Roed fit han fit Barlamentsfade igjen og understøttede fraftigt Cobdens Frihandelspolitif. 1847 blev han atter kaftet, men fra 1849-74 repræsenterede han næsten uafbrudt Sheffield og var stedse en fremragende Deltager i Parlamentets Forhandlin ger. Ham ffyldtes det saaledes i væsentlig Grad, at Ministeriet Aberdeen under Krimkrigen maatte vige Pladsen for Palmerstons Kabinet. Efter haanden nærmede han fig mere og mere Tory partiet. Han opponerede stadig mod Ministeriet Russell-Gladstone; 1867 optraabte han som For- fjæmper for Disraelis Reformbill. Af hans Tite- ræere Arbeider kan nævnes hans Whigministeriet af 1830", hvori han underkaster Partiet en ffarp og nærgaaende Kritik. Roed, Jørgen, danff Maler, f. 1808, indtager en fremragende Plads blandt Danmarks Kunstnere ved fine Genrebilleder, Landskaber og Portræter, fom fornemmelig udmærker sig ved samvittigheds. fuld udførelse og fin Karakteristik. Han har ogsaa malet flere Altertavler til Kirker i Slesvig og Sjal- land. 1844 blev han Medlem af Afademiet og 1862 Professor ved Modelskolen i Kjøbenhavn. Roelas, Juan de las, spanst Maler, f. ca. 1558, d. 1625, studerede Tizian, hvis Kolorit han fuld- stændig tilegnede sig. Flere af hans ypperlige Billeder findes i Kirker i Sevilla, som f. Ex. "Den hellige Ifidorus". Noer ell. Nuhr, Biflod til Maas, tommer fra Hohen Venn ved Sourbrod og munder efter et bugtet Løb paa 108 km. veb Roermond ud i Maas. Roermond, By i den nederl. Provins Lim- burg, ved Floden Roers Munding, er Bispesæde, har betydelig Industri i Uld og Bomuld og 10,000 Indb. I Middelalderen og indtil Slutningen af det 18de Aarh. blev Byen som Fæstningsstad flere Gange erobret. Rogaland, det oldnorske Navn paa det nu værende Ryfylke, Stavanger Amt. Rogaland var tidlig et eget Kongerige og omtales oftere i Sagn historien. Det faldtes ogsaa Rygiafylke. Den sidste Konge af Rogaland var Sulke, som faldt i Hafrs- fjordslaget. Beboerne faldtes Ryger. Nogate, lat. (d. e. beder), kaldes 5te Søndag efter Baaffe, efter Begyndelsen af den latinste Messe: Rogate etc., Joh. 16, 14. Roger den første, Greve af Sicilien, Søn af Tancred af Hauteville, grundlagde i Forening med sin Broder Robert Guiscard Kongeriget Begge Sicilierne ved fine Erobringer i Italien 1061-90. Baa Sicilien indførte Roger den romersk-katholste Kirkes Lære og Kultus. 1090 fordrev han Sara- cenerne fra Malta, 1098 blev han af Pave Ur- ban den anden udnævnt til Legat. Han døde 1101 i Mileto. Hans Søn Roger den anden, Konge af Sicilien 1101-54, tog sig med Kraft af fit Lands Udvikling, ordnede dets Bengevæsen og fremmede dets Næringsveie. 1127 blev han ved Arv Hertug af Apulien og Kalabrien og lod sig 1130 frone og falve som konge. Efter at have overbundet og fanget Pave Innocens den anden i et Slag, tvang han ogsaa denne til at aner fjende hans Kongetitel. Paa fine gamle Dage gjorde han flere Felttog mod den byzantinste Kei- fer og mod Araberne i Afrika. Gjennem hans Datters fenere Giftermaal med Keiser Henrif den fjette tom Riget til Hohenstauferne. 903 Rognljærer Moger, van der Weyde, fremragende Maler af den ældre nederlandske Skole, d. ca. 1529; hans Malerier, hvoraf kun nogle faa findes, henholds- vis i Wien, Berlin, Brügge og i Spanien, ud- mærker sig ved dyb Stemningsfylde, fremstillet med Skolens naturalistiske Teknit. Roger (udt. Naasje), Gustave Hippolyte, bekjendt franst Tenorsanger, f. 1815, d. 1879, debuterede 1838 og reiste til England, hvor han optraadte sammen med Jenny Lind og gik derpaa (1849) over til den store Opera, hvor han gjorde ftor Lytte som Johan i Meyerbeers Profet". Ogsaa i Tyskland vandt han meget Bifald. 1859 miftede han ved et Uheld sin høire Arm, men fortsatte dog fin sceniste Virksomhed. Han blev Professor i Sang ved Pariserkonservatoriet 1868. Rogers (udt. Rodjers), Samuel, engelst Ban- fier og Digter, f. 1763, b. 1855, debuterede som Digter 1786 med Ode til Overtroen og andre Digte". Efterat han ved fine Digte Erindrin- gens Glæder" (1792) havde vundet almindelig An- erkjendelse, udgav han efterhaanden flere Sam linger lyriffe og episte Digte, som ved sin om- hyggeligt udarbeidede og smagfulde Form gjorde ham til en yndet Digter. Roggenbach, Franz, Friherre, tyst Statsmand, f. 1825, begyndte fin egentlige politiske Virksom hed som Medlem af den badensiske Mission, der efter Udbruddet af Revolutionen i Baden 1849 sendtes til Berlin. 1861 blev han badensisk Uden- rigsminister i det nye liberale Ministerium under det frisindede Regjeringssystem, han havde været med at indføre, og arbeidede med held for fri- findede Idéer og national Politik. Hans politiffe deal var dog Tysklands Enhed under Preussens Ledelse. 1865 gif han af som Minister; som Deputeret modarbeidede han fraftig Badens Del- tagelse i Krigen 1866. Han blev fiden Medlem af den tyske Rigsdag. Nogier (udt. Raajjie), Karl, belgist Stats- mand, f. 1800, udmærkede sig som Medlem af den provisoriske Regjering, som proflameredes efter den belgiske Revolution 1830. 1832-34 var han Indenrigsminister og blev, efterat han to Gange havde været Guvernør i Antwerpen, Undervis- ningsminister samt Minister for de offentlige Ar- beider (1840). Som Deputeret var han Oppoft- tionens Leder; da det liberale Parti 1847 tom til Roret, blev han Førsteminister, og det skyldes væsentlig ham, at Belgien holdtes udenfor Revo- Tutionen 1848. 1852 gif han af, men var atter Førsteminister 1857-68. Siden har han som Repræsentant indlagt sig store Fortjenester, bl. a. som Talsmand for Frihandelssystemet. Rogn, Fistenes og andre Vanddyrs Wg. Rogn (Sorbus), Træ af blefamilien, med fagtattede, finnede Blade, hvide Blomster og røde Bær. Den findes vildt vorende i hele Europa, og dens Ved, som er temmelig haard og seig, be nyttes til forskjellige Slags Arbeider. I Norge forekommer 4 Arter, nemlig almindelig Rogn (S. aucuparia), Roguajal (S. hybrida), Asal eller Sølvasal (S. Aria) samt Maave eller Maavbar- træ (S. intermedia). Rognkjærer (Cyclopterus Lumpus), Fist af de Brystbugfinnedes Orden, tilhører Stivefiftenes Familie og forekommer overalt ved Norges Kyster samt i Nordsjøen og Østersjøen. Den har et fort,
