Raspe 858 han hørte til yderste Venstre. 1876 blev han Medlem af Deputeretkammeret. Naspe, Udflet, som forekommer hos Heften i Safe- eller Knæbøiningen. Nationalisme gift Embedsexamen. Han lagde sig efter Natur- videnskaberne og bereifte 1795 og 1796 Nordland for at undersøge Fisterierne; de følgende Aar giorde han en Videnskabsreise til Madeira og besøgte paa Tilbageveien flere af de sydeuropæiffe Lande. 1801 foretog han en ny Tur til Nordland og Finmarken i Fisferiernes Anliggender. 1810 blev han Professor i Zoologi ved kjøbenhavns Universitet, og 1813 Professor i Naturhistorie Rastatt, befæstet By i Storhertugdømmet Ba- den, ved Floden Murg, har 12,500 Indb. Her afsluttedes den spansfe Arvefølgefrig ved Freden mellem fterrige og Frankrige 1714. Fra Decbr. 1797 til April 1799 holdtes her den resultatløse Fredskongres mellem Frankriges og det tyske Rived Universitetet i Kristiania, hvilken Stilling han ges Delegerede, hvilken endte med Mordet paa to af de franste Gesandter. Mai 1849 begyndte Mi- Mai 1849 begyndte Mi- litærmytteriet i Rastatt den badensiste Opstand, som først dæmpedes 23de Juli af Preusserne. Rastral, Instrument til at træffe Rodelinier med. Rafumovski, Grev Alexei Grigorjevitsch, rus- fist Generalfeltmarsfal, f. 1709, d. 1771, bar Søn af en Bonde fra fillerusland. Som ung Mand fom han til Hofkapellet som Sanger og vandt saa- dan Yndeft hos Keiserinde, dengang Storfyrstinde Elisabeth, at hun lod sig hemmelig vie til ham. Senere blev han ophøiet i Grevestanden. Børn med Elisabeth dode tidlig. Hans Nat, paa Fartøier et Hjul, hvormed man ved Hjelp af et Toug eller en Kjætting dreier Koret. Rata, enhver enkelts forholdsmæssige Andel i eller Bidrag til noget. Ratabetaling, delvis Betaling til bestemte Tider. Natanhiarod, den træagtige Rod af en i Sydamerika vorende Plante (Krameria triandra). Dens Bart, som indeholder et sammensnerpende Stof, anvendes i Medicinen som Middel mod Mavesygdomme, Diarrhoe, Blodflod osv. samt til Mundvand for at styrke Tandkjødet. Natafia, Lifør, som laves af Frugtfafter med Tilsætning af Vinaand, Sukker og Kryderier. Natdolt eller Nathold, Erhard, berømt tyst Bogtrykker i det 15de-16de Aarh. Han boede nogle Aar i Venedig, hvor han udgav mange funstnerisk stjønne typografiffe Verter. 1482 ud- gav han der Euclid, som blev den første Bog med mathematiste Figurer. 1486 flyttede han til Augs burg, hvor han virkede som Bogtryffer til 1516. Han skal være Opfinderen af „Blomsterbogstaverne" (Litterae florentes). Rath, Gerhard vom, Mineralog, f. 1830, ftude rede i Bonn, Genf og Berlin og blev 1863 Bro- fessor i Mineralogi og Geologi i Bonn samt 1872 Direktør for det mineralogiske Muséum samme steds. Han har Ord for at være en af de lær defte og mest utrættelige tyske Mineraloger og er Forfatter til en Mængde udmærkede Afhandlinger i Mineralogi, Petrografi og Geologi, i hvilfe han har nedlagt Resultaterne af fine videnskabelige Undersøgelser i Schweiz, Tyrol, Ungarn, Sieben bürgen, Italien og Skandinavien. Opdagelsen af Tridymit og Tonalit (s. disse Art.) sfyldes ham, ligesom ogsaa Karatteristik af Angit-Syenit (i hans Afhandling om Monzoni), af Veucit'ens Krystal system o. m. m. Rathenow eller Rathenau, By i den prens- fiffe Provins Brandenburg, med 10,000 Indb. og betydelig Fabrikation af optiste Instrumenter. 1636 overgav den svenste Besætning Byen til Sachserne, men besatte den atter 1637. 1675 tog Preusserne Byen igjen fra Svensterne ved Overrumpling. Rathke, Jens, norst Videnskabsmand, f. 1769, d. 1855, blev Student 1787 og tog 1792 theolo- indehavde til 1845. Som dygtig Naturhistoriker staffede han denne Videnskab en anset Blads blandt det nyoprettede Universitets Lærefag. Da han døde ugift, testamenterede han fin Formue (60,000 Str.) til Universitetet som Legat for naturvidenskabelige Reiser i Norge. I Blade og Tidsskrifter leverede han Tid efter anden en Række Afhandlinger over forskjellige Emner. Ratibor, By i den preussiffe Provins Schle sien, paa Oders venstre Bred, har 17,500 Indb. og betydelig Handel med Korn og Trævarer. Natich, Wolfgang, tysk Reformator af Under- visningsvæsenet, f. 1571, d. 1635, angreb heftig den filologist-grammatiffe Undervisning, hævdede Modersmaalet som Grundlag for Stolen samt Forstandens Udvikling i Modsætning til Hukommel- fen. Han var en af Forløberne for den nyere Pædagogik. Natifikation, Godkjendelse af en af en anden ifølge Opdrag udført Forhandling eller Forret ning. Ratihabition faldes den, naar Bed- kommende har forhandlet paa egen Haand. Bed diplomatiste Forhandlinger forbeholder man sig altid Ratifikation. Ratin (udt. Ratang), ogsaa faldet Astrakan eller Serpentin, faldes et tungt, ofte dobbelt. vævet Uldstof, hvis Luv paa Retten er samlet i smaa sammenfiltede knuder, saa at dets Overflade er bedækket med smaa Tupper. Ration, i Militærsproget og tilfiøs det daglige Kvantum Næringsmidler for en Mand eller en Heft. Forskjellige Nationstørrelser uddeles eftersom der er Krig eller Fred, Marsch eller Ophold paa Stedet, og for Dyrenes vedkommende efter deres Art. Ved Beleiringer uddeles ofte kun halve eller endnu mindre Rationer. Rationalisme (af lat. ratio, d. e. Fornuft), faldes navnlig i theologist Henseende den Aands- retning, som anser den menneskelige Fornuft for den høieste religiøse Erkjendelsesevne. Dens vig- tigste Modsætning er Supranaturalismen, som lærer, at det faldne Mennestes Fornuft er udygtig til at tilegne fig de religiøse Sandheder af sig selv, hvorfor Mennestet trænger til en umiddelbar, overnaturlig Aabenbaring. Ra- tionalismen fremstod og florerede navnlig i Slut- ningen af det 18de og Begyndelsen af det 19de Aarh., dels som en Realtion mod Pietismen og dels som en Folge af den engelste Deisme (f. d.), af den store Revolutions Jdeer og af de franske En- cyklopædisters Indflydelse. Disse Retningers Re- præsentanter Naturalisterne", efter hvis Bestræ belfer Perioden fit Navnet Oplysningens Tid", satte sig bestemt imod Forestillingen om en gud- dommelig Aabenbaring og underkastede overhoved Bibelens Indhold en starp Kritif. Mellem Na- turalifterne og Supranaturalisterne slog nu Ratio- nalisterne ind paa en Mellemvei. De erkjendte
