Ridderordener Ridderordener, geistlige, oprettedes paa Korstogenes Tid; deres fornemste Forpligtelse var at udbrede Kristendommen og befjæmpe de Van- troe. Af disse Ordener kan nævnes Johanniterne, Tempelherrerne, Svardbrødrene og de tyske Rid- dere (f. d. Art.). Verdslige Ridderordener op rettedes første Gang i det 14de og 15de Aarh. for at modarbeide Riddervæsenets Forfald og blev efterhaanden i alle moderne Stater en Stats institution til at belønne først krigerste, dernæst ogsaa civile Fortjenester. De ældste nuværende Ordener er Hofebaandsordenen (s. d.), det gyldne Stind (Bliefs, 1430) i Burgund, St. Michals- ordenen (1469) og den Hellig Aands Orden (1578) i Frankrige. Midderspore (Delpinium), Blante af Ranunkel- familien med uregelmæssige Blomster og kapslede Frugter. Flere Arter dyrkes i haverne som Pryd planter, ja endog ovenfor Polarcirkelen dyrkes i Norge i det mindste ser Arter. Ridderstad, Karl Fredrik, svensk Digter og Journalist, f. 1807, gif først i Militærtjeneste og begyndte siden (1840) fin literære Virksomhed som Redaktør af „Östgötha Korrespondenten i Linköping. Han havde længere Tid Sæde i den svenske Rigsdag, saavel for Repræfentationsrefor- men som efter denne og da som Medlem af andet Kammer. Han har udgivet flere Digtsamlinger, og enkelte Theaterstykker af ham er blevet opførte under betydeligt Bifald. Men det er fornemmelig som Romanforfatter, han har vundet størst An seelse. Til hans bedste Romaner hører: "Dra- banten", Fyrsten", "Fader og Søn", "Den sorte Haand". Ridderstad, som stod i et inderligt Ven- stabsforhold til Henrif Wergeland, har ofte som Journalist behandlet norske Anliggender. Riddervold, Hans, norst Geistlig og Stats mand, f. 1795, d. 1876, blev 1813 Student og tog 1819 theologist Embedsexamen. Aaret efter udnævntes han til refiderende Kapellan i Fredriks. stad. 1832 blev han Sogneprest i Fredrikshald, 1841 i Norderhov, hvilket Embede han dog iffe tiltraadte, og 1842 i Østre Thoten. Næste Aar valgtes han til Biskop i Trondhjems Stift, hvilket Embede han indehavde til 1848, da han bles Statsraad og Chef for Kirke-Departementet. Medlem af Regjeringen var han til 1872, da han tog Afsted. Riddervold var med Undtagelse af 1845 Medlem af alle Storthing fra 1827 til han indtraadte i Statsraadet, og erhvervede sig ved sin Grundighed og Indsigtsfuldhed betydelig Anseelse i Thinget. Saaledes blev han allerede 1830 valgt til Præsident i Storthinget, og fra 1833 var han stadig Medlem af Fuldmagtskomi- téen og Valgkomitéen. Som Statsraad udøvede han iffe liden Indflydelse. Riddervæsenet er Betegnelsen for de faraf terististe Egenskaber hos og ytringer af den Del af Middelalderens Krigerstand, som ved særegne Love og Rettigheder stilte sig fra de øvrige Sam fundsklasser. Det var først under korstogene, at Riddervæsenet opblomstrede for Alvor, og i Besteuropa, især i Frankrige, naaede det i det 12te og 13de Aarh. sin høieste Udvikling. Ridder- væsenet havde stor og indgribende Betydning, for- nemmelig derved, at det i hin Tid, da Næve- retten og den raa Magt i Regelen afgjorde de mellem Wand og Mand opkomne Tvistigheder, 891 Riedel vakte Sansen for et humanere Tantejat og ſam- tidig med, at det dannede en gavnlig Modvegt mod Tidsalderens Barbari, tillige lagde Grunden til de fommende Tiders Civilisation. Ridder- værdigheden forpligtede fine Indehavere til Guds- frygt og Nidkjærhed for den fristne Kirke, til Sanddruhed og Oprigtighed, til at forsvare den Undertrykte og Bærgeløse, til at fremme og værne om alt, hvad der var godt, ffiønt og ædelt, idet- hele til en retsfaffen Livsvandel og finere Sæder. For at opnaa Ridderværdigheden, som dengang anfaaes for den høieste Ere, maatte vedkommende Yngling gjennemgaa en lang og tildels fireng Forskole. Først maatte han en Tid tjene en Høiere Adelsmand som Page, dernæst som Rid- dersvend; naar hans Tjenestetid var udløben, blev han, efter at have forberedt sig dertil ved Faste og Bøn, under høitidelige Ceremonier og i Guds, St. Michaels og St. Georgs Navn slaaet til Nidder. Ridderslaget tildeltes i Regelen af vedkommende Fyrste eller Lensherre, som selv maatte have modtaget det, førend han kunde ud- dele det til andre; dog funde ogsaa en anden Ridder eller Adelsmand udføre Handlingen. Denne Forstole var imidlertid ikke altid nødvendig; sær- lig udvist Tapperhed i Krig eller en opofrende og ædel handling funde tildels forstaffe udøveren Ridderslaget uden de sædvanlige Ceremonier. Med Værdigheden fulgte flere Forrettigheder, som dens Indehavere i Tidens Løb forstod at vedligeholde og udvide. En Ridder, som paa en eller anden Maade vanærede sin Stand, blev udstødt deraf under bestjæmmende Ceremonier bl. a. ved at hans Skjold og Vaaben kastedes i Starnet og sønder- brødes af Bøddelen. - Krig udgjorde Ridderne de egentlige Kjærnetropper. Klædte i Jeru fra Top til Taa og ridende paa tildels pansrede heste, funde de, naar de i sluttet Trop og med fældede Lanser gjorde Angreb, ofte i en Haandevending af- gjøre Kampens Üdfald. Fra Ungdommen af var de opøvede i den størst mulige Baabenfærdighed, og denne vedligeholdtes ved de hyppige Ridder- Men efter Ild- spil eller Turneringer (f. d.). vaabnenes Opfindelse tabte de sin Betydning, og deres svære Rustning gjorde det umuligt for dem at opnaa den hurtighed og Lethed i Bevægelserne, som den nyere Krigskunst fordrer af en Hærstyrke. - De ædle Formaal, som fra Begyndelsen af fulde være Ridderstandens Sæerkjende, tabte sig efterhaanden, og Ridderne sant paa fine Steder ned til et lovløst overpat, hvis fornemste Nærings- vei bestod i at udplyndre Neisende og brandstatte ubeskyttede Byer. Ridefoged, Titel, som før bares af danske Herregaardsforvaltere. Nidikule (udt. Ridikyl), fr., egentl. Latterlig hed; en Dames Arbeidspose. Ridikulisere, latterliggjøre. Ridinger, Johann Elias, tyst Dyrmaler, f. 1698, d. 1767 som Direktør for Kunstskolen i Augsburg. Han udførte kun faa Malerier, men hans talrige Tegninger og Radéringer af vilde Dyr stattes høit af kjendere og Samlere. Niedel, August, tyst Maler, f. 1799, b. 1883, uddannede sig først i München og reifte 1829 til Rom, hvor han siden næsten uafbrudt har levet. Hans Billeder, som navnlig udmærker sig i folo-
