Ribs ning og gjorde sig siden bekjendt i sit hjemland som Repræsentant for den franske klassiste kunst- retning. 1836 blev han Direktør for Kunstskolen i Madrid. Ribs (Ribes), Bustplante af Ribsfamilien, hører til de Frifronedes Orden og indbefatter Ribs, Stif felsbær og Solbær, som alle dyrkes i mange Vas rieteter overalt i den nordlige Halvfugles tempe- rerede og folde Egne. Bustene har haandlappede Blade, femdelt, floffeformet Bæger, fem smaa Kronblade og fem Støvdragere. Bærret er under sædigt, med det henvisnende Bæger i Spidsen. Ricardo, David, berømt engelsk National- ofonom, f. 1772, d. 1823, erhvervede sig som Ban- fier stor Indsigt i Pengevæsen og Statsøkonomi og arbeidede, efter i 1819 at være bleven Med lem af Underhuset, ihærdigt for Sparsommelighed i Statshusholdningen. Stor Betydning fik han ved sine national-økonomiske Verker, hvori han fritiserede den engelske Banks uheldige Ordning, udviklede Maltus og Wests Theorier om Korn- indførselen, behandlede Beskatningsspørgsmaalet osv. Af hans samlede Verter, som udgaves af Mc. Culloch 1846, er „Nationaløkonomiens og Beskatningens Principer" det vigtigste. Hans Strifter udmærker sig ved stor kundskabsfylde og usædvanlig flar Fremstilling, selv der, hvor de abstrakte og indviklede Emner behandles. Nicafoli, Bettino, Baron, fremragende italienſt Statsmand, f. 1809, b. 1880, begyndte fin offentlige Virksomhed ved 1847 at støtte og lede Agitatio- nen for en fonftitutionel Forfatning og en liberal Presselov for Tostana. Samme Aar valgtes han til Borgermester i Florens og Aaret efter til Med- lem af det toskanste Parlament; men da Stor hertugen sluttede sig til det radikale Parti, ned- lagde han efter Slaget ved Novara fit Mandat. For at fifre Forfatningen og Landet mod Øster- rigernes Indtrængen satte han sig i Spidsen for Storhertugens Tilbagekaldelse. Paa Grund af den derefter indtraadte reaktionære Bevægelse, trat han fig imidlertid tilbage, indtil han 1859 atter frem- traadte og efter Storhertugens Fordrivelse over- tog den provisoriste Regjering. Efterat Toskana 1860 var bleven indlemmet i Sardinien, funge- rede han som Guvernør i Toffana til 1861, da han valgtes til Medlem af det første italienffe Parlament. 1861-63 var han Førsteminister efter Cavour, hvis Politik han fortfatte, og 1866 -67 atter Første samt Indenrigsminister, i hvil- fen Stilling han under Krigen stillede sig paa Preussens Side og bidrog meget til at ophjelpe de mislige Forhold inden Administrationen i det hele taget. Siden var han stadig Medlem af Parlamentet, til hvis konservative Partis Ledere han hørte. 888 Richardson udrettet. Han blev fiden Gjenstand for heftige An- greb og Forfølgelser og nedlagde 1791 fit Embede. Ricciardi (udt. Nitschiardi), Josef Napoleon, italienst Politiker, f. 1808, blev 1848 valgt til Medlem af Deputeretkammeret og ledede s. A. et Oprør i Kalabrien, hvorfor han dødsdømtes, men undkom til Frankrige. Som Tilhænger af det republikanske og føderalistiske Parti af 1860 fjæm- pede han mod Neapels Jndlemmelse i Norditalien. Han er ogsaa bekjendt som en dygtig Forfatter af historiste Stuespil og af Verker om Italiens nyeste Historie. Ricciarelli (udt. Ritschiarelli), Daniele, ogsaa kaldet Daniele da Volterra, italienſt Maler og Bil- ledhugger, f. 1509, d. 1566, studerede væsentligst i Rom, hvor han paavirkedes stærkt af Michel An- gelo. Her malede han en Række Freskoer i Bati- fanet. Kun et ringe Antal af hans Billeder, hvoraf de fleste fremstiller bibelhistoriske Scener, findes i de større Galerier, da han iffe produce rede meget. De udmærker sig ved Frihed i Kom- positionen og ypperlig Tegning. Ogsaa som Bil- ledhugger var han Elev af Michel Angelo. Som ældre Mand paabegyndte han en Statue af den hellige Michael, men den blev ikke fuldført; en Rytterstatue af Henrik den anden af Frankrige blev heller ikke færdig. Hans berømtefte Arbeide er "Nedtagelsen fra Korset" i kirken Trinita de Monti i Rom. Riccoboni, Luigi, italiensk Skuespiller og Dramatifer, f. 1674, d. 1753, bidrog meget til at reformere og løfte den italienske Maskekomedie dels ved at indføre en ordentlig Dialog og dels ved at oversætte franske Skuespil og lempe dem efter Italienernes Smag. Hans Bestræbelser vakte ad- stillig Modstand, hvorfor han paa Opfordring af Hertugen af Orleans drog til Paris, hvor han dannede et Skuespillerselskab. Han strev bl. a. ,,Det italienske Theaters Historie" og det didaktiske Digt „Om den fremstillende Kunst". Richard, Greve af Cornwallis, tysk konge, f. 1209, d. 1272, var Søn af den engelske Konge Johan uden Land. Efterat han 1236 havde fore- taget et korstog, blev han 1256 af en Del Smaa fyrster valgt til tyst Konge. Som Modkonge op= stillede Trier, Bøhmen og Sachsen Kong Alfons den tiende af Kastilien, men denne kom aldrig til Tyskland. Richard opholdt sig oftere i England, hvor han maatte hjelpe sin Broder, Henrik den tredie, mod Baronerne. I Slaget ved Lewes 1264 blev han fangen af Simon af Montfort og løs- lodes først efter 14 Maaneders Forløb. Ved fin Tilbagekomst til Tyskland holdt hau en Rigsdag i Worms (1269) og gjorde mange Forbedringer i Lovene. Richard var en af Europas rigeste Fyrster. Ricci (udt. Ritschi), Scipione de, bekjendt ita- Nichardson (udt. Rittscherds'n), James, engelst lienst Geistlig, f. 1741, d. 1810, vafte i fin Tid Opdagelsesreisende, f. 1809, d. 1851, foretog 1845 ftor Bevægelse i Italien ved sine Forsøg paa at som ivrig Betjæmper af Slavehandelen en Reise reformere den romerske Kirke. Som Bistop af over Tunis og Tripolis og gjennem Sahara til Pistoja og Prato fit han af Storhertug Leopoldet Indre af Afrika, hvor han gjorde værdifulde den første af Tostana en væsentlig Støtte i fit Reformarbeide, som for en stor Del gik ud paa en fuldstændig Forandring af Klostervæsenet og Ind- strænkning af Pavestolens Myndighed. Leopold sammenfaldte 1787 de tostanske Prælater til Dis- fussion om Reformernes Indførelse, men Riccis Ideer vakte saa liden Tilslutning, at intet blev Studier blandt Negerstammerne. 1849 fit han af den engelske Regjering Understøttelse til en Reise til Sudan, paa hvilken han ledsagedes af de tyske Reisende Barth og Overweg; men i Nærheden af Tsadsjøen døde han af Overanstrengelse. Richardson, Sir John, fremragende britisk Naturforsker og arktiff Reisende, f. 1787, d. 1865,
