Udstrækning (fra 40° n. B. til mellem Vendekredsene), dels paa Grund af Høideforskjellen. I det hele er det et Oplandsklima med meget varm Sommer og forholdsvis streng Vinter. I Peking (39° 54′ n. B.) er Sommerens Middeltemperatur 25,4°, Vinterens − 4.2 og Aarets l1.6° C. I Kanton er Aarets Middeltemperatur 21.2° C. I de syd lige, indenfor Vendekredsen beliggende Provinser forekommer kun 2 Aarstider, en Tprketid fra Ok?? tober til April og en Regntid Resten af Aaret. Den mellem Vendekredsen og den 30te Grad n. B. liggende Strakning har et fubtropist Klima, hvor Regn og T??rketiden verler 2 Gange om Aaret. I de nordligste Egne hersker i det hele et tempe reret Klima med rigelig Regn og ljplige Vinde fra Nord og Nordost. Paa det Kinesiske og det Gule Hav forekommer ofte Cykloner, som ogsaa ftrakker sig ind i Landet og anretter store Bde?? laggelser. — I geologisk Henseende frembyder Kina meget mcrrkeligt, da paa dets vidtftrakte Territo rium omtrent alle mulige Formationer med sine Produkter er reprcrsenterede. Af nyttige Minera lier findes Gulo i Mangde i flere Floders, navn lig lang-rsekiangs Sand, Splv i mange af Rigets Provinser, Jern i store Kvantiteter og paa de for skjelligste Kanter, Kobber- Tin, Bly og Kviksslv i ringere Mangde, desuden Granit, Porfyr, Mar mor, Jaspis, Agat, Amethyst, Khalcedon, Bjerg< tryftal, Opal, Lasursten, Tyrkifer, Rubiner, Sa firer og Topaser, Alun- og Porcellansjord i ud market Kvalitet, Stenwl og Stensalt. Det sidste udvindes tildels ved Hjelp af artesiste BrMde, som bores i og gjennem Saltleierne. Fra mange as disse Borehuller udstrMmer foruden Saltvand ogsaa en brandbar Gas, som ledes omkring i Bambusrpr og bl. a. anvendes til Saltets Ind tognwg. — Kinas Flora er, som det tau ventes ester Klimatet, meget forskjelligartet; i det sydlige er den fuldstændig tropisk, med Kokos- og Sago palmer. Bananer, Peberbufie osv ; tangere mod Nord subtropisi og i det nordligste vcrsentlig ana log med den mellemeuropaiste; i de nordvestlige Cgne har Floraen et afgjort alpinsk Prag. I det hele udmarker Kinas Plantevext sig ved et stort Anta! smuktblomstrende Planter samt en forholds vis ftprre Rigdom paa Slagter end paa Arter af disse. De vigtigste Kulturplanter er Ris, Hvede, Mais, Hirse, Sukkerr??r, Tobak, Bomuld, Indigo, The, Kaal, Banner samt mange af de i Europa almindelig dyrkede Vexter. Derhos dyrkes det hvide Morbcertrce for Silkeavlens Skyld, Papir morbartraet, likus gueLeclgne??, hvoraf den be tjeudte kinesiske Lak udvindes, Bambusroret, Kam fertraet, Ingefarplanten og mange Frugttraarter. — Dyreriget er langt fattigere, men ligeledes reprorsenteret af faavel den tropiske som den tem pererede Zones Arter. I det sydlige forekommer saaledes en Abeart, Nashorn, Elefanter i en egen liden Varietet, Kongetigre osv.; i de nordvestlige Provinsers Bjergc lever Bjprne, Gauper, Maar, Gravlinger, vilde Hunde og Katte, Mofiusdyr, Stenbukte, Antiloper, Hjorte osv. Af Fugle fin des i den mellemste og nordlige Del af Riget mange, som enten er identiske eller ialfald beslag iede med Mellemeuropas. En sor Kina eien dommelig Fugl er Guldfasanen. Af Fisle findes store Masser baade ved Kysterne og i Elve og Indsjper. Af Husdyrene er BMelen det vigtigfte;
Kina
derhos sindes as Lastdyr Heste og Kameler. — Kinas Indbyggere er Kineser, den markeliyste Gren af den turanfke Folkestamme. De er nmeligms ikke Landets Urindvaanere, men i den forhistoriske Tid indvandrede fra det indre af Asien. De op rindelige Beboere synes ogsaa at have hjrt til den turanfie Folkestamme og at have gaaet op i Kineserne paa samme Maade som flere andre Stammer, der i Tidens LB har trangt ind fra Nord. Dog findes i de mest afsides Skov?? og Fjeldegne et Par faatallige og stedse aftagende Stammer, som man maaste kan betragte som Lev ninger af Urindvaanerne. Kineserne danner den mest udpragede Typus paa den af Blumenbach opstillede mongolste Folkeraces Eiend ommeligheder. De har bred, flad Nase, starkt fremtradende Kind?? ben og et nasten firkantet Ansigt; Haaret er sort og glat, Skjagverten ringe og Vinene mFrke; paa Grund af en egen Foldedannelse af Vielaaget er Vienspalten smal og sidder noget stjavt, idet den ud??d gaar hpiere op mod Panden. Hudfarven er gulagtig, men i mange Nuancer fra nasten ganste hvid hos Kvinderne af de fornemme Klas ser til m^rkt gulbrun hos Arbeiderne i de sydlige Kystprovinser. I St??rrelse ftaar Kineserne om trent ved Siden af Sydeuropaerne, men ftaar tilbage for dem med Hensyn til SkjMhed i Vert og Trak. I aandelig Henseende y>rer Kineserne til de meget begavede Nationer, idet deres For stand, Skarpsindighed og Klogskab, Fatteevne og Hukommelse staar fuldstandig ved Siden af Euro paernes. Til deres gode Egenskaber hprer Flid, Taalmodighed, Sparsomhed, Maadeholdenhed, 3Er bpdighed for Foraldrene og Larvillighed; af deres Feil er Gjerrighet??, Egoisme, Upaalidelighed og Mangel Paa Mod de mest fremtredende. Spille fyge og i Kystprovinserne Opiumsrpgning cr al mindelig udbredte Laster. Drukkenstab og Usade lighed hersker fortrinsvis blandt de fornemmere Klasfer. Kinesernes hele Aandsretning ligger for det praktifte og prosaiske; deres F??lelsesliv er lidet udviklet, og al Romantik og Idealisme er dem fremmed. Derfor har de ogsaa kunnet prcestere dygtige Ting i de erakte Videnfiaber, navnlig Mathematik, medens deres Digtekunst osv. ikke staar meget HM. En Mge as hele deres Aands retning er det ogsaa, at de aldrig har varet noget krigersk Folk, men stedse hovedsagelig ernaret sig fredelig ved Agerbrug, Industri og Handel. Kine sernes Kultur er et Fænomén uden Sidestykke. Den er ikke alene saa aldgammel, at den neppe i Alder staar tilbage for den agyptiste, men tillige saa eiendommelig og afstuttet i sig selv, at den ingen Sammenhang synes at have med nogen anden. Ifølge Kinesernes Traditioner skal Skrift tegnene allerede vare opfundne hos dem ca. halv?? fjerde tusen Aar før Kristi Fødsel; ca. 800 Aar senere falder bl. a. Opdagelsen af Magnetnaalens Egenstab at pege mod Nord, skjønt denne Egen> stab ikke blev benyttet til Konstruktion af Kom passer, f^rend ca. 1100 f. Kr. Ca. 590 e. Kr. opfandt Kineserne Bogtrykkerkunsten med stereo type Træplader og ca. 1040 med bevægelige Typer. Krudtet kjendte de allerede 400 Aar f. Kr., Papiret ikke meget længe derefter. Porcellænet opfandt de sannsynligvis i Begyndelsen af det 7de Aarh. e. Kr. I mange Grene af Kunstindustrien staar Kineserne
overordentlig høit, saaledes i Forfærdigelen af
