Proudhon Proudhon (udt. Brudong), Pierre Joseph, franst Forfatter og Socialist, f. 1809, d. 1865, begyndte som Sætter og var senere Medeier i et Bog trykkeri. Ved et Par sprogvidenskabelige Skrifter fit han et Stipendium, der satte ham istand til at opholde sig i Paris. Her fastede han sig over nationaløkonomiffe Studier. Udbyttet af disse ned- lagde han bl. a. i fit Skrift Hvad er Eiendom?" hvilket Spørgsmaal han besvarede med Satjen: Eiendom er Tyveri". (Se forøvr. Kommunisme og Socialisme). Under Februarrevolutionen 1848 var han som Redaktør af Bladet Folkets Repræ- fentant" Anfører for de demokratist-sociale Repu- blikanere. Juni s. A. valgtes han som Deputeret for Seine-Departementet og arbeidede utrættelig for de kommunistiske Ideers Gjennemførelse. 1848- 1850 stiftede han tre Dagblade, som alle gik ind; 1849 oprettede han Folkets Bank", der skulde afftaffe Kapitalen. Paa Grund af Presseforseelse dømt til tre Aars Fængsel flygtede han til Schweiz; men vendte snart frivillig tilbage til Paris. Han levede nu rolig indtil 1858, da han atter forbrød sig mod Presseloven ved fit Skrift: „Om Revolu- tionens og Kirkens Berettigelse" og dømtes til tre Aars Fængsel samt en Pengebod. Han undgik Straffen ved at flygte til Belgien, men fit dog 1860 fuld Amnesti, hvorefter han vendte tilbage til Paris og blev der til fin Død. Hans „Sam lede Skrifter", 33 Bind, udkom 1868-76. Provençalsk Sprog og Literatur. Det brovençalske Sprog hører hjemme i det sydlige Frankrige, hvor Floden Loire er Sproggrændsen, og i en større Del af det nordøstlige Spanien; det har efter den bekræftende Form oc faaet Nav- net Langue d'oc eller det occitanske Sprog, mod fat Navnet Langue d'oil, der betegner det nord- franske Sprog. Det provençalske Sprog ligger saavel i sproglig som i geografist Henseende mel- lem det flangfulde sydromerske og det udviklede franste. Latin er dets oprindelige Element; til dette er senere kommen en betydelig Tilsætning af det germaniste samt noget Keltist og Græst. Det provençalske er det tidligst udviklede af de romanste Sprog. Dets Literaturs Glansperiode falder mel lem det 11te og det 13de Aarh., i hvilket Tidsrum ogsaa de sydfranske Troubadurers Poeft stod paa fit høieste. I det 14de Aarh. fortrængtes det af det nordfranste. Digterskolen i Toulouse gjorde senere Forsøg paa at bevare Sprogets og Literaturens Selvstændighed bl. a. ved fine poetiske Væddekampe (Jeux floraux), men forgieves. Det provençalste Sprog fant efterhaanden ned til en Dialett, som endnu exifterer og tildels er bleven benyttet af Forfattere i vor Tid. Provence (udt. Provangs), gammel franst Landsdel ved Middelhavet, mellem Floderne Rhone og Bar, bestaar nu af Departementerne Rhone mundingerne, Var, en Del af Vaucluse, Drôme og Nedrealperne. Provence, som i Oldtiden til hørte Romerne, fom 1254 under Huset Anjou og 1481 under Frankrige. Det sydlige Provence er et overordentlig frugtbart Distrikt. Silfe- og Biavl drives i stor Maalestof, Korn, Vin, Oliven og alffens Sydfrugter frembringes til Overflod; ogsaa betydelig Faareavl og Fiskeri drives. Pro vençalerne er et eiendommeligt Folkefærd; de har fin egen Mundart og en selvstændig Literatur. De er heftige, lidenskabelige og forlystelsessyge, 832 Provinsialstænder men ogsaa hjertelige, gjestfrie og aandrige. Ogsaa som Jordbrugere, Sjømænd og Handelsfolk ud- mærker de sig. Provenceolie, d. s. s. Olivenolie (s. d. und. Art. Olivenfamilien. Provenu (udt. Proveny), Indtægt, Udbytte. Pro vera copia, for rigtig Afskrift (inde- staar N. N.). Proverbe, egentlig Ordsprog, faldes enflags smaa Skuespil, som fremkom i Frankrige i det 18de Aarh. Oprindelig var de Selskabsspil, hvis Handling illustrerede et Ordsprog eller en Tale- maade, og hvis Dialog improviseredes. Carmon telle (1717-1806) benyttede senere Ideen til at strive en Raffe Proverber. I den nyere Tid har Alfred de Musset og Octave Feuillet skrevet flere saadanne Smaastykker. I Norges Literatur frem- kom Proverbet først i Syttiaarene (Alex. Kiellands "Paa Hjemveien"). Proverbets Særmærke er en tilspidset Dialog og én eller flere pifante Situationer. Proviant, Mundforraad, Levnetsmidler, f. Ex. for Krigs- og Sjøfolk. Providence (udt. Providens), Hovedstad i den nordamerikanste Stat Rhode Island, ligger ved den nordlige Ende af Narragansetbugten, paa begge Sider af Floden Pawtucket, som her faar Navn af Providence-River. Byen har mange Kirker samt flere høiere Læreanstalter. Industrivirksom heden er betydelig, bl. a. tilvirkes Guld- og Sølv- fager, ligesom Uld- og Bomuldsmanufakturerne er af Vigtighed. Den har udstrakt Handel og Stibs- fart og tæller 105,000 Jndb. Providence Ny (Providens), engelst i Vestindien med onitr. 10,000 Indb. Guvernøren bor i Byen Nassau paa Dens Nordside. Provincial, Forstanderen for alle de Klostre i en Provins, som tilhører en vis Munkeorden. Provins (Provæng), gammel fransk By i Departementet Seine-Marne, har ca. 8,000 Jndb., en meget benyttet Sundhedsbrønd, Uld-, Læder-, Korn og Melhandel. Her vorer de berømte Provinsroser. Provins benævnedes af Romerne det Land, de havde underlagt fig, og til hvis Bestyrelse de indsatte en Prokonsul (Proprætor). I statsretlig Henseende forstod man ved Provins i sin Alminde lighed den geografiske Grændse for en Magistrats persons Myndighed. Nu forstaaes ved Provins en Landsdel. Provinsialismer kaldes de Ord eller Tale- maader, som er eiendommelige for et vist Distrikt, Provins eller By. Provinsialstænder, Forsamlinger, der repræ- senterer visse Stænder ifte i et helt Rige, men i en enkelt Provins, og som har besluttende Myn- dighed angaaende dennes Anliggender eller giver Regjeringen Raad i Statssager. I Danmark ind- førtes i 1831 saakaldte Provinsialstænder, der be ftod dels af fongevalgte, dels af og blandt de befid= dende Klasser udfaarne Mænd med fun raadgivende Stemme i Lovgivningssager. Der var Stænder- forsamlinger for Østifterne, Nørrejylland, Slesvig og Holften, og i 1843 fit Jeland sin egen, der faldtes Althing. Ved den nye Forfatning af 1849 ophævedes Provinsialstænderne for Danmarks ved- fommende. J Slesvig og Holften indførtes de igjen 1854 og bibeholdtes indtil Adskillelsen fra Danmark.
