Protestant for at sikre ens Rettigheder. Saaledes Vexel protest, en Forretning, som afholdes ved No- tarius publicus (f. d.) eller hvem anden, som dertil efter vedkommende Lands Lovgivning er bemyndiget, naar en Verel ifte afcepteres eller til Forfaldstid iffe betales, og hvorved Verelindehaveren dels fifrer fig Beviset herfor, dels bevarer Verelretten mod de efter Verelen forpligtede (ifr. forøvrigt Art. Vexel). Endvidere Sjøprotest, en For- flaring, som efter norsk Ret en Stipper, naar der har rammet Fartøiet nogen Ulyffe eller Skade, hvoraf der kan opstaa Ansvar eller Erstatnings- pligt, har at afgive for Notarius publicus eller vedkommende Ret eller Øvrighed, saasnart han tommer i Havn. Protestant, lat., ialm. en, som gjør Indsigelse mod noget efter hans Mening urigtigt. Ordet bruges dog næsten udelukkende om Beffenderne af den evangelist-lutherske og reformerte Lære. Nav net blev oprindelig tillagt de 5 Forster og 14 Fri- Stæder, som paa Rigsdagen i Speier den 19de April 1529 høitidelig protesterede mod Flertallets Beslutning om, at alle firfelige Reformer skulde forbydes; siden blev de faldt de protesterende Stænder", og snart blev Protestanter en Fællesbetegnelse for alle Tilhængere af Luthers Reformation. Senere udvidedes Navnet (som dog nogle heller har villet ombytte med Betegnelsen Evangelift) til at omfatte ogsaa de Kirker i Schweiz, Frankrige, Nederlandene og Storbritan nien, som har sluttet sig nærmere til den af 3wingli og Calvin gjennemførte Reformation, og som fors trinsvis faldes Reformerte. Saavel i den lu- therste, som i den reformerte Kirke har der dannet fig forffjellige Setter eller mindre religiøse Partier, hvilke dog alle er enige i at protestere mod den romersk-katholste Kirkes Paastand om at være ufeil bar og den ene saliggjørende Kirke og mod Pavens Supremati samt i at forkaste Jomfru Maria- og Helgendyrkelsen, de Geistliges Klosterløfter og Coli- bat (f. d.), Afladen, Brugen af Rosenkransen, Messe- offeret og de fpv Sakramenter, Læren om Stjærs- ilden, Fortjenesten af gode Gjerninger osv. Navn lig efter den westfalste Fred 1648 er Proteftanter bleven Fællesnavn for alle evangeliste Kristne. Protestantisme, Betegnelse for den Hoved- afdeling af den kristne Kirke, som ved Reforma- tionen i det 16de Aarh. stilte sig fra den romerſt- fatholste Kirke. Navnet hidrører fra den paa Rigsdagen i Speier afgivne Protest (se ovenfor). Protestantforening, den tyffe, stiftedes Frankfurt am Main 1863 af tyffe protestantiste Theologer og Lægfolk. Dens Formaal er at fremhjelpe en med den nyere Kultur stemmende Udvikling af den protestantiste Lære. I fin Al mindelighed arbeider Foreningen for frifindet Kirke ftyrelse, tilstræber den protestantiste Kirkes Fri- gjørelse fra Statens Formynderskab og modarbei- der ivrig den fatholste Kirkes Udbredelse. Den søger derhos at vække og vedligeholde Folkets Interesse for firkelige Anliggender, virker for Renhed og Klarhed i den protestantiste Kirkelære og for Samvittighedsfrihed. Repræsentanter for de mest forskjellige theologiste Retninger findes blandt Foreningens Medlemmer. Protestantfor- eningen virker dels gjennem Lokalforeninger dels ved aarlige Generalforsamlinger og dels ved de faakaldte Protestantbage, som bestaar af Sam- 831 | Protuberans menkomster af Udsendinge fra Lokalforeningerne. Den første Protestantdag holdtes i Eisenach Juni 1865. Foreningens endelige Maal er at frem- bringe Ligeberettigelse for de Retninger inden den evangelist-protestantiste Kirke, som er fremgaaet af og ifølge den historiske Udvikling. Prote stantiske Venner faldtes en Forening, som af tyffe Protestanter af den rationalististe Ret- ning stiftedes i Magdeburg 1841. Dens Stifter og Hovedleder var den bekjendte Theolog Leber- recht Uhlich. - Protestation eller Protestering, høitidelig, for- mel Indsigelse, f. Er. mod Tab af Ret. Proteus var ifølge Homer en Havgud, som boede paa Den Faros og besad den Evne at funne antage de forskjelligste Stiffelser. Efter ham kaldes ofte et alfibigt begavet Menneske en Proteusnatur eller Proteusstikkelse. Protensnavnet anvendes ogsaa paa vankelmodige Personer. Protevangelium (gr., det første Evangelium), navnlig 1 Mos. 3. 15, som ausees for at indeholde den første Spaadom om Messias. Protister faldes de laveste Organismer, som paa Grund af sin ufuldstændige Udvikling egentlig hverken kan henregnes til Plante- eller Dyreriget. Protococcus, enflags Alge. P. pluvialis giør undertiden Regnvandet brunt og P. nivalis giver Sneen paa Alperne og i Bolaregnene en rødagtig Farve. Protogenes, græft Maler, som levede paa Rhodus i det 4de Aarh. f. Kr. Protogenisk (gr.), som er født, frembragt først. Protokol, et Hefte eller en Bog, som inde- holder mere eller mindre fuldstændige Beretninger om og Bekræftelse af Forhandlinger af offentlig eller privat Natur. Protofoliere, indskrive i Protokol. - Protonotarius, første Sekretær i en Ret eller et Kollegium; i den græfte Kirke den for- nemste Geistlige næft efter Patriarken i Konstan- tinopel. Protonotarier faldes i den romersk-fa- tholste Kirke de tolv Geistlige ved Bavehoffet, som besørger alle Kirken vedkommende After, Proce duren ved Kanonisationer m. m. Protoplasma, se Celle. Protopope, Titel paa enflags Provst i den graft-russiske Kirke. Prototyp (gr.), Mønster, Grundform. Protse af og paa (af det tyste Proye: For- stillingen paa en kanon- eller Amunitionsvogn), fraftille Lavetten og stille Kanonen til Skud eller anbringe den paa Forstillingen, alt eftersom der stal skydes eller kjøres. Protuberans, Udvert, Knude, Tind. Pro- tuberanser har man kaldt de røde verlende Fremstigninger fra Solen, som først bemærkedes ved totale Solformørkelser, men som nu ved Svek- trosfopets Hjelp fan sees til enhver Tid. De antager de mest forskjellige Former, ligesom Sky- erne, og er af betydelig Størrelse eller Høide, indtil hundre tusen Kilometer og derover. Pro- tuberanserne styder med uhyre Hurtighed op fra Solen, forandrer stadig Stiftelse og forsvinder eller falder tilsyneladende ned igjen ligesaa hur- tigt som de steg op. tigt som de steg op. De beſtaar af forskjellige glødende Gasarter, især Vandstof, og staar i For- bindelse med Solpletterne, da de iffe altid er lige talrige, men har fine Perioder ligesom disse.
Side:Norsk Haandlexikon for almennyttige Kundskaber, volume 2.djvu/835
Utseende