Ragnvald Brusessøn gerne og drog til Norge, men blev slaaet af Saa fon. Dette var Gunhildssønnernes sidste Forsøg paa at gjenvinde Faderens Trone. Ragnvald Brusessen, en Sonnesøn af Sigurd Jarl paa Orknøerne, flygtede med sin Faber til Kong Olav den hellige for Farbroderen Thorfin, som understøttedes af den skotske Konge. Olav fit Brødrene forligte, men beholdt Ragnvald hos fig som Gidsel. Da Olav flygtede fra Norge, drog Ragnvald med ham. I Slaget ved Stikle stad tog han Del som en af Førerne for Kongens Hær og var den, som efter Nederlaget reddede den haardtsaarede Harald Sigurdsson (haardraade). Han fulgte Harald til Rusland. Af Magnus den gode udnævntes han efter Faderens Død til Jarl paa Orknøerne. Det kom dog snart til venskab mellem ham og Thorfin Jarl, som tilsidst over- faldt og dræbte ham. Ragnvald var en dygtig og afholdt Høvding, og hans Død vakte derfor ftor Sorg blandt Almuen. Ragnvald Eysteinsson, sædvanlig faldet Ragnvald Mørejarl, en af de navnkundigste Stormænd paa Harald haarfagres Tid, sluttede fig tidlig til denne, som udnævnte ham til Jarl over Fyllerne Nordmøre, Raumsdal og Sønd- møre. Senere forlenede Kongen ham med Orku- serne og Hjaltland, hvilke han dog med Kongens Samtykke overdrog til fin Broder Sigurd. Efter dennes Død fit Ragnvald Jarls Son Torv Einar Derne, og han blev derved Stamfader til de mag. tige Ortuojarler. Uagtet hans Trostab mod Kon- gen, der satte stor Pris paa ham, blev han dog ca. 890 overfaldt og indebrændt af Kongens Son ner Halfdan Haalegg og Gudrød Ljome, som var forbitrede over, at Jarlerne og iffe de sfulde have Land og Forleninger. Ragnvald Mørejarl var Fader til den navnfundige Gange Rolf (se Rolf Ragnvaldsson). Ragnvald Nettilbeine, en Søn af Harald haarfagre, blev tilligemed fine Brødre Sigurd Rise, Halfdan Haalegg og Gudrød Ljome af Faderen udnævnt til konge over Hadafylke (Hadeland). Han blev indebrændt af Halvbroderen Erik Blodøre. Ragnvald Ulfsson, en Brodersøn af den svenske Dronning Sigrid Storraade, blev som Jarl i Gautland gift med Olav Tryggvessons Søfter Ingebjørg, men maatte forinden forpligte fig til at gaa over til Kristendommen og tillige lade Gautland fristne. Da Olav den hellige søgte Forlig med den svenske Konge Olav Stötkonung, understøttede Ragnvald af al Magt denne Sag. Ragusa, 1) befæstet By i Dalmatien, ved Adriaterhavet, med 9,000 Indb., er Bispesæde og har flere høiere Læreanstalter, Kirker og Klostre samt Liforbrænderier og Industri i Silfe og Læder. J Middelalderen var Ragusa en aristokratist Repu blik efter Venedigs Monster, med en Reftor i Spidsen. 1814 fom Byen under Østerrige. 2) Ragusa, By paa Sicilien, i Provinsen Syrakus, har 23,000 Jndb. og stor Linvareindustri. Rahbek, Knud Lyne, dansk Forfatter, f. 1760, d. 1830, begyndte tidlig at studere moderne, især tyst dramatist Literatur og følte sig i det hele taget stærft hendragen til Studiet af Theater og Skuespil. 1778 udgav han Breve fra en gammel Stuespiller til hans Søn". I Tyveaars- alderen strev han Stuespillet Den unge Darby", 852 | Raigræs som blev opført paa det tgl. Theater. Efter Fa derens Ønste reifte han nu til Tyskland og Paris for at studere videre. Efter at være fommen til bage til Kjøbenhavn optoges han i Dreiers Klub og i Det norite Selskab" og udgav nu 1ste Bind af "Prosaiste Forsøg". Sammen med Bram (f. d.) begyndte han Udgivelsen af Maanedsskriftet Minerva", der fik stor Betydning. 1788 be gyndte han at holde asthetiste Forelesninger og blev 1790, efter at have været i udlandet, ud- nævnt til Professor i Esthetif. 1791 grun- dede han Ugeskriftet Den danske Tilskuer", og 1794 udfom 1ste Bind af Poetiske Forsøg". En Strid med Autoriteterne bragte ham 1799 til at forlade fit Professorat, som han dog gjenoptog 1816. Af Rahbeks Arbeider fan endvidere næv nes: „Daust Læsebog og Erempelsamling til de lærde Stolers Brug" (1791-1804), „Bidrag til den danske Digtefunfts historie" (1800-1808 sammen med Nyerup), der 1819 suppleredes med udsigt over danst Digtekunst under Frederik den femte" og 1828 med udsigt over danst Digte. kunst under Kristian den syvende"; „Om den danske Stiil" (1802), Samlede Fortællinger" (4 Bd., 1804-14); bolbergs udvalgte Strifter", hvor hos han udgav flere andre danske Digteres Ver- fer. 1805 blev han Lærer ved den dramatiske Stole, 1809 Medlem af Direktionen for det tgl. Theater. Hans „Samlede Skuespil" udkom 1809 Til 13. 1815-17 udgav han et udmærket Verk, Om Ludvig Holberg som Lyftspildigter". hans sidste Arbeider hører Bidrag til den danske Stuepladses Historie i dens første Aarh." og „Er- indringer af mit Liv" (1824-29). Han var siden 1798 gift med Karen Margareta (Kamma") Heger (d. 1829). Deres Hjem, Bakkehuset", var i mange Aar Samlingsstedet for Danmarks første Mand paa Literaturens, Kunstens, Politifens og Videnskabens Omraader. " Nahel, s. Varnhagen von Ense. - Rahl, Karl Heinrich, tyst Kobberstiffer, f. 1779, b. 1843. 1839 blev han Professor ved Kunst- akademiet i Wien og 1841 Professor i Florens. Han har udført et stort Antal værdifulde Kobber- stif efter Rafael, Correggio, Perugino, Hogarth osv. Karl Rahl, foregaaendes Søn, frem ragende Historiemaler, f. 1 Wien 1812, d. 1865, studerede først i Nom, siden i Wien. Han var en Tid ved den danske konge Kristian den ottenbes Hof. 1850 blev han foreløbig ansat ved Afade- stand, hvorfor han opgav fin Post og oprettede en miet i Wien, men hans Kunstretning vakte Mod- egen Malerskole. Senere (1863) blev han dog udnævnt til Professor. Rahl har malet et meget stort Antal Billeder, dels Slagmalerier og dels Freskoer med mythologiske Sujetter samt mange Bortræter. Naibolini, Francesco, italienſt Maler, s. Francia. Naigræs (Lolium), Plante af Græsarternes Familie. Den som foderplante vigtigste Art af denne Slægt er det saakaldte engelske Rai- gras (Lolium perenne), der findes hist og her i de lavere Dele af Landet, men dog altid under saadanne Forhold, at det neppe kan antages, at denne Art er oprindelig vildtvorende i Norge. En anden Art, som er giftig, er den saakaldte Svim- ling (Lolium temulentum), s. d.
