Rachel Nachel, Patriarken Jakobs Hustru, Datter af Laban samt Josefs og Benjamins Moder (1 Mos. 29, 10 o. f. og 35, 18). Rachel Felir, berømt franst Stuespillerinde, f. 1821 i Kanton Margau, d. 1858. Efter et om flaffende Liv sammen med fine Forældre fom hun til Paris, hvor hun i en Deflamationsskole ind øvede tragiske Roller. 1836 optraadte hun paa et mindre Theater og vandt Bifald i et Par af Molières Stykker, hvilket staffede hende Engage ment ved Gymnase. Her debuterede hun i Vaude- villen Béndéerinden". Senere fom hun til Théâtre Français og gjorde stray megen Lyffe. Den franste Tragedie kom ved Rachel atter til Hæder; i Racines, Corneilles og Voltaires Stue spil feirede hun fine største Triumfer. Hun havde en billedstjøn Stiftelse, et velklingende Organ og funde tolle Lidenskaberne med gribende Pathos. Som Gjest optraadte hun ved de fleste europæiske og amerikanste Storstæders Theatre og vakte over- alt den største Beundring. Racine, By i Staten Wisconsin i Nordame rita, med 16,000 Judb. Racine, Jean Baptiste, franff Tragediedigter, Medlem af Akademiet, f. 1639, d. 1699. Han gjorde sig først bekjendt ved Oderne „La nymphe de la Seine" og "La renommée aux Muses", derimod vakte hans første Tragedier fun liden Opfigt. Den tredie af disse Andromaque", indførte den franske Kjærlighedstragedie paa Sce- Efter at have strevet en Rætte Stuespil af ftedse tiltagende Stjønhed i Form og Udtryk samt Dybde i Tankegang, traf han sig paa Grund af religiøse Grublerier tilbage fra Theatret. 1689 ffrev han de to bibelske Tragedier Esther" og „Athalie", hvoraf sidstnævnte ved sin klassiske Form, Karaf- tértegningens Klarhed og fin religiøse Begeistring anfees for Racines bedste Arbeide. Foruden Tra gedier ffrev han en Mængde Oder, Epigrammer, religiøse Digte og Oversættelser. Bag hans tanke vegtige, originale og udtryksskjønne Verfer staar en fjelden harmonist, nobel og overlegen Forfatter- personlighed. Hans Søn Louis Racine, f. 1692, d. 1763, ffrev flere religiøse Digte, La religion",,,La grâce m. fl. Raclavice, Landsby i det russist-polffe Guver nement Kielce, historist bekjendt ved Kosciuszkos Seier over Russerne under Tormassov 4de Avril 1794. - Raczynski, bekjendt polff Adelsslægt. Greb Eduard Raczynski, f. 1786, d. 1845, udgav flere Berker om Polens Historie, bl. a. Polffe Medaljekabinet". Hans Broder Athanasius Raczynski, f. 1788, d. 1874, preussist Gesandt i Kjøbenhavn, Madrid og Lissabon, Kunstsamler og Kunsthistorifer, ffrev Histoire de l'art mo- derne en Allemagne og „Les arts en Portugal". Nadauz, By i det østerrigste Hertugdømme Bukowina, har 9,500 Jndb. og store Stutterier. Nadbrækning, af det tyske Rad (Hjul), en middelalderst Dødsstraf, som bestod i, at Forbryde rens Arme og Ben tuftes med et tungt hjul, hvorefter han, død eller levende, lagdes paa Hjulet. Den grusomme Straf blev efterhaanden afskaffet i Slutningen af forrige Aarhundrede, væsentlig ved Bestræbelser af Oplysningens" Repræsentanter. Radcliffe, By i det engelske Grevstab Lancaster, med 12,000 Jndb. og betydelig Industri i Bomuld. 849 Radikal Radcliffe (udt. Rædflif), Anna, engelsk Noman- forfatterinde, f. 1764, d. 1823. Hendes The romance of the forest" og "The mysteries of Udolpho" robede en storslagen Evne til at stildre gruvaffende Scener. Disje og lignende Bøger ftabte en hel Stole af Efterlignere. Hendes sidste Roman var,,The Italian" (1797). Nadde, Gustav Ferdinand Richard, tyst Rei- sende og Naturforster, f. 1831, har med Understøt telse af tyffe og rusfiffe Bidenskabsselskaber foretaget Reiser i Sydrusland, Østsibirien, Kaulasien og Ar- menien, hvis Plante- og Dyreverden han har stu- deret og beskrevet i flere Verfer. Han har siden 1863 været Direktør for det naturhistoriske Mu- séum i Tiflis. Rademacher, Johan Gottfried, tysk Læge, f. 1772, d. 1849, grundlagde den saakaldte „Er- fahrungsheillehre", hvis Principer han fremstillede i fin Bog Rechtfertigung der von den Gelehrten miskannten, verstandesgerechten Erfahrungsheil- lehre der alten scheidekünftigen Geheimärzte". Læren, til hvilken mange Læger sluttede sig, støt- tebe sig til Paracelsus og hans Disciples Theorier. Radere, strabe, udkradse; ogsaa etse, ridse Fi- gurer osv., se Kobberstikkerkunsten. Radesyge faldtes i Skandinavien en langvarig Sygdom, der er et Udslag af tertiær Syfilis (f. d.), og som ytrer sig ved knuder og Saar paa Huden; den blev først bemærket i Norge, hvor den maaffe forekom hyppigst. Nadesky, Feodor Fedorovitsch, russist Gene- ral, f. 1820, fit 1876 Kommandoen over det 8de Arméforps, gif Juni 1866 over Donau ved Sim niza, forsvarede fra August Stillingen i Schipka- passet, tog 9de Jan. 1878 hele den tyrkiske Schipta- Armé tilfange og rykkede 22de Jan. ind i Adrianopel. Radesky, Joseph Wenzel, Greve, østerrigst Feltmarsfal, f. 1766, d. 1858. Som Løitnant deltog han i Tyrfefrigen 1788-89, i Felttoget til Nederlandene og ved Rhinen 1792-95, blev Oberst 1799, var med i Slaget ved Hohenlinden og blev 1805 General. Som Chef for 5te Armékorps var han 1809 med ved Aspern og Wagram. Senere blev han Feltmarstalløitnant og Stabschef. Han udmærkede sig i krigen 1813-15 og blev faaret ved Leipzig. 1831 fit han Overbefalingen over de østerrigste Tropper i Italien og udnævntes 1836 fil Feltmarskal. Under Opstanden i Mailand i Marts 1848 maatte han efter flere Dages Gade- famp træffe fig tilbage til Verona. Herfra ryk- fede han senere ud, flog Piemonteserne ved Cu- ftozza 25de Juli og ved Novara Marts 1849 og fluttede Vaabenstilstand med Victor Emanuel Efter Fredsslutningen blev han Generalguvernør i Lombardiet-Benedig, hvor han administrerede med Strenghed, indtil han 1857 tog sin Afsked. Radevormwald, By i den preussifte Re- gjeringskreds Düsseldorf, har 9,000 Jadb. og be- tydelig Manufaktur- og Jernvareindustri. Nadford, By i Nottinghamshire i England, med 15,000 3ndb. og vigtig Bomuldsindustri. Radiationspunkt, Punkt paa Himmelen, hvorfra de periodiffe Stjerneskuds Baner synes at udgaa; for Augustsværmen et Punkt i Perseus, for Novembersværmen et Punkt i den store Løve. Radikal (af lat. radix, Rod) grundig, indgroet, rodfæstet; ogsaa fra Roden af. I figurlig Betyd- ning den Tænke og Handlemaade, som søger at 54
Side:Norsk Haandlexikon for almennyttige Kundskaber, volume 2.djvu/853
Utseende