Pulcinella fin Rigdom paa Aand og Vid en fremragende Plads i den italienfte Literatur. Pulcinella, hos Italienerne en tomist Karaf- térmaste, der forestilles som en liden Mand med spillende Humor og bidende Vid. Han er flædt i vide Buyer af hvidt Uldstof og en vidærmet Jaffe af samme Toi, paa Hovedet en høi, hvid Tophue og over tre Fjerdedele af Ansigtet en sort Maste. Næsen er frum og starp som et Næb. Bulk faldes en Eskadron af Kofatter. Pulk, baadformet Kjøretøi, som om Vinteren benyttes af Lapperne og træffes af et Rensdyr. I Forenden har den enflags Dat, som den Kjo rende kan stifte Benene ind under, i Modsætning til Kjærissen, som oventil er aaben og i Regelen fun benyttes til Transport af Husgeraad osv. Pulkova, Bjergfjæde fyd for St. Petersburg, med et berømt Observatorium. Pullert, tort Opstander paa et Stibsbæt til at fastgjøre et Toug om. Pulo-Condor, Navnet paa elleve Klippeger, som 1862 af Kofintina afstodes til Frankrige. De danner en vigtig Station for Stibsfarten mellem Saigon-Siam-Kina-Singapore. Pulo Pinang ell. Prince of Wales Js. land, i Malatfaſtrædet, tilhører England; den har et Fladeindhold af 274 km. og noget over 60,000 Indb. Havnen er god og stærkt befæstet. Hovedstad Georgetown (f. d.). Jordbunden frembringer næsten de fleste ostindiste Produkter. Pulp, Valling, Grød; i Botaniken Blanding af forstjellige Planters Kjødmasse. Pulpitur, Galleri, Aflutte med Siddepladse i en Kirke. Puls, Pulsslag, det Stød, som ved hjertets Slag bevirkes i Bulsaarerne med en pieblikkelig Udvidelse af disses Vægge. Hos et vorent Menneste i normal Tilstand er Stødenes Antal ca. 70 i Minutet, hos Børn er Pulsen hyppigere. Hjertets Virksomhed og Pulsaarernes Tilstand bestemmer Pulsens Beskaffenhed. Pulsslaget fan saaledes være enten hurtigt eller langsomt; er en Pulsaare spendt eller strammet, bliver Bulsen stærk. I visse Syg. domstilfælde, f. Er. i Febersygdomme, mærkes først et stærkt, strap derpaa et svagere Stød, det saakaldte Dobbeltslag. Pulsslaget stiger i Forhold til Febe- rens Styrke; ellers fan man aldrig med Bished be- dømme en Sygdoms Karakter af Pulsslaget. Under tiden forekommer Pulsslag i Blodaaren, den saa faldte Venepuls. - Ved Pulsation forstaaes Blodkarrenes (se Art. Blod) regelmæssige Be vægelse. Pulsaarer kaldes de Blodfar, hvorigjennem det Blod, som strømmer fra Hiertet, tilføres alle Lege- mets Organer, og som ved Pulsslaget tilfjendegiver Hjertets Bevægelse. Den Pulsaare, som gaar fra det høire Hjertekammer, fører det Blod, som vender tilbage fra Legemet for at fornyes ved Tilførsel af Surstof, ind i Lungerne. Herfra drives det, naar det gjennem Lungevenerne vender tilbage til det venstre Hjertekammer, gjennem Aorta (f. d.) atter ud i det hele Legeme. Pulsaarernes Vægge er dan nede af 1) et ydre, bindevævagtigt Lag, 2) en Mellemhinde af elastist Muskelvæv, og 3) en indre Hinde af elastiske og Bindevævstraade. Af den Kontraftilitet, som betinges af de elastiske og Mu stelvævene, afhænger Blodmængdens forholdsmass fige Fordeling. En overstaaren Pulsaare falder 838 Pultust ifte sammen ligesom Venerne, men forbliver aaben, saa at stærk Blødning indtræder. Bulfere, banke, flaa. Pulshammer, Apparat til at vise, at Badster under svagt Tryf fan bringes til at toge ved lav Temperatur. Den bestaar af et Glasrør, der i begge Ender er bøiet i ret Binkel og udblæst i en Kugle. I begge fugler indbringes en Del (farvet) Spiritus eller Alkohol, som, medens Nøret endnu er aabent, foges over en Lampe, indtil al Luft er uddrevet, hvorpaa Røret tilsmeltes lufttæt. Holdes den ene Kugle i Haanden, er dennes Varme til. ftrættelig til at bringe Alkoholen til at foge, og det ofte saa voldsomt, at al Vædste toger over i den anden Kugle. Dette foregaar undertiden stød. vis eller under en pulserende Bevægelse, hvoraf Navnet. Pulsky von Lubocz und Efelfalva, Frans Aurel, ungarst Forfatter og Politifer, f. 1814, studerede Filosofi, Netsvidenstab og tildels Theo- logi, besøgte 1833 Tyskland og Italien, senere ogiaa England og Frankrige. 1837 udkom hans Af en i Storbritannien reisende Ungarers Dag- bog". 1840 valgt til Medlem af Ungarns Rigs- dag, henledede han Oppofitionens Opmærksomhed paa fig. I de følgende Aar deltog han dog iffe i Rigsdagens Forhandlinger, men paa den første Efterretning om Martsbevægelsen 1848 ilede han til Pest, blev Understatssekretær i Finansmini fteriet og senere i samme Egenskab forflyttet til Wien. Efter Opstanden i Oktober undkom Bulßky til Ungarn, hvor han blev udnævnt til Medlem af Landsforvaltningskomitéen. Da Windischgrät nærmede sig, reifte Bulßfy til Udlandet og tom 1849 til London, hvor han af Kossuth blev ud- nævnt til Ungarns Repræsentant. Senere led- fagede han Kossuth paa dennes Reiser i Amerika, hvilke han sammen med sin Hustru beskrev under Titelen,White, red, black (3 Bd., 1852). Af hans øvrige Strifter maa nævnes Jakobinerne i Ungarn", "Ideer til Ungarns Histories Filosofi", Meine Zeit, mein Leben", hvoraf 4 Bd. er ud- fomne (1880-83). 1852 dømtes han med 26 andre Ledere af den ungarske Revolution til Do- den, men benaadedes 1866. Maret efter indvalgtes han i den ungarsfe Rigsdag, hvor han sluttede fig til det Deákste Parti. 1869 blev han Direktor for Ungarns Nationalmuséum og 1872 General- intendant for de offentlige Muséer og Bibliotheker. Pultava, Guvernement i det sydlige Rusland, omfatter en stor Del af Storfyrstendømmet Kiew og Fyrstendømmet Perejaslaw og udgjør 49,895 km., med ca. 2,150,000 nbb. Det er en af Ruslands frugtbareste Provinser og udfører en stor Mængde Hvede og andre Kornsorter. Horn- kvæget og vestene er fortrinlige. Af Fabrikdriften udmærker sig især Uldfabrikerne, Brændevinsbræn derierne og Garverierne. -Hovedstaden Pultava er en smuft anlagt By, med mange Kirker, Lære- anstalter og andre offentlige Bygninger og ca. 35,000 Indb. Om Sommeren holdes her et stort Aars- marked. Pultava er historist bekjendt ved Peter den stores Seier over Karl den tolvte 8de Juli 1709. Pultusk, By i Polen, ved Floden Narem, med ca. 8,000 Judb. Her vandt Karl den tolvte 1703 en Seier over den polst-sachsiste bær, og 1806 stod her et uafgiørende Slag mellem Russerne under Benningsen og Franskmændene under Lannes.
