Rigsforsamlingen paa Eidsvold Eidsvold For For Laurvit: Justitsraad, Byfoged og Soren ftriver Christian Adolph Diriks. For Laurviks Grevstab: Proprietær og Sektionschef Iver Hesselberg fra Tjødling, Stibskaptein Auders Grønneberg fra Brunlanes og Bonde Ole Olsen Amundrpd fra Tjødling. For Lister Amt: Kjøbmand Gabriel Lund fra Farsund, Foged i Lifter Jens Erichstrup og Bonde og Sektionschef Teis Jacob Torkildsen Lundegaard fra Lyngdal. For Mandals Amt: Bonde Aasmund Andersen Lemsland fra Tved, Bonde Erik Haagensen Jaabet fra Mandal og Bonde Sivert Amundsen Eeg fra Søgne. For Molde: Byfoged Frederik Motzfeldt. For Moss: Auditør, Byfoged Gregers Winther Wulfsberg. For Nedenæs Amt: Jernverks eier Jakob Aall, Sogneprest i Vestre Moland Hans Jacob Grøgaard og Lensmand i Holt Thor Reiersen Lilleholt. For Nordenfjeldske Infanteri regiment: Kaptein Peter Blankenborg Prydy og Musketer Helge Ellingsen Vaagaard. Norste Jægerforps: Kaptein Palle Rømer Fleischer og Korporal Niels Dyhren. For Op- landske Infanteriregiment: Oberst Diderik Hegermann og Kommandersergeant Harildstad. For Porsgrund: Grosserer, Stadskaptein Jør gen Mall. For Robygdelagets Amt: Soren ftriver i Østre Robygdelaget Thomas Bryn, Bonde Even Torkildsen Lande fra Bygland og Lensmand Ole Knudsen Tvedten fra Valle. Fra Noms- dals Amt: Amtmand Hilmar Meinde Krobg, Provst i Romsdalen og Sogneprest i Vep Jens Stub og Bonde Elling Olsen Balbpe fra Ørstoug. For Røraas Bergtorps: Kaptein Richard Floer. For Stien: Grosserer, Borgerreprafen tant Diderik Cappelen. For Smaalenenes Amt: Provst i Nedre Borgesyssel og Sogneprest i Berg Peter Ulrik Magnus Hount og Bonde John Hansen Sørbrøden fra Berg. For Stav anger: Kjøbmand og Stadskaptein Peder Valen- tin Rosenkilde. For Stavanger Amt: Sogne- prest i Rennesø Lauritz Oftedahl, Kjøbmand Christen Mølbach fra Egersund og Bonde Astoud Olsen Regelstad fra Finng. For Sip-Defen- sionen: Kommandør Jens Schow Fabricius, Sekondløitnant Thomas Konow, Underofficer Peter Johnsen og Matros Even Thorsen. For Søn denfjeldske Dragonregiment: Ritmester Eiler Baldemar Preben Ramm og Korporal Peder Poulsen Balte. For Sondenfieldste Infan teriregiment: Kammerherre, Oberst Daniel Frederik Petersen og Musteter Ole Svendsen Jlerød. For Thelemartste Jufanteriregiment: Kaptein Enevold Steenbloch Høyum og Komman- dérsergeant Gullik Madsen Røed. For Trond- hiem: Etatsraad, Justitiarius i Trondhjems Stiftsoverret Andreas Rogert og Grosserer Peter Schmidt. For Nordre Trondhjems Amt: Provst i Best-Indherreds Provsti og Sogneprest i Beitstaden Hans Christian Ulrik Midelfart, Sogneprest i Stordalen Hieronymus Heyerdahl og Bonde og Skolelærer Sivert Poulsen Bratberg fra Beitstaden. For Søndre Trondhjems Amt: Kloffer Lars Larsen Forsæth fra Klæbo, Sorenskriver i Ørtedal Anders Rambech og Sogne prest i Klæbo Jacob Hersleb Darre. Trondhjemste Dragontorps: Premierløit nant Frederik Hartvig Heidmann og Kvartermester Peter Johnsen Erzgaard. For Første Trond- For 894 Rigsforsamlingen paa Eidsvold - hiemite Infanteriregiment: Kaptein Georg Ulrik Vasmuth og Sergeant Daniel Larsen Sche- vig. For Andet Trondhjemske Infanteri regiment: Raptein Jacob Lange og Sergeant Helmer Andersen Gjedeboe. For Tønsberg: Grosserer Cart Stoltenberg. For Vester lehnske Infanteriregiment: Major Juft Henrif Ely og Underjæger Aasmund Bjørnsen Bercheland. Bercheland. For Østerrisør: Kjøbmand, Jernverkseier Henrik Carstensen. Den 13de April var den af Forsamlingen valgte Konstitutionskomité (Hegermann, Falsen (Formand), Sverdrup, Mall, Rein, P. Motzfeldt, Rogert, Wedel-Jarlsberg, Dirifs, Wergeland, F. Stabell, Omsen, F. Schmidt, Petersen og Midelfart) færdig med Udkastet til Hovedpunkterne i den nye Grundlov, og den 16de paabegyndtes Indstillingens Behandling i Rigs- forsamlingen. Konstitutionens første Grundsætning var af Komitéen foreslaaet at skulle lyde saaledes: Norge bør være et indskrænket og arveligt Mon- arki. Falsen foreslog tilføiet, at det skal være et frit, udeleligt og uafhændeligt Monarki, og at Regenten skal føre Titel af Konge". Falsens Vo- tum tiltraadtes af 75 Medlemmer. 2den og 3die Grundsætning, at den lovgivende Magt og Beffat- ningsmyndigheden skulde tilkomme Folket, bifaldtes enstemmig. 4de Grundsætning, om Kongens Ret til at begynde Krig og slutte Fred, vakte nogen Modstand, idet Hount fandt det betænkeligt at til- lægge Kongen saa stor Magt; men efterat Sverd- rup og Anter havde forsvaret den, blev den bi- faldt. 5te, 6te og 7de Grundsætning (om Kongens Benaadningsret, om den dømmende Magt og om Trykfefriheden), bifaldtes saagodtsom uden Debat. Den 8de (Statens Religion samt Jødernes Ude- luftelse) fremkaldte et længere Ordskifte. Middel- fart, Wedel-Jarlsberg og Hount fandt bl. a. Be- stemmelsen om Jøderne intolerant, men Motzfeldt, Sverdrup, Wergeland og Grøgaard forsvarede den, og disses Mening seirede. 9de (at nye Indskrænk ninger i Næringsfriheden ikke burde finde Sted) bifaldtes saagodtsom uden Debat, ligesaa 10de (at personelle eller blandede arvelige Forrettigheder iffe burde tilstaaes nogen). 11te og stofte Grund- sætning (almindelig Bærnepligt) mødte adskillig Modstand, idet særlig Løvenskiold, Wedel Jarlsberg og Wergeland frygtede for, at almindelig Værne- pligt vilde vætte misnøie. Efterat Degermann og andre havde forsvaret Grundsætningen, blev dens yderligere Behandling udsat indtil videre. - Til Konstitutionsfomitéen var der indleveret flere fuldstændige Grundlovsudkast, deriblandt det Adler- Falsenste og det Wergelandste; desuden fremfom der fra endel Repræsentanter forskjellige Forslag angaaende enkelte Punkter i Forfatningen. Den 30te April afleverede Komitéen fin endelige Ind- stilling, og den 4de Mai paabegyndtes dens Be- handling i Rigsforsamlingen. Efterat dens samt- lige Paragrafer var gjennemgaaede og vedtagne, valgtes Dirits, Sverdrup og Weidemann til som Redaktører at sætte Konstitutionen i Stil og Orden. Den 16de Mai blev deres Arbeide oplæst og ved- taget, og den 17de proflameredes det som konge- riget Norges Grundlov. Samme Dag stred man til at foretage Kongevalget, hvorved Prins Kristian Fredrik enstemmig faaredes til Norges Konge. Efterat Rigsforsamlingen havde opnævnt en Finansfomité, en Lovkomité og en Værne-
