han som extraordinar Gesandt til Kjpbenhavn i Anledning af det stesvig-holftenske Sp^rgsmaal, blev 1864 Lordl^itnant i Irland og 1866 Jarl, men fjernedes kort efter ved det liberale Mmi?? fteriums Fald. 1868 blev han Storseglbevarer og 1870 Minister for Kolonierne i Gladstones Kabi net, hvilken Stilling han indehavde til Ministeriets Afgang 1874.
Kimchi, Navn paa en fra Sp??men stammende Slagt af j^difie Rabbinere, af hvilke flere har gjort sig bekjendte som Larde. — Josef Kimchi, der levede ca. 1160, var den fprste, som i de kristne Lande bearbeidede den hebraiske Grammatik; han udgav ogsaa Bibelkommentarer og et Stridsskrift mod Kristendommen. — Hans Søn Moses Kimchi strev en hebraisk Grammatik („Viae“ eller „Rudimenta linguae sanctae“) og Bibelkommen tarer. — Sidstnævntes Broder David Kimchi, dpd ca. 1232, har forfattet Kommentarer til flere bibelske Wger, af hvilke de til lefaias og Sal merne sattes hpieft. Hans store Verk ??Michlol" indeholder en hebraisk Grammatik og Ordbog.
Kimmerier, 1) hos Homer en fabelagng Folke ftamme, som boede ved Oceanet i det yderste Vesten, hvor der bestandig herfkede M^rke (??kimmerifi Msrke"). 2) Et Folk. som boede ved det Kimmeriske Bosporos (mellem Krim og Fast landet) og ifølge Herodots Beretning i det 7de Aarh. f. Kr. fortrængtes derfra af Skytherne, hvor?? efter de vendte sig til Lilleasien, opholdt sig der i Lydien og Frygien og plyndrede Sardes og Magnesia. I Begyndelsen af det sjette Aarh. blev de slagne og forjagede af den lydiste Konge Alyattes. Deres Herkomst er ??bekjendt.
Kimolo ell. Argentiera, græsk Ø i Nordost for Melos, ca. ¾ Kv.mil stor, med varme Kilder og 2.300 Indb.
Kimon, berømt atheniensisk Feltherre, Søn af Miltiades, blev ftdt ca. 500 f. Kr. Da hans ! Fader var ostd uden at betale de ham paalagte B^der, gik det Tab af Borgerrettigheder, som i Athen rammede Statens Skyldnere, over paa ! Kimon, og han opnaaede f^rst fuld borgerlig An- erkjendelse, da en rig Landsmand af Kjcrrlighed til hans Halvsyster betalte Vaderne. Han var med at i stette Themistokles’s Forslag om at prisgive Athen for Xerxes og ssge Tilflugt paa Flaaden, udmar- kede sig i Slaget ved Salamis og sik derpaa sam- men med Aristides Kommandoen over den Flaade, som affendtes til Lilleasien for at befri de grasle Byer der. Efter med Held at have kjampet i Thrakien erobrede han Eion og Den Skyros. Efterat Themistokles var bleven’ fjernet, stod Ki- mon i Spidsen for den atheniensiske Stat og vir- kede for Fortsattelse af Krigen mod Perserne, som han 465 slog baade tillauds og tilvands ved Floden Evrymedons Munding. Herved blev hele Lille- asiens Kyst for en Tid befriet fra Perserne. Efter at have erobret det thrakifke Khersones. hvorved han igjen kom i Besiddelse af sin Families gamle, men tabte Godser der, anvendte han Byttet og en stor Del af sin egen Formue til Forskj??nnelse af Athen og til Ut??velse af en storartet Velgj^renhed. Han ftrabte ogsaa at bringe en god Forftaaelse tilveie mellem Athenienserne og Spartanerne, hos hvilke sidfte han n?d stor Agtelse. Da han 464 kom tilbage efter at have underkuet de oprprske Thasier og erobret deres Skibe og Guldminer,
Kina
blev han af Perikles med flere Anfvrere for Folke partiet anklaget for at have taget mod Bestikkelser af Kongen af Makedonien for at lade vare at an gribe dennes Lande; men Folket frikjendte ham. Hans Stilling som en ivrig Modftander af det af Perikles og Esialtes ledede demokratiske Parti fprte imidlertid ikke lange efter til hans Fald. Da han nemlig havde sat igjennem, at Athenienserne sendte 4,000 Mand under hans Kommando som Hjelpe tropper til Sparta mod Heloterne og Messenierne, og da disse Tropper snart efter var blevne hjem sendte af Spartanerne under et tomt Paafkud, vakte dette en fiig Uvillie mod ham, at han 459 blev landsforvist ved Ostrakismen. Dog blev han efter 5 Aars Fravarelse 454 hjemkaldt igjen paa sin tidligere Fiende Perikles’s Forslag. Den Krig, som imidlertid var udbrudt med Sparta, endte han 451 ved en saarig Baabeuftilstand, huor efter han 449 fMe en atheniensifl Flaade mod det af Perserne igjen indtagne Cypern. Medens han efter flere heldige Slag beleirede Byen Kition, d^de han der s. A. Hans Liv er skildret af Plutarkh og Cornelius Nepos.
Kimpolung ell. Campulung, By i Rumænien, 17 Mil nordvest for Bukarest, med 10,000 Indb.
Kina, 1) d. s. s. det kinesiske Rige, det Wrste Rige i Asien og naft det russiske og britiske ogsaa det største paa Jorden, omfatter ca. 187,000 Kv.mil, med 433½ Mill. Indb. Det grændser i Nord til Sibirien og Floden Amur, i Nordost til Floden Ussuri og en Del af det russiske Amur land, i Bst til Korea, Petschilibugten og det Gule Hav, i Sydost til det sydkinesiste Hav, i Syd til Anam, Binna, den engelsk-indiske Provins Assam. Bhntan og Nepal, og i Vest til en Del af den engelst-indiske Provins Pendsjab, Kasjmir, Vft turkestan, Dsungariet og Kirgisersteppen. Riget omfatter foruden det egentlige Kina (se nedenfor) Bilandene Mandsjuriet, Mongoliet og Tibet (se hver af disse Art.). 2) d. s. s. det egentlige Kina, Hovedlandet i det kinesiske Rige. Det er ca. 71,800 Ko.mil stort og har 405 Mill. Indb.; det ind?? tager den sydøstlige Del af Riget og omgives i Nord af Mandsjuriet og Mongoliet, i Veft af Tibet. Nordgrandsen omgives af den berMte kinesiske Mur, som for det meste bestaar af lord volde, bekladte med Teglsten og forsynedc med Taarne og Porte; dens Langde skal vare 300 Mil, men den falder ikke langer ganske sammen med den nuvarende Grandse. Nu er den delvis for falden. Grandsebjergene mod Tibet sender flere Fjeldkjeder ind i Kina, hvilke deler Landet i tre store Hovedftoddale, som lMer fra Vft mod Vest; den nordligste er den Gule Flods (Hoang-hos) Dal, den mellemste lang-tsekiangs og den sydligste Kautonfloden. Fjeldkjederne smalner af og bliver lavere mod Bst, hvor de gaar over i et fuldstandigt Lavland. Fornden dette kan man i Kina skjelne mellem et Bjergland af Middelsh^ide i Midten af Landet og et Alpeland i Best. I dette sidste er der talrige J??kler og Fjeldstrakninger, bedakkede med evig Sne. Foruden de foran navnte Hoved strMme findes en talrig Mangde Kystfloder, deri?? blandt Peiho, som lpber forbi Hovedstaden Peking. Ogsaa af Indfj^er findes et stort Anml, af hvilke mange har saltholdigt Band. — Klimatet er meget forskjellige dels som Følge af Landets store
