Regnault en fort Tid Krigsminister, 1854 blev han Chef for Garden, hvis Anfører han var i Krimtrigen og 1859 i Italien, hvor han efter Slaget ved Magenta blev Marstal. Regnault (udt. Renjaa), Henri Viktor, frem- ragende franft Fysifer, f. 1810, d. 1878, blev 1834 Professor i Lyon, 1841 Professor i kemi ved Collège de France og 1854 Direktør for Porcellænsfabriken i Sèvres, hvilken Stilling han indehavde til fin Død. Han har skrevet flere udmærkede Afhandlinger om Fysit og Kemi, navnlig foretog han interessante Undersøgelser af Luftarternes Bestanddele og Egenskaber. Regnault (udt. Renjaa), Henri, franst Maler, f. 1843, dræbt 1871 under et Udfald fra Paris mod Preusserne, var en Søn af Kemiteren Regnault. 1866 vandt han den store Pris for Maleri og fit et Stipendium til Studiereiser i Italien. Han opholdt sig en Tid i Nom, Madrid og Maroffo, hvor han havde Atelier. Hans Bil- leder udmærker sig fornemmelig ved ægte kunft nerist Opfatning og Valg af Votiver samt ved ftorartet Lysvirkning. Mest berømt er hans Por træt af General Prim til Hest og hans „Salome". Regnault (udt. Renjaa), Jean Baptiste, franft Hiftoriemaler, f. 1754, b. 1829, blev efter et Studie- ophold i Rom Professor ved Kunstakademiet i Paris. Regnbue, den bekjendte glimrende Farvebue, som viser sig paa Himlen, naar Regndraaber be- ffinnes af Solen, navnlig naar Bestueren har Regnstyen ret foran sig og Solen ret bag. Far- verne følger efter hverandre udenfra indad i føl- gende Orden: rødt, orange, gult, grønt, blaat, indigo og violet. Oftere sees ogsaa en anden (ydre) Bue med Farverne følgende efter hverandre i den om vendte Orden og med langt svagere Lysstyrke. Fænomenet fremkommer ved Lysets Brydning i og Reflexion fra Regndraaberne. Regnbuehinde, se Die. Regnfann eller Meinfann (Tanacetum vul- gare), en til Malurtgruppen hørende Plante af de Kurvblomstredes Familie. Den bliver indtil 2 Alen høi og har gule, halvfugleformede Blom fterkurve. Bladene er stærft lugtende. Den er meget almindelig vildtvorende lige til 70° i Veft Finmarken og paa Fjeldene i den sydlige Del af Landet omtrent til Birkegrændsen. Blomsterne ftaar i megen Anseelse hos Almuen som et Mid- del mod Indvoldsorme. J Smaalenene har man i Slutningen af forrige Aarhundrede brugt Bla- dene som Erstatningsmiddel for Tobat og i Sil- gjord istedenfor Humle. Samojederne bruger Bla- dene som Surrogat for The. Regnier (udt. Renje), Claude Ambroise, Hertug af Massa, Napoleon den førstes Justitsminister, f. 1736, d. 1814, var i Nationalforsamlingen 1789 udpræget revolutionar. 1795 var han Medlem af de Gamles Raad. Under Statsfupet 1799 sluttede han sig nøie til Bonaparte og ud nævntes af denne 1802 til Justitsminister og Stor- dommer (grand-juge") og ved Napoleons Tron- bestigelse til Hertug af Massa. Ved den første Restauration affattes han fra fine Embeder. Regnier (udt. Renje), Mathurin, franst Dig- ter, f. 1573, d. 1613, røber i fine Satirer for- bausende Jagttageljesevne, spillende Vid og ud- viklet Formsans. Foruden Satirerne skrev han 869 Regulerte Epiftler" og lyriffe Digte. Af hans Verfer er flere Udgaver udkomne, sidst 1876. Regnier, François Seraphim-Desmarets, franft Sprogforster, f. 1632, d. 1713, blev 1684 Sekretær i det franske Akademi. 1694 be= gyndte han Udgivelsen af „Akademiets Ordbog". han udgav flere sprogvidenskabelige Verker, des- uden historiske Strifter og en Digtsamling med Titelen Franfte, latinste, italienſte og spanske Poefter". Regnig, Biflod til Main, udspringer i Midt- franten og munder ud et Stykke nedenfor Bam- berg; den er 210 km. lang og ftaar gjennem Ludvigskanalen i Forbindelse med Altmühl. Regnorm ell. Medemark (Lumbricus), Orme- slægt af de Børsteføddedes Orden, omfatter flere Arter, som bliver indtil et kvartér lange og lever i Jorden. Regnormen tillægges stor Betydning for Plantelivet, idet den ved at sluge Jord blan det med forraadnede Plantedele og arbeide fig gjennem Muldlaget smuldrer dette og gjør det til. gjængeligt for Luftens Indvirkning. Regnpiber, Slægt af Sumpfuglenes Orden. I Norge findes flere Arter, af hvilke Heiloen er den almindeligste. Regres, Tilbagegang. I den juridiske Sprog- brug den Adgang. nogen har til at søge Skades- løsholdelse for et Tab eller et Udlæg hos en anden. Saaledes har f. Ex. en Endossent, som har maattet indfri en Verel, Regres til foranstaaende Endos- senter, Trassenten og i Tilfælde Akceptanten (ſ. Art. Verel). Reguladetri, i den praktiske Regnelære en Anvendelse af Proportionslæren (s. d.), bestaar i af en Proportions tre bekjendte Led at beregne det fjerde. Regulativ, d. s. s. Reglement (s. d.). Regulator, Ordner, Styrer; Indretning til Forebyggelse eller Udjevning af Uregelmæssigheder ved en Maffine, saasom Bendelet, Vindfanget, Centrifugalregulatoren, Bremsen osv. Vindfan get dannes af to Binger, som er fæstede paa en Are saaledes, at de ved Arens hurtige Om- dreining hindres af Luften. Jo ftarpere de staar mod Luften, desto ringere er dennes Modstand, og omvendt. For Dampmaskiner er der mange Slags Regulatorer; mest brugt er Centrifugalregu latoren. Den bestaar af to ved en Charner forbundne Arme, som hænger straat ned fra en lodret Are. Paa Enden af hver Arm er anbragt en tung Metalfugle. Paa Grund af Kuglernes Centrifugalkraft vil Armene slaa mere og mere ud, eftersom Maskinen (og med den Aren) gaar hurtigere, og omvendt. Denne Bevægelse af Ar- mene bruges til at aabne eller luffe en Ventil - alt efter Maskinens Bevægelse - hvorved Ure- gelmæssigheder i Dampens Tilstrømning til Cy- finderen forebygges. Regulere, ordne, styre. Regulatorer falbes nogle mindre Samfund i det sydlige Nordamerika, der som selvbestaltede Haandhævere af Justitsen paatager fig at holde Styr paa de raa og lovløse Mennester, som tom- mer sammen i de nyaabnede Territorier. Af Mangel paa et ordnet Lovvæsen anvender de Lynch- justits (f. d.). Regulerte (Regulares), i den katholfke Kirke alle, som ifølge aflagt Løfte tilhører en Orden eller et særeget Kirkesamfund.
