sammenstilles paa en forskjellig Maade. er fand synligvis fprst fremkomne ved, at man med en trekantet Gravstikke har ridset i Lerplader. — Man skjelner Mge de nyere videnfiabelige Unders^gelser niellem to Hovedarter af Kileskrift, en ældre og en yngre. Den fyrste, der bestaar af Stavelses?? og Begrebstegn, har udentvivl ndviklet sig af en oprindelig Billedfirift og kaldes anarisk; den brugtes af de gamle Khaldæer, de turanske Meder, Susianerne, Gammelarmenierne og Assyrerne. Den havde fit Udspring fra et Folk, som hverken var arisk eller semitisk, men hvis Navn var Sumer, hvorfor denne Skrift ogsaa kaldes sumerisk. Den yngre Kileskrift er efter sit Udspring arisk og er ren Lydskrift; den brugtes af de gamle Persere og er opfunden af Akhameniderne ved Modifika tion af 36 assyriste Kilestrifttegn. I denne Per siste Kileskrift er forholdsvis faa Indslrifter op bevarede til Nutiden; naar undtages den store historiske Inostrift fra Bisutun og et i den senere Tid opdaget Monument paa Landtungen ved Suez indeholder de for det meste blot Lister af Konge ??g Provinsnavne. Men de fleste af disse Ind slrifter er derhos ledsagede as Ouericettelser i to Sprog, som er skrevne med to forskjellige Varie teter af den anariste Kileskrift. Det ene af disse Sprog er det medifie, som el af turanst Oprin delse, det andet er assyrisk, som viser sig at hpre til den semitiste Sprogstamme. Den fyrste, forn begyndte at dechiffrere den gammelpersiske Del af disse tresproglige Indflrifter. var Grotefend, forn 1802 ved en Rakke skarpsindige Kombinationer drev det til at kunne lase flere persisse Konge navne. Hans Forskninger fortsattes af Bournouf, Lassen, Rawlinson, Benfey, Oppert og Spiegel, som efterhaanden gav Tydningerne fuldstcendig silologist Sitkerhed. StMet paa de Egennavne (hemmod hlllvandet hundre), som de persiste Kile flriftmonumenter indeholder, har man derncrst ogsaa varet istand til at lase de dem ledsagende Ind-, skrifter i anariste Tegn. Den mediste Version be gyndte Danstereu Weftergaard at dechiffrere; efter ham fulgte en Rcrkke andre skarpsindige Viden stabsmand, men dette Sprog er endm: ikke fuldt klargjort, da der mangler et tilstrakkeligt Antal Indftrifter. Ulige bedre stiller Forholdet sig for den assyriste Strifts vedkommende; denne, med hvilken Babylons og Ninives officielle Sprog op tegnedes, foreligger i et meget stort Antal Ind strifter, isar fra Ninive. De er indgravede paa Teglstene og Plader af Sten og brandt Ler og skriver sig fra Tiden mellem det tredie Aartnsinde og Midten af det 2det Aarh. f. Kr. og indeholder historiske, geografiske, astronomiske, astrologiske, ar?? kitettonifie og grammatiske Optegnelser; desuden findes mange Privatdokumenter, som ved sin Da tering er af Vigtighed for Kronologien. Navnlig tan de historiske Texters Tydning nu siges at vare sikker. Dechiffreringen af de assyriske Sprogmindes marter begyndtes af Grotefend, Stem, Lowenstern og deSaulcy og fortsattesllfNorris,Hmcks,Nawlin son, Oppert og Schrader. Den grammatiste og lexi talsle Behandling af det ved Dechiffreringen vundne Stof er navnlig med Held paabegyndt af Oppert, til hvem i den nyere Tid flere begavede tyske og engelske Videnskabsmænd har sluttet sig. — Det sumeriske Ursprog er blevet studeret af Oppert, Sayce og Lenormant, de gammelarmeniske Texter af Hincks og Mordtmann, de med de mediske nærbeslægtede susianske af Oppert.
Kilian den hellige, Frankernes Apostel, var af Fpdsel Skotte eller Irlander; han kom i det 7de Aarh. med to Ledsagere til Baiern og blev af Paven udnavnt til Bistop. Han dMe i Würz burg Frankernes Hertug Gosbert, men blev 689 Pan Anftiftelse af Hertugens Svigerinde Geilna drcebt tilligemed sine Ledsagere.
Kilikien (Cilicien), i Oldtiden et Landstat, i det sydlige Lilleasien, grcrndseoe i Nord til Kappa dokien, i Bst til Syrien, i Syd til Middelhavet og i Vest til Pamfylien og Pisidien. Den vest?? lige Del (nu Itsj-Ili i Vilajetet Karaman) er bjergfuld. den Pstlige (nu Adana i Vilajetet af samme Navn) er flad og ftugtbar. Landet var foruden fra Sjpsiden nasten kun tilgjcengeligt giennem tre bekjendte Bjergpasser, de saataldte Kilikiske Passer. Kilikerne stod i Oldtiden i stet Rygte som Sjpr^vere, og deres Bedrifter i denne Retning gjorde fprst Pompeius en Ende paa. — Kilikien beherssedes fjsrst af egne Fyrster, kom dernast under Perserne og ftyredes s>rst af Indfodte, senere af persisse Statholdere; efter Sla get ved Issns 333 f. Kr. kom Landet under Make donerne, senere under Syrerne, og blev endelig en romersk Provins, som bl. a. forvaltedes af Cicero.
Kilimandsjaro, egentl. Kilima Ndsjaro, d. s. s. Snebjerget, det høieste bekjendte Fjeld i Afrika, ligger i Bjerglandet Dsjagga, 64 Mil sydost for Indsjøen Viktoria Nyanza; det deles ved en Indsænkning i to Toppe, den store Kili mandsjaro (ca. 20,400 Fod høi) og den lille K. (ca. 18,350 Fod høi).
Kilkenny, Grevskab i den irske Provins Leinster, 37 Kv.mil stor, med 109,000 Indb. Landet er bakket, men har ogsaa sterre ftade Strakninger, er frugtbart og har et mildt og sundt Klima. Agerbrug og Kvcrgavl er Hovedncrriugsueie; af mineralfle Produkter findes Jernmalm, daarlige Stenkul. men fortrinlig Marmor. Handel og Industri er mindre betydelige. — Hovedstaden Kilkenny, ved Floden Nore, 13 Mil sydvest for Dublin, med 15,000 Indb., er Sæde for en Biskop og er en af Irlands smukkeste Byer. Den har adskillig Industri og Handel. Tidligere var den ofte Sæde for det irske Parlament.
Killis, By i det tyrkiske Vilajet Aleppo i Syrien, med 12,000 Indb.
Kilmarnock, By i Grevskabet Ayr i Skotland, ved Floden Irvine, 4½ Mil sydvest for Glasgow, med 23,000 Indb. og betydelig Uldindustri.
Kilogram, Kiloliter, Kilometer, se Metrisk Maal og Vegt.
Kim, Anlægget til en ny Plante, medens den er indsluttet i Fr^et, er dannet af Kimblcrren efter deus Befrugtning. Kimen er eiendommelig for de olomsterbarende Planter og inddeles i Kimrod, Kim knop og Kimblade; efter de sidstes Antal venaunes Planten enkimbladet eller tokimbladet.
Kimberley (udt. Kimberli), John Wodehouse, Greve, engelsk Statsmand, f. 1826, erholdt 1846 Peersvardigheden efter sin Bedstefader og blev 1852 Understatssekretar i Udenrigsministeriet. Ved Slut ningen af Krimkrigen gik han som Gesandt til Petersburg og fungerede efter sin Tilbagekomst atter som Understatssekretær 1859—61. 1863 gik
