Rhus frugtbar landsdel, og hvis Hovedstad er Lyon, og 2) Departementet Rhone mundingerne, i Syd- franfrige, ved Rhones Udløb, hvor stor Frugt, Silte og Binavl drives. Her er Marseille Hovedstad. Rhonevine kaldes de hvide og røde Vinsorter, som fommer fra Lyonnais, Lan- guedoc, Dauphiné og Provence. Rhus, Planteflagt af Anacardiacéernes Fa- milie, hjemmehørende i de varmere Lande. I dens Blade og Grene findes dels en Melfesaft og dels forskjellige harpiragtige, garvestofholdige, ofte ogiaa starpe og giftige Stoffer. Til Slægten hører bl. a. Paryktræet, som vorer i Syd- europa og Kaukasus og hvis Ved bruges til Gul farvning; Sumat" eller Smat, som vorer paa solrige Steder i Sydeuropa, bruges til at garve Huder og til Sortfarvning. Nhusma, en Blanding af Auripigment (s. d.) og brændt Kalf og Vand, som bruges i Orienten til at borttage Hoved og Stjæggebaar. Rhythmus, Rhythme, det symmetrist ordnede indbyrdes Forhold af tattmæssig Bevægelse, som anvendt i Musit, Poesi og Tale frembringer Vel- flang og udtryffer de verlende indre Følelser. I Mufifen fremkommer Rhythmen ved at give de forskjellige Toner en vis, bestemt Tidsvarighed, og det hele Tonestykke Taft (f. d.), i Versekunsten ved at ordne de enfelte Stavelser enten efter deres Korthed og Længde, som hos Græferne og Romerne, eller efter deres Betoning, som hos de Nyere. En Flerhed af indbyrdes ordnede Rhythmer danner et Bers, hvis forskjellige Led benævnes Fødder; en gjentagen Ordning af Vers er en Strofe; dog bliver Benævnelsen af Vers og Strofe ofte om- vendt. J Talen fremkommer Rhythmer ved Stem- mens Hæven og Sænken osv. Rhythmik, Bellydslære, Læren om Tidsmaal og Veitlang og deres Anvendelse. Rhythmist, velordnet, af maalt. - Rhyzelius, Andreas, svenst Bistop, f. 1677, d. 1761, er særlig bekjendt som Forfatter af flere Skrifter om svenste Klostre, Borge og Slotte og af Svea-Göthisk Biskopschronika". Nhokos, græft Arkitekt i det 7de Aarh. f. Kr., byggede det store Tempel Heræon paa Samos og opfandt Kunsten at støbe i Malm. Ni, det japanesiske Længdemaal; en Ri=36 Tichu 3935,2 m. Riant (udt. Riang), Paul, fransk Greve, f. 1836, har udgivet en Ræfte Verfer om Korstogene, deri- blandt Skandinavernes Korstog og Andagtsreiser til det hellige Land" (1865). Nibbeck, Johann Karl Otto, tysk Sprogforster og Kritifer, f. 1827, oprettede 1859 det filologiste Seminarium i Bern, hvis Direktør han blev. 1862 blev han Professor ved Universitetet i Basel, hvor han ligeledes oprettede et filologist Semina Samme Aar blev han faldet til Kiel som Professor i de flassiffe Sprog, 1872 til Heidel berg og 1877 til Leipzig. Hans betydeligste viden- ftabelige Verk er Scenicae Romanorum poesis fragmenta". Ribbemanæter, se Gopler. Ribben faldes de frumme og fladtryfte Ben, som parvis udgaar fra Brysthvirvlerne og hoved. fagelig danner Brystfassen. Mennestet har 12 Par Ribben, hvoraf de 7 øverste Bar (sande Ribben) er forbundne med Brystbenet ved hjelp af Brust, 887 Ribera medens de 5 nederste (falske Ribben) iffe naar saa høit op. Deres Elasticitet og Bevægelighed er af største Betydning for Brystkassens Rumforøgelse og Rumformindstelse under Aandedrættet. Ribbing, svenst Adelsslægt, af hvis Medlem- mer flere har taget Del i de historiske Begiven heder i Sverige. Per Ribbing, f. 1670, d. 1719, Landshøvding i Upsala Len, hørte til de mis- fornøiede under Karl den tolvte. 1716 opstillede han Grundtraffene til den frie Forfatning, som efter Karl den tolvtes Død 1719 blev antagen. Han var Formand i den Forhørsfommission, som var nedsat over Görz, og Præfident i Ridderhuset 1719. - Grev Adolf Ludvig Ribbing, f. 1765, gjorde fig bekjendt som Deltager i Sammensvær- gelsen mod Gustav den tredie; han sagdes endog at være den, som affyrede Stubbet mod Kongen. Han dømtes til Døden, men blev benaadet ined Landflygtighed og levede dels i Bryssel, hvor han udgav et frifindet Blad, og dels i Frankrige. Han døde i Paris 1843. Sigurd Ribbing, f. 1816, blev 1850 Professor i Filosofi i Upsala. Han har udgivet Lærebøger og filosofiste Skrifter; de fornemste af hans Arbeider er,Genetist Frem ftilling af Platos Jdélære og Sokratiske Studier". 1863 og 1865-66 repræsenterede han Upsala Uni- versitet paa Rigsdagen, 1867-72 var han Rigs. dagsmand for Upsala i 2det Rammer og 1875 re- præsenterede han Norrbottens Län i første Kammer. - Ribbunger, et politist Parti i Norge paa Haakon Haakonssons Tid, stiftedes 1219 af Bagler- høvdingen Gudolf af Blakkestad og talte mange misfornøiede Stormænd blandt fine Tilhængere. De forenede sig med Slittungerne, kaarede Si gurd, en Søn af Erling Steinvegg (f. d.), til Konge og satte sig fast i det sydlige Norge. Kong Haakon og Stule Jarl drog mod dem og tilføiede dem flere Nederlag, hvilke dog iffe førte til noget Resultat. Efter Sigurd Ribbungs Død 1226 stillede Junker Knut (se Knut Jarl) sig i Spidsen for dem, men efter Nederlaget ved Eidsvold sluttede han Forlig med Kongen. Deres næste Fører Magnus Bladftat, blev fangen af Berm lændingerne og hængt, hvorpaa Ribbungernes Flok opløftes 1227. Nibe, Stift i Danmark, bestaar af Ribe, Ring- fjøping og Veile Amter og udgjør 9,905 km.2 med 245,000 Jndb. Ribe Amt udgjør 3042,8 km.2 med 66,000 Judb. Dets Hovedstad er Ribe, som ligger ved Ribeaa eller Nibsaa i det syd- vestlige Jylland og er Sæde for Amtmanden og Bistopen over Ribe Stift. Byen har ca. 4,000 Indb. Ribeiro, Thomas Antonio, portugisist Digter, f. 1831, er især bekjendt ved sin lyriske Digtsam- ling,,Sonsque passam", Digtet,,Jaime" og den epiffe Digtning,,A delfina do mal". Nibera, Cav. Josef de, faldet Spagnoletto, spanst Maler, f. 1588, d. 1656, studerede og op holdt sig for det meste i Italien. Af hans tal- rige Billeder, som alle hører til den italiensk na- turalististe Retning, findes mange i de fleste euro- pæiffe Galerier. Han malede med Forkjærlighed gruoppættende Scener. Som Elev af Caravaggio lagde han særlig Vegt paa fraftige Lys og Stygge- virkninger. Ogsaa som Radérer frembragte han ypperlige Billeder. Ribera, Don Juan Antonio, spanst Maler,
f. 1779, studerede i Paris under Davids Veiled-
