Robin Hood Robin Hood (udt. Robbin Hudd), en engelsk Folkehelt, som ifølge Sagnet var af adelig herkomst, og hvis Levetid henlægges til det 12te og 13be Marh. Ifølge nogle Beretninger var han en Fredløs, efter andre en opdigtet Person, som repræsenterede Briternes Had til Normannerne. Hans Opholds. fted var Sherwoodskoven i Nottinghamshire og hans Omgangsvenner Little John og Friar Tuck. Walter Scott har foreviget ham i fin Roman Ivanhoe, ligesom der gives et større Antal Bal lader, hvori han forherliges som det undertrykte Folfs Ven. Robinson Crusoe (udt. Kruso), Helten i den engelfte Forfatter Daniel Defoes (f. d.) Roman "Robinson Crusoes Liv og overraskende Eventyr", som er oversat til alle civiliserede Sprog og har faaet overordentlig Udbredelse. Den handler om en ffibbrudden Sjømands Oplevelser paa en øde D. En Mængde Efterligninger Robinsonader" er efterhaanden fremkommen, navnlig i Tyskland, og desuden en hel Literatur om disse. Tyskeren Campe har udgivet en Bearbeidelse af Originalen i pædagogisk Diemed. - Robinson, Edvard, amerikanst Theolog, f. i Connecticut 1794, d. 1863, blev efter at have fuldendt fine Studeringer i Amerika og Europa og gjennemreift Tyskland, Frankrige, Italien og Schweiz Professor i Andover 1830, flyttede 1833 til Boston og udnævntes 1837 til Professor i Theologi i New-York. Siden foretog han Reiser i Orienten og nedlagde i flere udmærkede bibel- historiffe og geografist-videnskabelige Strifter Re- sultatet af fine omfattende og grundige Under søgelser. Hans Hustru Therese Robinson, f. i alle 1797, d. 1870, var en særdeles aand. fuld og lærd Dame, som under Forfatternavnet Talvi udgav en tyst Oversættelse af serbiske Folke fange, videnskabelige Afhandlinger om Indianernes og de slaviske Sprog, om Ossians Sange og de tyffe Folkeviser, samt flere Noveller, f. Er. De- loise", "De Landflygtige" o. fl. - Roborantia, Fællesbenævnelse paa styrkende Lægemidler. Nobust, stært, sund; kraftigbygget. Robusti, Giacomo, f. Tintoretto. Nobygdelaget, se Raabygdelaget. Roca, Cap de la, Forbjerg i Portugal, det europæiffe Fastlands vestligste Punkt. 901 Rochambeau (udt. Raaschangbaa), Jean Bap tiste Donatien de Bimeur, Grev, franst Marstal, f. 1725, d. 1807, fornemmelig bekjendt som An- fører for den Hjelpearmé, der af Ludvig den fer- tende sendtes Nordamerikanerne til Understøttelse i deres Uafhængighedskamp 1780. Efterat han havde forenet fig med Washington, indesluttede de forenede Arméer Engelskmændene under Cornwallis i Yorktown og tvang ham til at fapitulere. Un der den frauffe Revolution fik han Befalingen over Nordaméen samt Marstalstitelen, men ned- lagde fort Tid efter sin Post, misfornøiet med Dumoriez's Administration af Krigsvæsenet. Han anklagedes og dømtes til Døden, men frelstes ved Robespierres Fald. Af Napoleon den første fil han reslegionens Storfors. Hans Søn Donatien Marie Josephe de Vimeur, Vi- comte de Rochambeau, f. 1755, deltog fom Oberst i Faderens Felttog til Nordamerifa. 1792 -93 undertrykkede han som Kommandant over Rochlis de vestindiste Kolonier Negeropstanden paa San Domingo og gjenoprettede Ordenen paa Guade loupe og Ste. Lucie. loupe og Ste. Lucie. Siden sendtes han flere Gange til San Domingo for at dæmpe Opstan- den, men havde iffe Held med sig og blev tilslut overvunden af Englænderne og førtes til England, hvorfra han først 1811 udleveredes. 1813 fit han af Napoleon Befalingen over en Division og faldt i Slaget ved Leipzig. Rochdale (udt. Rotschdæl), By i det engelske Grevstab Lancaster, med 65,000 Indb. Her fin des de største Bomuldsvæverier i England, talrige Spinderier og stor Jndustri i Jern- og Messing- varer samt Kulgruber. I Rochdale dannedes de første fo-operative Arbeiderforeninger. Rochefort (udt. Raaschfaar), befæstet By i det franske Departement Nedre Charente, er Krigs- havn, har betydelig Handel og tæller 27,000 Jndb. Byen har flere Læreanstalter til Uddannelse for Marinen, et stort Marinearsenal, Skibsverfter, et Kanonstøberi og et Marinehospital. Her indski- bede Napoleon den første sig efter Slaget ved Waterloo, men toges til Fange paa Rheden af Englænderne. Rochefort (ubt. Raaschfaar), Henri, Greve af Rochefort-Luçay, bekjendt franst Journalist og Politifer, f. 1832, begyndte fin Forfattervirksom hed som Vaudevilledigter og Kronitør for Pariser bladene Figaro" og „Charivari. 1868 stiftede hau Bladet La Lanterne", som han ved sin hensynsløse Polemik mod alt hvad der hed Re- gjering og Overordnede og ved fin bidende Spot og glimrende Fremstillingsmaade staffede en enorm udbredelse. 1869 valgtes han til Medlem af Legislaturen. 1870 stiftede han det nye Blad Marseillaise" og dømtes for sine Striverier i dette til sex Maaneders Fængsel. Efter det andet Keiserdømmes Fald blev han Medlem af den nye Statsstyrelse, siden en af Pariserfommunens Ledere. Efter Oprørets Undertrykkelse flygtede han fra Paris, men blev fangen og dømtes til livsvarigt Fængsel. 1873 blev han deporteret til Nyfale- donien, men undkom paa et engelsk Stib og reiste til London, hvorfra han sendte en Rækte voldsomme Artikler til de socialistiske Blade i Paris. Siden boede han en Tid i Genf, hvor han stiftede et nyt revolutionært Blad og tog virksom Del i Socialisternes Bevægelser, indtil han ved Amnesti tillodes atter at bosætte sig i Paris, hvor han nu udgiver Bladet l'Intransigeant" (Den Ufor- sonlige"). Rochelle, La-, se La Rochelle. Rochester, 1) By i det engelske Grevstab Kent, 45 km. østjydøst fra London, er Bispesæde, har en smut Kathedral og tæller 19,000 Jndb. 2) By i Staten New-York i Nordamerika, med 90,000 Jndb., et usædvanlig stort Autal Kirker, Stoler og høiere Læreanstalter samt Maskinvert- steder og stor Industri i Uld og Bomuldsstoffer. Rochholz, Ernst Ludvig, tyst Sprogforster, f. 1809, var 1836-66 Lærer i tyst Sprog og Lite ratur i Hofwyl og Biel, derpaa Professor i disse Fag ved Kantonstolen i Aaran. Han er fornem melig bekjendt af fine fortrinlige Skrifter om Sagnliteraturen. Rochlis, Friedrich, tysk Novelledigter og mu fitalst Forfatter, f. 1769, d. 1842, fornemmelig bekjendt ved fine Smaa Romaner og Fortal
