et Livsfragment af Victor Eremita", et af de pswdonyme Navne, under hvilke flere af hans Skrifter saa Lyset. Nu fulgte Slag i Slag en , forbausende Mangde Skrifter, alle vidnende om en snartsaqt enestaaende Skarphed i Psykologiss Op fatninq, uforfcrrdet Livsironi, overordentlig Tanke fylde og et sjeldent Herred??mme over Sproget. Samme Aar udkom saaledes: ??To, tre og fire op- ! byaaelige Taler", ??Frygt og Bceven", „Dialektisk Lyrik af Johannes de silentio“, ??Gjentagelsen, et ForsM i den erperimenterende Psykologi, af Con stantin Constantius". 1844 udkom hans ??Filosof isie Smuler eller en Smule Filososi, af Johannes Climacus",,,Begrebet Angst, en simpel psykologiss paapeqende Overveielse i Retning af det dogmatiske Problem om Arvesynden", og ..Forord, Morskabs- ! lcesninq for enkelte Stander efter Tid og Leikghed, af Nikolaus Notabene". 1845 udgad han: ??Tre Taler ved tankte Leiligheder", ..Stadier paa Livets Vei" og 1846: ??Afstuttende uvidenstabelig Efter strift til de filosofiske Smuler", i hvilket Verk han kaster Pseudonymiteten og vedkjender sig Forfatter ftllbet til de foran ncrvnte Skrifter. Senere ud qav han: ??En literar Anmeldelse" (1846), ..Op- , byqqelige Taler i forskjellig Aand" (1847), ..Kjcer liqhedens Gjerninger" (1847), ..Kristelige Taler" ! (1848), ..Lilien paa Marken" (1849), ..Tvende ethist-reliqipse Smaaafhandlinger" 51849), ??Syg?? dommen til D^den" (1849). ..Ypperstepresten- , Tolderen???Synderinden" (1849), ..IndMlse i Kristendom" (1850), ??En opbyggelig Tale" (1850), ??To Taler ved Altergangen om Fredagen" (1851), ..Om min Forfattervirkfomhed" (1851), ??Til Selv pr??velse" (1851), ..Dette stal siges, saa vare det sagt" (1855), ..Hvad Kristus demmer om officiel Kristendom" (1855), ??GudS Uforanderlighet," (1855) og ..Bieblikket" (1855). De fire sidste. med Und tagelse af ..Guds Uforanderlighed" var ncrrmest fremkaldte ved Kierkegaards Strid med Biskop Martensen angaaende en af denne holdt Ligtale over Biskop Münster. — Kierkegaard var en ual mwdelig rigt begavet Aand, og faa har vakt en saadan Opsigt som han, ligesom hans Indfly delse baade paa den religi??se og den blot og bart videnskabelige Tænknings Omraade i Dan?? mark, maaske ogsaa i Norge, var meget stor. Sjelden har nogen Forfatter i saa kort Tid lagt en saa umaadelig Produktivitet for Dagen, og doq overraskede han i ethvert nyt Verk sine Læsere med nye originale Tankeforbindelser og Bevisførelser. I hans ??Enten-Eller" opstiller og forklarer han Modsætningen mellem den æsthetiske Livsanskuelse, hvis Formaal er Nydelsen, oa den ethiste, hvis Opgave er Pligtopfyldelfen. I sine senere Skrif?? ter fpger han at udrede den enkelte Kristens For hold til Troen og Livet i Gud. Troen, siger han, er for den menneskelige Klpgt en Urimelig hed, og dens Gjenstand er denne en ??begribe lighed (..Paradox"). Men de evige Sandheder har intet med vor ufuldkomne Viden at skaffe, de er uendelig havede over den og kan kun gribes ved Troens inderlige Hengivelse i Gud. I Kristenlivet stal den enkelte stille sig ud fra Massen og stille fig alene ligeoverfor Gud, opgive den timelige Nydelse oq fM et Liv i Lidelse og Forsagelse. Kristendommens Sandhed er ikke Videnstabens objektive (udenforftaaende), men Livets fubjekttve (personlige) Sandhed. Den objektive Betragt- Nina af Kristendommen beskjeftiger sig kun med dens historiske eller filosofiske nandhed og kan derfor ikke fatte det, hvorftaa det i Kristendommen hovedsagelig kommer an. Der sp^rges ikke om. hvad Kristendommen er historisk, men om den en kelte i inderlig Tilegnelse kan gribe den, om hvor ledes han bliver en Kristen. Den sande Troende baade har Forstand og bruger den men i Forhold til Kristendommen tror han mod sin Forstand, idet han bruger denne til at blive opmarksom Paa det uforst??elige, hvorved net??P Troens ,,L.denfkab skal skjerpes. — Om end Flerheden as de nyere Theologer ikke godkjender Kierkegaards Theon, og om end denne i adskillige Punkter synes at Mis kjende Guds Frelsesgjerninger og Frchesmidler for msidig at lagge Vegten paa Menneskets indre reliqipse Liv. saa er det dog ??bestndekgt, at hans geniale Skrifter har ovklaret mangt et Punkt, navn lig paa den religi??se Psykologies Felt, og fornemme lig bidraget til Vækkelse og Selvpr^velse og awd vil have blivende Bard. — Kierkegaard optraadte i sine sidste Leveaar mod Martensen i Anledning af dennes ovenfor omtalte Llgtale. Marten- sms Betegnelse af Münster som et ..Sandheds vidne" blev heftig angreben af Kierkegaard og Striden førtes fra hans Side først i det danske ?Fædrelandet", senere i et eget Blad. .Øieblikket , tildels med hensynsl??s Skarphed Midt under denne Strid d?de Kierkegaard, kun 42 Aar gammel. Det bebreides ham, og for en stor Del med rMe at han trods sin for^vngt fine og hensynMlde Skrivemaade ofte ligeoverfor sme Modstandere lod sig henrive til Lidenstabelighed og SkaanseWshed. Men dette uiaa delvis undsiyldes ham paa^rund af hans urokkelige Tro paa sin retf<erdige Vag ??g hans ivrige Straben efter kun at f^lge Sandheden. Hans Angreb paa den ..officielle Kristendom", som han kaldte det, m^dte almindelig Modftand blandt hans Samtidige inden Geistligheden. Men saa vel hans Modstandere som hans Tilhangere er enige i at betegne ham som en sjelden markelig Per sonliqhed inden Aandens og Tankens Verden. ??? Ns ..Kierkegaards efterladte Papirer" ??dtom for nogle Aar siden 4 Bind, udgivne af H. P. Barfod, Amanuensis hos Kierkegaards Broder, den ovenfor omtalte Biskop P. Chr. Kierkegaard. Nogen Tid efter paatog Tysteren H. Gottsched sig at fortsatte Udqivelsen af ??Efterladte Papirer", hvilket Arbeide nu (1881) er fuldff!rt. Denne sidste Samlmg ud gj^r 8 store Bind. Foruden denne Samlmg er efter Kierkegaards DM udkommet: ..SprenKierke gaards Bladartikler", ??Synspunktet for mm For fattervirksomhed" og ..DMmer selv", huuke to Skrifter daterer sig fra hans senere Levetid. Af Bpger, som tjener til Belysning af Kierkegaards Liv og Virksomhed. kan ncrvnes flere Smaaskrifter af den tyste Prest A. Barthold, saasom ..S^ren Kierkegaard, eine Verfasser-Existens eigener Art", og ??Noten zu Sflren Kierkegaards Lebensgeschlchte", 1873 og 1876, G. Brandes: ??S?ren Kierkegaard", 1877, Fr. Petersen: ??S^ren Kierkegaards Kristen domsforkyndelse", 1877 og W. Rudin (Uvsala): „Sören Kierkegaards person och författareskap“, hvoraf endnu (1881) blot første Del er udkommet.
Kieserit, et Bittersalt, som forekommer i de øvre Stensaltlag i Stassfurt. Det indeholder svovlsur Magnesia og anvendes til Fremstilling af svovlsur Kali, Glaubersalt osv.
