Rekvirere 874 Religionskrige Rekvirere, fræve, forlange. Rekvisition, | henføres til tre hovedreligioner (der ogsaa beteg- Begjæring, Krav paa Rettens Hjelp; i Militærspr. Troppers Forpleining ved delfer fra de Lands- dele, hvorigjennem de marscherer, hvilke Ydelser nutildags i Regelen betales. Retvirent, en, som begjærer Øvrighedens Bistand til at udføre en retlig Aft. Rekvisit, fornøden Ting, Redskab. Reland, Hadrian, hollandst Orientalist, f. 1676, d. 1718, var Professor i orientalste Sprog i Utrecht. Han har skrevet flere Verker om den muhamedanffe Religion, om Jødernes Antikviteter og om Palæstina. Relata refero, lat., jeg fortæller, hvad der er blevet fortalt." ner væsentlige Trin i den religiøse Idés Udvik- ling), nemlig Hedenskabet (med dets mange, tildels indskrænket nationale Former), Jødedom men samt kristendommen. Først den sidste (der tillige anerkjender Jødernes hellige Strift) er befriet for enhver national Særegenhed og som fuldkommen alméngyldig Sandhed bestemt til at omfatte alle Folk og alle Tider. Dog deler den fig atter i forskjellige Konfesfioner: den græfte, den romersk-fatholffe og den (luthersk- eller reformert-) proteftantiffe. Religionsed, en Ed, som affordres de Geist- lige ved deres Ordination, og ved hvilken de for- pligter fig til fun at forfynde og værne om den Relation, Tilbageførelse, Beretning, Forhold, Lære, de ved sin Indvielse til Brestestanden be- Forbindelse. Relativ i Forhold til, modsat fjender sig til. I enfelte fristne Samfund er Af- det absolute. Saaledes faldes de Begreber relative, læggelse af Religionseden bortfaldt; isteden af< som først fremstaar, naar en Gjenstand sammenlægger Vedkommende efter Ordinationen kun et lignes med en anden, Ex.: Jorden er stor, men i Forhold (relativ) til Solen liden. Relativt Bronomen, tilbagevisende Stedord (som, der, hvilken, osv.). Relarere, flappe, give efter. Relaxation, Løsladelse fra Arrest. Relegation, Forvisning, Bortvisning af en Student fra Universitetet. Relegere, bort vise, bortjage. - Nelief (udt. Relief), ophøiet Arbeide; i Billed- huggerkunsten enhver Figur, som træder ud fra en Flade. Træder Billedet ud til over halvdelen af den fuldstændige Figur, kaldes det autrelief, er dets Høide over Fladen mindre, Basrelief. Berømte, mønstergyldige Reliefer er Frisen fra Par thenon i Athen og Thorvaldsens Alexandertog. - ereux, fordybet Relief, hvor altsaa Figuren er udhulet. Relieffort, Landfort, bborpaa Jordoverfladens Forhøininger og Fordyb ninger fan fees. De frembringes ved Relief tryf, der beftaar i ved Pressekraft at frembringe ophøiede Figurer (Billeder) f. Er. i Papirmasse. Braftift anvendes Relieftryk bl. a. til at frem bringe ophøiede Bogstaver, som kan læses af Blinde ved hjelp af Fingerspidserne. Religion, Menneskets, Følelse og Villie om fattende, Bevidsthed om Gud, om et høiere Væsen eller Vasener, hvoraf Mennesket og dets Verden er afhængig, og til hvem det i sin Samvittighed føler sig bundet. Nærmere betyder Religion ogfaa en vis lære om Gud og hans Forhold til Men- nestet og er forbundet med en Kultus, med visse offentlige eller private Religionsøvelser, hvorved det religiøse Forhold stal anskueliggjøres og holdes levende i Tante og Følelse. Religio- nen tilhører i Regelen ikke blot den enkelte, men er fælles for et eller flere Samfund og er et af de dybeste og væsentligste Samfundsbaand. Den har da ogsaa i Almindelighed (som positiv) fin Rod i en Tradition eller hellig Overlevering (ofte i en hellig Strift), som tænkes oprindelig udgaaet fra en guddommelig Aabenbaring eller (middelbar eller umiddelbar) Meddelelse til Men- neskene. I modsætning dertil taler man ogfaa om en naturlig eller Fornuft Religion, som en Gudserfjendelse, ethvert Menneske sfulde kunne øse blot af sin egen Reflexion over fig og Verden. - De forskjellige religiøse Forestillinger, som har herstet eller endnu herster blandt Menneskene, kan høitideligt Løfte til Biffopen. Religionsedikt, en af Statsstyrelsen udstedt Forordning om, hvilke Troessamfund, der skal tilstaaes fri Religionsøvelse inden Riget. Mest bekjendt er det nantiske Edift (f. d. und. Nantes). Religionsfred faldes forskjellige især i Tyst- land og Frankrige afsluttede Fredstraftater efter Reformationen, hvorved de proteftantiffe Kirke- samfunds Rettigheder bestemtes og sikredes. Blandt disse Fredsslutninger fan nævnes Freden i Nürn berg 1532, Forliget i Bassau 1552, Freden i Augsburg 1555, det nantifte Edikt 1599 og den westfalste Fred 1648. Religionsfrihed betegner, at enhver Statens Borger uden Hinder fra Lovgivningens Side har Ret til at slutte fig til hvilkensomhelst Troes. bekjendelse, han vil, uden derfor at tabe nogen af fine borgerlige Rettigheder. Om fuldstændig Re- ligionsfrihed fan der aldrig blive Tale i et vel- ordnet Samfund, da der gives Sefter, selv inden den kristne Stirke, hvis Lære er ligefrem stridende mod den offentlige Moral. Ligesaa er der Stil- linger, som i Samfund med en offentlig anerkjendt Statsreligion fun fan indehaves af dennes Be- fjendere. Tidligere betragtedes det som aaben- bart Oprør at fravige i nogen Grad fra den Lære, som anerkjendtes af en Stat, og Dissen terne blev i Aarhundreder forfulgte paa det gri- somste. Imidlertid giorde en mere tolerant Op. fatning fig lidt efter lidt gjeldende, og nn herffer der i alle civiliserede Stater Religionsfrihed med flere eller færre Indskrænkninger. Blandt de Troessamfund, som havde vanskeligst for at opnaa denne Frihed, kan nævnes Jøderne; saaledes blev der i den norske Grundlov 1814 indført en Be- ſtemmelse om, at Jøderne ffulde være udelukkede fra Adgang til Niget, og først i 1851 blev denne Bestemmelse ophævet. Religionskrige. En stor del af de i den historiske Tid førte Krige har i mere eller mindre Grad staaet i Forbindelse med Religionstviftig- heder; ialfald har disse i mange Tilfælde været brugte som Baaskud af erobringslystne Magthavere. Benævnelsen anvendes dog kun paa saadanne Krige, hvis egentlige Formaal har været Udbredelse eller Ündertrykkelse af en bestemt Lære. Blandt Reli- gionsfrigene, hvoraf flere har været meget blodige og langvarige, fan nævnes Korstogene, Araber- nes Indfald i Europa i Begyndelsen af det 8de
