Robe Robe, Damedragt med Slæb; ogsaa Embeds- dragt for Øvrighedspersoner, Netslærde osv. Robert den anden med Tilnavnet le Diable, Hertug af Normandiet, 1028-35, tilbragte Største delen af fit Liv med frigerffe Foretagender, enten paa Erobringstog eller for at hjelpe fine Naboer. Han var usædvanlig driftig og tapper, men ogsaa grum. 1034 bevægede han Knud den mægtige af Danmart til at anerkjende hans Nevøer, Alfred og Edvard, som Arvinger til Halvdelen af Eng. land. Han døde paa Tilbageveien fra en Pil grimsreise til Jerusalem, hvorhen han var draget for at udfone fin Ungdoms Synder. Han var Faber til den engelske Konge, Vilhelm Erobreren. Sans eventyrlige Liv gav Stof til en Mængde Fortællinger og Digte, saavelsom til Meyerbeers Opera Robert le diable". Robert (udt. Rober), Augufte François, franst Digter, f. 1813, er fornemmelig bekjendt ved fine historist dramatiste Arbeider Louis XI et saint François de Paule", Le connetable de Bourbon" m. fl. og ved fin,Studie over Digteren Runeberg". Robert, Ernst Friedrich Ludvig, thst Digter, Broder af den befjendte Rahel Levin (1. Barn- hagen von Ense), f. 1778, d. 1832, vafte navnlig Opmærksomhed som fatirist-epigrammatist Digter. Ogfaa hans dramatiste Arbeider, Fortællinger og Iyriske Smaadigte modtoges med almindeligt Bifald. Af hans dramatiste Verfer fan fremhæves „Om- ftændighedernes Magt", "Jeftas Datter" og "Ras- fius og Fantafus". Robert (udt. Rober), Louis Leopold, fransk Maler, f. 1794, d. 1835, drog tidlig til Rom, hvor han først ernærede sig som Portrætmaler, men lagde sig siden fornemmelig efter Genre- maleriet og frembragte et stort Antal Billeder af det italienske Folkeliv, fulde af Sydens Liv og poetiffe Barme. Flere af hans Billeder findes i de store Gallerier. Robert-Fleury (udt. Rober Fløri), Josef Nicolas, franft Maler, f. 1797, fremstillede med Forfjærlighed gruvaffende Optrin, som f. Er. Sce- ner fra Bartholomæusnatten, Intvifitionen o. 1. Han udmærkede sig ved sin overlegne Anvendelse af Lys og Stygge. Som Portrætmaler nød han ogsaa stor Anseelse. 900 Roberts, David, fremragende engelst Land- stabs- og Arkitekturmaler, f. 1796, d. 1864, tilbrog fig først almindelig Opmærksomhed ved fit Billede af Kathedralen i Rouen. Siden foretog han en Studiereise til Spanien, Afrika og Orienten, hvorfra han hjembragte talrige Kunstverter af høi Rang. 1842-48 udkom hans storartede Bragtvert, Stizzer fra det hellige Land, Syrien, Jdumaa, Arabien, Egypten og Nubien". Til Bulwers Pilgrimene ved Rhinen" leverede han ypperlige Jlluftrationer. Robertson, Thomas William, engelst drama- tist Forfatter, f. 1829, b. 1871, vatte først 1865 stor Opsigt ved fit Shuespil,,Society". ffrev han en Ratte Lystspil, som alle gjorde stor Lykke ved Opførelsen, navnlig,Caste" og School". Hans Stykker udmærker sig ved frist Humor, kvik Dialog og naturlig dramatist Effekt. Siden Robertson, William, engelst historiker, f. 1721, d. 1793, havde som fremragende Theolog stor Indflydelse i den skotske Kirke. Som Historie- triver gjorde han sig fornemmelig fortjent ved fin Skotlands Historie under Dronning Marys Robinet og Kong James den sjettes Regjering". Des. uden maa fremhæves hans Keiser Karl den femtes Regjerings Historie" og hans Ameritas Historie". Hans Berker udmærker sig ved Upartiskhed, fin Karakteristik og smukt Sprog. Nobespierre (ndt. Rob'spjær), Maximilien Marie Isidore, en af de mest fremragende Mænd under den store franste Revolution, f. 1758, d. 1794, praktiserede først som Advokat i Arras, hvor han 1789 valgtes til Medlem af Nationalforsamlingen. I denne optraadte han som udpræget Demokrat og vandt ved fin Veltalenhed og Energi mange Til hængere baade i og udenfor Forsamlingen. Han blev 1792 Medlem af Konventet, og som en af de fornemste Jakobinere forfulgte han i Konventet Girondinerne med stor hærdighed. Efterat han havde faaet Ludvig den fertende domfaldt og hen- rettet som den, der var Styld i Landets elendige Tilstand, arbeidede han med stor Dygtighed og raftløs ver paa Girondinernes Fald, der ogsaa fandt Sted 1793. Dette Resultat af hans Kamp gjorde ham til Konventets anerkjendte Leder, og da han fort Tid efter blev Formand for Velfærds- fomitéen (f. d.), var han i Virkeligheden Frank riges Diktator og den lebende Aand under Stræk- regjeringen. Men allerede 1794 opstod Uenighed mellem ham og hans Venner. Han fandt, at de stod i Veien for hans Planer, og vendte sig nu mod dem. Jiar forfulgte han hebert (f. d.) og dennes Tilhængere, da disse havde offentlig er. flaret Religionen for afffaffet og i dens Sted proflameret Atheismen. Han anklagede dem som Ultrarevolutionære og fit dem ved Jakobinernes Hjelp dømt for Høiforræderi og henrettede. Eu Maaned efter delte hans Kampfælle Danton (s. d.) og flere andre fremragende Mænd Hebertisternes Stjebne. Robespierres Magt var nu paa fit høiefte og hans Popularitet almindelig. Og en Tid for. maaede han at vedligeholde fin Stilling ved fin mægtige Beltalenhed og energiste Styresæt. Hans Blan var at gjennemføre de Rousseauste Idéer i Statsstyrelsen. Til den Ende lod han (8de Juni 1794) ved Lov bestemme Guds Tilværelse". Men da Terroristernes Myrderier fremdeles vedblev, og Robespierres Villaarlighed vorede, saa at tilfibst ingen funde være fitter paa fit Liv, sluttede hans Modstandere i Konventet sig sammen mod ham, og 27de Juli befalede Konventet efter mange voldsomme Optrin at fængsle Robespierre og hans nærmeste Tilhængere, hvoriblandt hans Broder. Samme Aften blev han af Paris's Pøbel befriet og ført til Raadhuset. Men Konventet erklærede nu Terroristerne udenfor Loven, Soldaterne stor mede Raadhuset, og Robespierre, som havde gjort et mislyftet Forsøg paa at drabe sig med et Pistolskud, førtes tilligemed fine Venner under Befolkningens Gladesraab til Konkordiepladsen og henrettedes (28de Juli 1794). Med Robespierres Død forsvandt Revolutionens Radselsperiode. Robespierre var ærgjerrig, modig og adskillig be- gavet; hans Karafters Erlighed og hans sædelige Levnet var hævet over al Tvivl. Men hans Hjerteløshed steg til umenneskelig Grusomhed, naar det gjaldt for ham at fremme fine Planer og realifere fine filosofiste Sværmerier. Robinet (ubt. Robine), Jean Baptiste, franst Filofof, f. 1735, d. 1820, fornemmelig bekjendt ved fit Vert,,Om Naturen", som udkom 1761-63.
