertug Henri Rohan, Prins af Léon, f. 1579 af prote ftantiffe Forældre, d. 1638. Han opdroges hos Kong Henrik den fjerde af Navarra, som hvis Ar- ving han en Tid betragtedes. 1605 ægtede han en Datter af Sully. Som ivrig Protestant blev han Hugenotternes Anfører under disses Forfølgel. ser og førte Kampen med saa stor Dygtighed, at Kongen nødsagedes til at slutte Freden i Mont pellier (1623). Da Richelieu siden fortsatte Kri gen, samlede Rohan en Hær paa 6000 Mand og optog Kampen med den langt overlegne Fiende. Han formaaede ifte at komme La Rochelle (s. d.) til Undsætning, men fjæmpede dog saa tappert, at Protestanterne ved Freden 1629 indrømmedes fri Religionsøvelse. Efter dette drog han til Venedig, hvor han blev General. Siden under- handlede han med Tyrfiet om Afstaaelse af Den Cypern, hvor han vilde grunde en fri Stat for alle forfulgte Protestanter, men Planen blev ifte udført. 1635 tommanderede han en franst Armé mod Østerrigerne og Spanierne og slog Fienden gjentagne Gange. Men da han paa egen Haand sluttede en Overenskomst om at rømme Gräu- bunden, blev han af Richelieu tilbagekaldt. Ro- han reiste til Genf, hvor han forblev til 1638, da han gif i Krigstjeneste hos Hertugen af Sachsen- Weimar. I Slaget ved Rheinfelden Februar 1. A. blev han faaret og døde fort Tid efter. Rohan udmærkede sig ogsaa som historist og politist For- fatter. Rohan Guémené, Louis René Edouard, Prins af, franst Kardinal og Erkebiskop af Stras burg, f. 1734, b. 1803, var en Mand af letsindig og svag Karattér og ilde lift af Dronning Marie Antoinette. 1785 blev han sat i Bastillen som ind- viflet i Grevinde Lamothes (f. d.) berygtede Hals- baandshistorie", men blev siden frifjendt. 1789 repræsenterede hau Geistligheden i Generalstan- dernes Forsamling. Da han 1791 beffyldtes for Deltagelse i fontrarevolutionære Bevægelser traf han sig tilbage til den tyske Del af Bispedømmet. 1801 nedlagde han ifølge Konkordatet Erkebispe- værdigheden. Rohilkand, Distrikt i Præsidentskabet Ben galen, mellem Ganges og Himalaya. Rohlfs, Friedrich Gerhard, tyst Afritareisende, f. 1831, bereifte 1860-65 flere Gange Marokko, hvorefter han drog fra Tripolis gjennem Yoruba til Lagos paa Guineafysten. 1868 var han med den engelske Hær i Abessinien, var 1869 i Tri- polis, reiste derpaa gjennem Kyrenaita og Jupiter- Ammons Dase, og ledede 1873-74 en Expedition til den libyffe Ørten. Sine Reiser har han stil dret i en Rætte Strifter af stor videnskabelig Interesse. Rojas-Zorilla, Francisco de, berømt spansk Digter, f. i Begyndelsen af det 17de Aarh., skrev et usædvanlig stort Antal Komedier og Tragedier, 904 Rolandssøiler hvoraf enkelte endnu undertiden opføres i Spanien. De mest bekjendte af hans Berfer er Del Rey abajo ninguno, o Garcia del Castañar", "Donde hay agravios no hay zelos" og „Entre bobos anda el juego. Mange af hans Styffer er ypperlige saavel fra Indholdets som fra Kompo- fitionens og Sprogets Side, andre derimod soul- stige og indholdsløse. Stofitanju, Rart, Oriberre, f. 1804, 5. 1878, blev Professor i pathologist Anatomi i Wien, hvilken Stilling han indehavde til 1875. 3 denne Praxis havde han rigelig Anledning til at fore- beskrev Resultatet af i sin epofegjørende Haand- tage de videnskabelige Undersøgelser, han 1842-46 bog i den pathologiste Anatomi". Om ham dan- nede sig efterhaanden en hel Skole af Læger, som siden har faaet stor Betydning for den patholo- giffe Anatomis Udvikling. Rokke ell. Skate, Familie af de tvermundede Fistes Orden; de har et som oftest stort, fladtrykt Legeme og usædvanlig brede Brystfinner, der gaar fra Suuden til de langt bagved liggende Bugfinner. Bed Norges Kyster findes fun faa Arter, som alle hører til de egentlige Rotter med rhomboidalst Strop og en tynd Sale. Hos Pigroffen er Halen stærkt pigget og ender med en liden Hale- Glatrotten, som kun er forsynet med meget smaa og spredte Bigger, forekommer hyp- pigst. 3 Middelhavet forekommer 3itterroffen, der er mærkelig ved fine elektriste Egenstaber. De ægte Roffer lægger Eg, omgivne af en brun, halv gjennemsigtig Hornstal. Roland, ifølge Sagnene den tapreste af Karl den stores Paladiner, er især bekjendt ved sin heltemodige Kamp og Død ved Noncevalles i Pyrenæerne (778), hvor han fjæmpede mod Sara- cenerne. Hans Liv og Død blev siden Gjenstand for en Mængde Heltedigte og Sagn. Ombygge- ligt skildret blev han i det 12te Aarh. i .Chan- son de Roland". Foruden i Tyskland behand- ledes ogsaa Emnet af Nordboerne, saaledes i den islandske Karlamagnus Saga og af Christiern Pe dersen i hans kronike om Keiser Carl Magnus". Ogsaa de italienſte Digtere Bojardo, Ariosto og Bulci har bearbeidet Sagnet. Roland de la Platiere, Jean Marie, franst Statsmand, f. 1734, d. 1793, begyndte fin offent- lige Virksomhed som Lyons Repræsentant i den konstituerende Forsamling 1791. I Paris sluttede han sig allerede i Begyndelsen til det republikanste Parti. I Marts 1792 blev han Indenrigsmini- ster under Girondinernes Partiherredømme, afffe- digedes af Ludvig den ſextende, men indsattes atter efter dennes Død. Med Girondens Fald 1793 han i Rouen, hvorhen han var flygtet, hørte om git ogsaa han af og maatte flygte fra Paris. Da siu Hustrus Henrettelse, dræbte han sig selv. - Hans Hustru, Manon Jeanne, f. 1754, var en usædvanlig lærd Dame. Navnlig besad hun grundigt Kjendskab til Oldtidens Forfattere. Hun bistod energist sin gtefælle i hans politiske Ar- beider og samlede i fit Hiem en kreds af frem- ragende Statsmænd og Lærde. Hun blev siden paa Grund af Brevverling med de forjagne Giron- diner fængslet, dødsdømt og henrettet 1793. Rolandsseiler ell. Rutlandssøiler, kaldes nogle store Billedstøtter af Træ eller Sten, som findes paa Torvet i flere af Nordtysklands Byer,
