HSrer hjemme i det tropiske Amerika; dyrket fore kommer navnlig det ægte Kakaotræ (Therbroma Cacao), der naar en Wide af 30—45 Fod og en Tykkelse as 8—10 Tommer; dog kommer ogsaa Frøene af flere andre Arter i Handelen. Fruene, der samles baade af de vilde og dyrkede Træer, er de saakaldte Kakaobønner. De ligner i Form en Mandel; de vilde Træer har mindre BMner end de dyrkede og tillige af en stettere Kvalitet. KakaobMnerne omgives af en rødlig brun, tynd Skal; Kjernen er morkebrun, rig paa Olie og af en aromatisk-bitter Smag. Naar Træerne er høstede, hvilket med de vilde Træer finder Sted én, med de dyrkede to Gange om Aaret, lader man enten Frugterne gjære i store Trækar, eller graver dem ned i Jorden, indtil de kjødede Dele gaar i Forraadnelse, hvorefter Kjernerne let kan udskilles. Hovedbestanddelen af Bønnerne (34—56 %) er en fast, hvidgul Olie, Kakaosmør, der smelter ved 29—30° og udvindes ved Presning og Kogning. Den kan holde sig meget længe uden at blive harsk og giver med Natron en god Sæbe, Kakaosæbe. Desuden indeholder BMnerne et Farvestof, Kakaorødt, og 1—1½ % Theobromin, et basisk Stof, som er nar be ssagtet mcd Kaffein (se under Art. Kaffe). Den stsrste Dcl af de i Handelen kommende Kakaobønner benyttes ti! Chokolade (s. d.); undertiden fremstilles af dem den saakaldte Kakaomasse, som uden Tilsætning af Sukker og Kryderier bruges istedenfor Kaffe. Ogsaa af Bønnernes Skal tilberedes ved Ristning og Kogning en Drik. Kakaobønnerne kommer i Handelen i mange Sorter fra Sydamerika og Vestindien; i Europa forbruger Spanien, Italien og Frankrige det største Kvantum af dem.
Kakerlak (Blatta), Insektslægt af de Skindvingedes Orden, med bredt, fladt Legeme, Løbeben, Hoved, som bedækkes af Forbrystet, lange Følehorn og fladtlagte Vinger. De hører hjemme i varmere Lande, hvor de paa Grund af den Graadighed, hvormed de opæder alle Slags organiske Stoffer, kan være til stor Plage. Flere Arter er med Skibe blevne overførte til Europa, hvor de derfor (ogsaa i Norge) undertiden træffes i Sjøstæderne paa varme Steder, f. Ex. i enkelte Fabriker, i Kjøkkener, Bagerier osv.
Kakkelovn, se Ovne.
Kakodaimon, gr., ond Aand.
Kakodyl, Arsendimethyl, As (C H₃)₂, et organisk arsenholdigt Radikal, der danner flere Forbindelser, som isærdeleshed er undersøgte af Bunsen. Det er en selvantændelig, yderst ildelugtende Vædske, der kan fremstilles af Kakodyloxyd, som erholdes ved at destillere en Blanding af Arsensyrling og eddikesur Natron.
Kaktusfamilien (Cacteae), en stor Plantefamilie af de Frikronbladedes Orden, omfatter 16 Slægter og mere end 400 Arter. Af Slægterne er Cereus, Mammillaria, Melocactus, Echinocactus, Phyllocactus, Opuntia, Rhipsalis og Pereskia de vigtigste. Samtlige Arter lMer hjemme i det varme Amerika, især i Meriko og Andesbjergene; de har et høist besynderlige Udseende, idet de alle har tykke og kjødede, ofte meget saftrige Stilke og Grene, der hos enkelte er træagtige og kun hos en Slægt (Pereskia) bærer egentlige Blade. Isteden findes hos de fleste Børster eller Torne. Rødderne er ganske smaa; Stilkene har HM forskjellige Former; snart er de kugleformede, snart mangekantede, snart delte i brede og flade Grene. Blomsterne er oftest store og pragtfuldt farvede, tildels vellugtende, men falder meget snart af. Frugten er et mangerummet Bær, som hos de fleste Arter er spiseligt; hos mange af dem indeholder den et smukt rødt Farvestof, som dog er lidet varigt. Disse mærkelige Planter dyrkes nu ofte som Kuriositeter og for sine smukke Blomsters Skyld; nogle trives i Potter i et almindeligt Værelse, medens de fleste kræver et Drivhus og omhyggelig Pleie.
Kalabas, den træagtige Skal af Flaskegræskarret, benyttes som Flasker.
Kalabrien (Calabria), i Oldtiden den sydøstligste, siden det 7de Aarh. den sydvestligste Tunge af den italienske Halvø, er et Bjergland af 310 Kv.mils Omfang og med ca. 1¼ Mill. Indb. Klimatet er varmt, Jordbunden i Dalene meget frugtbar og Plantevexten yppig. Landet deles i 3 Provinser, Catanzaro, Cosenza og Reggio. — Kalabreser, Beboer af Kalabrien; ogsaa en egen Slags bredskyggede, spidspullede Hatte, som en Tid ansaaes for Kjendemærke paa Republikanere.
Kalafat, en liden By i Rumænien, ved Donau, ligeoverfor Biddin, bekjendt ved de Slag, som stod her 10de Januar og 19de April 1854 mellem Tyrkerne under Omer Pascha og Russerne, og hvori de første seirede.
Kalahari, en stor ørkenagtig Landstrækning i Sydafrika, mellem Namakualandet i Vest og Betsjuanerues Land i Øst, nord for Kaplandet.
Kalandsbrødre, i Middelalderen Navnet paa geistlige Broderskaber i Frankrige, Tyskland og Skandinavien. De bestod baade af Geistlige og Lægfolk og samledes sædvanlig den første Dag i Maaneden (Calendae, deraf Navnet). Deres Formaal var at holde Bønner og Messer for af døde Medlemmer og Slægtninger. Snart udartede dog deres Sammenkomster til Svirelag og Fraadsergilder. Paa Reformationens Tid blev Broderskaberne ophævede.
Kalanus, en indisk Vismand, en af de saakaldte Gymnosofister, fulgte med Alexander den stores Hær fra Indien og endte i sin Alderdom sit Liv ved at brænde sig selv levende.
Kalauria, græsk Ø i den Saroniske Bugt, mellem Angina og Argolis; her var i Oldtiden et Poseidontempel, som var Fristed for Flygtninger og Forfulgte og hvor Demosthenes tog sig selv af Dage.
Kalb, Charlotte von, f. Marschalk von Ostheim, tysk Forfatterinde, f. 1761, d. 1843, blev 1783 gift med Major Heinrich v. Kalb. Hun var af en lidenskabclig og fantastisk Natur og fattede, efterat hun 1784 havde lært at kjende Schiller, en sværmerisk Kjærlighed til denne, som paa sin Side følte sig stærkt tiltrukken af hende. Hun tilbød at ville lade sig skille fra sin Mand, hvis Schiller vilde ægte hende, men Planen kom ikke til Udførelse, da Schiller ikke længe efter giftede sig med en anden. 1796—89 stod hun i et intimt Venskabsforhold til Jean Paul, som i sin „Titan“ benyttede hende som Model for Lindas Figur. I sine sidste Aar var hun blind. Hendes underlige Sværmeri fremtræder stærkt i hendes
