Richter 890 Præsident i Geheimeraadet under Disraelis Mini- fterium. 1876 fit han Titelen Hertug af Gordon. Richter, Ole Jørgen, norst Jurist og Politiker, nedstammer fra en indvandret sachsist Familie og er født paa Inderøen i det Trondhiemste 17de Januar 1829. 3 en Alder af 16 Aar blev han Student ved Kristiania Universitet og tog 1852 juridist Embedsexamen. Efter en Tids Ophold i England, hvor han bl. a. leverede forskjellige Ar- tifler til Times og Globe, var han 1856-60 Medarbeider i Aftenbladet og opholdt sig derpaa atter et Nars Tid i England. 1861 blev han Høiesteretsadvokat og bosatte sig i sin hjembygd, hvor han drev Sagførervirksomhed. Det følgende Aar valgtes han til Storthingsmand for Nordre Trondhjems Amt, hvor han siden stadig blev gjen valgt. 1876 udnævntes han til Byfoged i Trond- hjem, fra hvilken By han mødte paa Storthingene 1877 og 78. Som Storthingsmand sluttede Richter fig til Oppofitionspartiet og blev paa Grund af fine Kundskaber, Begavelse og Slagfærdighed i Debatten et af dets mere fremragende Medlem mer. Men efterhvert som Partiet under Joh. Sverdrups Ledelse gif videre i fine Fordringer ligeoverfor Regjeringen, stilte Richter fig mere og mere fra det, saa at han i den sidste Tid af sin Thingfærd i flere vigtige Spørgsmaal stod paa den modsatte Side. Blandt sine kolleger i Thinget nød han iffe liden Anseelse; saaledes indvalgtes han i flere vigtige Specialfomitéer og var en Tid Justitskomitéens og senere Konstitutionsfomitéens Formand. 1871-75 var han Bræfident i Odels. thinget og senere i Lagthinget. 1878 udnævntes Richter til norsk-svenst Generalkonsul i London, i hvilken Stilling han forblev indtil 1884, da han traadte ind i det Sverdrupste Ministerium som Statsminister i Stockholm. Richter, Adrian Ludvig, tysk Maler, f. 1803, d. 1884, fit fin første Uddannelse i Italien, hvor han især studerede Landskabsmaleriet. Siden for- føgte han sig ogsaa som Historiemaler. Størst Betydning fik han dog senere ved fine ypperlige Illustrationer, hvori han paa en mesterlig Maade forstod at sammensmelte Naturstemningen med Figurmotivet. Som Tegner og Radérer illustre rede han en Mængde Digterverter af forskjelligt Indhold. Fra 1841-77 var Richter Professor ved Dresdenerakademiet. Richter, Ernst Fredrich Eduard, tyst Kompo- nist og Mufiftheoretifer, f. 1808, Lærer ved Ron- servatoriet i Leipzig. Han har tomponeret en Rætte Salmer, Motetter, Oratoriet „Kristus, For- løseren" o. a. Endvidere har han strevet,,Lærebog i Harmoni“, „Grundtrækkene af de musikalske For mer", Lærebog i Fugaen" m. fl. Richter, Eugen, fremragende tyst Politiker, f. 1838, blev 1864 udnævnt til Borgermester i Neuwied, men paa Grund af hans politiste An- stuelser modsatte Regjeringen sig hans Embeds- tiltrædelse. Siden 1867 har han stadig været Med- lem af den tyste Rigsdag og det preussiste Under hus, og har som en af Stifterne og Lederne af Fremstridtspartiet gvet vidtræftende Indflydelse. Richter nyder megen Anseelse som Statsofonom, er en slagfærdig Debattant og fører en god Ben. Richter, Gustav, tyst Maler, f. 1823, d. 1884, batte 1856 megen Opmærksomhed ved fit Billede "Jesus opvætter Jairus's Datter", hvori han frem- Ricord traadte som en af de første Realister blandt de tyste Malere. Han har malet flere gode historiske Billeder, men udmærker sig fornemmelig som Bor- trætmaler, i hvilken Egenskab han var meget søgt. Richter, Jeremias Benjamin, tyst Kemifer, f. 1762, d. 1807, gjorde sig fornemmelig bekjendt ved at udfinde og formulere Lovene for Syrernes og Basernes gjensidige Indvirkning og Saltenes Sammensætning. " Jean Paul, en af Tysklands største Humorister, Richter, Johan Paul Friedrich, sædvanlig kaldet f. 1763, d. 1825. Hans første Arbeider gif ube- mærket hen, men efterat han 1793 havde udgivet Romanen Den usynlige Loge", udbredte hans y sig hurtigt over hele Tyskland og tillige i udlandet. Jean Pauls usædvanlig talrige Verker røber alle Forfatterens eiendommelige Humor og ubændige Fantasi, men ogsaa hans ringe Form fans. Til hans bedste og mest yndede Arbeider hører Romanerne: Hesperus", "Quintus Firlein", "Siebenkäs", "Titan" og "Flegeljahre". For- uden de humoristiske Verker strev han ogsaa flere f. Er. Forstole i sthetik", "Levana eller Op. aesthetist-filosofiste og politiste Afhandlinger som bragelseslære", "Freiheitsbüchlein" o. a. Samlede Skrifter" udgjør 65 Bd. Hans Richter, Emilius Ludvig, fremragende tysk Lærer i Kirferet, f. 1808, d. 1864, blev 1846 Pro- fessor i Berlin og 1852 Overkonsistorialraad. Hans 2ærebog i fatholst og evangelist Kirkeret" er et værdifuldt Arbeide og er udkommet i mange Oplag. Richthofen, Ferdinand, Friherre von, bekjendt tyst Geograf og Geolog, f. 1833, fulgte 1860 som Geolog en preussist Expedition til Afien, men forlod Expeditionen i Siam og bereifte Bagindien, Java og Filippinerne i videnskabeligt Diemed. Siden besøgte han Kalifornien, Nevada, Kina og Japan. Sine Undersøgelser har han nedlagt i flere for Geologien særdeles værdifulde Skrifter, hvoraf navnlig hans Verf Kina" er befjendt, i hvilket han fremsætter sin Steppetheori, samt hans Ind- deling af det nordamerikanste Bestens Eruptiver m. fi. 1875 blev han Professor i Bonn, senere i Leipzig. Nicimer, en dygtig, men ræntefuld vestromersk Feltherre af Svevernes Kongeæt, som efterat han 456 e. Kr. havde styrtet Keiser Flavius Avitus fuld- stændig beherskete Keiservalgene og derigjennem Riget indtil sin Død 472. Ricinus, Blanteflægt af Euphorbiaceerne (Bortemeltfamilien). (Bortemeltfamilien). Den almindelige Ricinus eller Kristpalmen", som har hjemme i Asien, men vorer ogsaa i Sydeuropa, bærer et frø, hvoraf presses den saakaldte amerikanske Olie (Ricinusolie, Kaftorolie). Ricochetskydning (udt. Rikoschettst.), en An- vendelse af Stytjet, som gaar ud paa at træffe ved Projektilets Dpspring; den anvendtes hyppigt ved glatløbet Skyts med Rundkugler under Be- leiringer til at bestryge et Fæstningsvert paa langs samt under Kampe tilfjøs. Nicord (udt. Ritaar), Fillippe, fremragende fransk Læge, f. i Baltimore 1800, var 1831-60 Overlæge ved hospital du Midi i Paris. Han har indlagt fig stor Fortjeneste ved fine Under- søgelser af og Afhandlinger om de syfilitiste Syg domme.
Side:Norsk Haandlexikon for almennyttige Kundskaber, volume 2.djvu/894
Utseende