Provision Provision, Forsyning, Forraad, især af Levnets midler. I Handelssproget Procentgodtgjørelse for en udført Forretning. Provisor, Forstander; bruges især om den første Formaceut paa et Apothek. Provisorisk, foreløbig; provisorist Regjering, d. e. midlertidig Regjering. Ved en provisorist Lov forstaaes en saadan Lov, som en Regent i visse Tilfælde kan give paa egen haand, men hvis vedvarende Gyldighed afhænger af Folkerepræsenta tionens senere Samtykke. Provocation, Udfordring. Provocere, ud fordre, udæske. Provost (udt. Provo), J. B. F., fransk Stue spiller, f. 1797, d. 1867, var en førsterangs scenist Kunstner. Han debuterede 1819 paa Odéontheatret, men var siden 1835 fnyttet til Théatre français. Provst (Præpositus, en Forefat), Benævnelse for en geistlig Embedsmand, som danner et Mellem led mellem Biskop og Sogneprest. I Norge væl ges Provsten af og blandt Presterne i flere Sogne, der danner et Provsti. Desuden har hvert Stift fin Stiftsprovst, som næst Bistopen er Stiftets øverste Geistlige. Prudentius, Aurelius P. Clemens, f. 348 i Spanien, d. ca. 413, Forfatter til flere religiøse Digterverfer af stor Tankedybde, poetist Stjønhed og kunstnerisk Form. De er udgivne bl. a. af Obbarius (1845). Prudhon, Pierre, franft Historiemaler, f. 1758, d. 1823 i Paris, studerede først under Desvoges i Dijon, senere i Italien, fornemmelig del Sartos, da Vincis og Correggios Berker. Hans Billeder udmærker sig ved poetist Stjønhed og flassisk Fin- hed i Udførelsen. Mange af hans bedste Arbeider, f. Ex. Bisdommen", "Psyche bortført af 3efy rer", "Den døende Kristus" o. a., fjøbtes til Louvre og andre store Gallerier. Prunelle (Prunella vulgaris), Plante af de Læbeblomstredes Familie, med tvartérlang, haaret Stilt og blaa Blomster med nyreformede Dæk- blade. Den forekommer i Udmarker i det sydlige Norge. Pruth, Biflod til Donau, har fit Udspring paa Karpatherne i Galizien, danner i Begyndelsen Grændsen mellem Galizien og Bukowina, gaar derpaa mod Øst gjennem Bukowina og mod Syd og falder ved Reni, nedenfor Galaz, i Donau. Pruth er Grændseftod mellem Rusland og Ru mænien. Dens Længde er 630 km. Pruz, Robert Eduard, tyst Digter og Literatur historifer, f. 1816, d. 1872, studerede Filologi, Filosofi og Historie i Berlin, Breslau og Halle, hvor han 1838 tog den filosofiste Doktorgrad. Sin literære Virksomhed begyndte han 1839 som Med arbeider i Hallesche", siden i „Deutsche Jahr bücher". Af hans Skrifter maa fremhæves,Der Göttinger Dichterbund" og „Geschichte des deuts schen Journalismus". 1843-48 udgav han Li- teraturhistorisches Taschenbuch" (6 Bd.) og 1841 "Digte"; senere fremkom flere Digtsamlinger og dramatiste Arbeider, hvoriblandt "Die politische Wochenstube", et humoristist-polemist Skuespil, som vafte megen Opfigt. Hans Verfer fremkaldte snart Modstand og Forfølgelse. En Tidlang bevogtedes han nøie af det preusfiffe Boliti, men fit 1846 Til ladelse til at holde literaturhistoriske Forelæsninger i Berlin. 1847 var han dramaturgist Leder af Stadt 833 Brædestination theatret i Hamburg. Da Februarrevolutionen 1848 udbrød, holdt han stærkt besøgte Foredrag over Da tidens Begivenheder. Siden drog han til Berlin, hvor han blev en fremragende Leder af det demo- fratist-fonstitutionelle Parti. 1849 faldtes han som Professor i Literaturhistorie til Universitetet i Halle, mentraf sig tilbage fra denne Stilling 1859 og reiste til Stettin. Af hans senere Arbeider kan næv nes: Ludwig Holberg" (1857), „Die Literatur der Gegenwart 1850-60" famt flere Digtiamlinger. De sidste er oftest tankevegtige, men uden frist Umiddelbarhed. Prytaneion faldtes i de græfte Fristater Sam- fingsstedet for Prytanerne, hvilke var af og iblandt Raadet udvalgte Mænd, som udførte dettes Forretninger. I Samlingstiden havde de Fælles. maaltider paa Statens Bekostning. Til disse Maaltider indbødes ofte fremmede Gesandter, og de Borgere, som havde gjort Staten større Tje- nefter, belønnedes med livsvarig Bespisning i Prytaneion. Przemysl, stærkt befæstet By i Galizien, paa begge Sider af Floden San, har ca. 16,000 Indb. og er Sæde for en græsf-fatholst og en romersk- fatholst Bistop; den har Handel med Trælast, Læder, Korn og Lærredsvarer. Przewalskij, N., russist Generalstabsofficer, bekjendt ved fine Opdagelsesreiser i Mantschuriet, Mongoliet, Thibet og Kina 1867-73 og 1876. Przibram, d. s. f. Bribram (f. d.). Præbende faldes en fatholft Kirkeembedsmands Indtægter af beneficeret Gods. Præcedens, Tilfælde, Kjendelse, der senere kan betragtes som Rettesnor. Præceptor, Lærer. Privat Præceptor faldes den Professor, der staar som nominelt Vidne ved en Students Immatrikulering som afademist Borger. Præcession, i Aftronomien den Foreteelse, at Firstjernerne hvert Aar faar et Længdetillæg af 50 Sefunder, fordi Wfvators Poler i ca. 25,000 Aar beskriver Smaacirkler om Ekliptikens Poler (s. d.). Da Jorden iffe er fuldstændig fugleformet, men noget fladtrykt ved Polerne, kan den betrag tes som en fugleformet Kjerne, omgiven af et Stal, som er tyffest omkring Ekvator. Solens og Maanens forenede Tiltrækning paa dette Skal bevirker en langsom Forandring i fvators Be- liggenhed i Rummet, Maanens Tiltrækning tillige en mindre periodisk Forandring i Nutationen (f. d.). Præcipitat, Bundfald, f. Kviksølv. Præcis, noiagtig, paa Kloffeflettet. Prædestination (lat., Forudbestemmelse), i Theologien Læren om, at Gud fra Evighed af har udvalgt blandt Menneskene dem, som skal blive sa- lige, medens han overlader de andre til Fortabelse. Augustin var den første, som fremsatte denne Lære i Striden med Pelagianerne (f. d.). I det 9de Aarh. blev Munten Gottschalt i Orbais pint tilbøde i Fængslet, fordi han bekjendte sig til æren. Oxfordtheologerne Bradwardine og Wicliffe (14de Aarh.) sluttede sig ogsaa til den. Den romerske Kirke holder fast ved den Anskuelse, at Menneskenes Salighed eller Fordømmelse bestemmes ved deres Brug af den frie Billie. Reformatorerne antog Prædestinationslæren. Luther har saaledes aldrig fralagt sig fin ivrige Tilslutning til den, men Me- lanchton derimod fraadte 1535 tilbage fra den. I 53
