Khan
Khan, Titel paa mongolske og tatariske Fyrster og Herskere. — Khanat betegner hos de samme Folk Fyrstendømme eller fyrstelig Værdighed.
Khaos, gr., Afgrund; den formløse Masse, af hvilken Verden efter flere kosmogoniske Systemer skal være fremstaaet. Khaos tillagdes af de forskjellige Filosofer forskjellige Egenskaber; saaledes ansaa de ioniske Filosofer det for et med Livskræfter fyldt Grundstof, Demokrit og Epikur for et tomt Rum osv. — Nu bruges Ordet ofte i Betydning af en uordnet Masse, et Røre.
Kharade, Stavelsegaade, en Gaade, hvis Gjen stand er et Flerstavelsesord, hvis Stavelser tages hver for sig og behandles som selvstendige Ord.
Khariter (Kharites), lat. Gratier (Gratiae), i den grafke og romerste Gudelare kvinde lige Guddomme for Inde og Elskelighed. Deres Antal angives sadvanlig til tre, og de findes meget hyppig fremstillede saavel i den antike som i den moderne Kunst.
Kharkov, Guvernement i det sydlige Rusland, ca. 975 Kv.mil stort, med 1,700,000 Indb. — Hovedstaden Kharkov, ved Floden Donets, har 87,000 Indb. og er en as de smukkeste Byer i Sydrusland. Byen er Sæde for en Civilguvernør og en Erkebiskop, har et Universitet, flere Skoler, betydelig Handel og adskillig Industri.
Kharon, i den græske Mythologi den Færgemand, som førte de Afdøde over Underverdenens Floder. Som Betaling til ham for dette Arbeide tagdes en liden Mynt i den Dødes Mund. Han kaldes en Søn af Erebos og Natten og fremstilles som en strengt udseende gammel Mand med uredt Skjæg og i en simpel Dragt.
Khartum, hovedstad i det ægyptiske Sudan, under 15° 36′ n. B. og 50° 19′ ø. L., ved den hvide og den blaa Nils Sammenløb, er omgivet af Ørkenstrækninger, var i dette Aarhundredes Begyndelse en ussel Landsby, men udvidedes og ombyggedes 1823 paa Foranstaltning af Mehemed Ali, som 1830 gjorde den til Sæde for en Generalguvernør, og har nu ca. 50,000 Indb. Trods det yderst usunde Klima er mange Fremmede bosatte i Byen, som har en særdeles livlig Handel.
Kharybdis, i Odysseen den kvindelige Personifikation af en farlig Malstrøm, som almindelig søges ved Sicilien, nær Messina. Efter senere Myther var Kharybdis en Datter af Poseidon og Gaa. Faren ved at bereise det paagjeldende Sted af Havet var saa meget større, som man ved at søge at undgaa Kharybdis let udsatte sig for at støde paa Skyllas Klipper. Nu passeres Strømmen i roligt Veir uden Fare.
Khasarer (Chazarer), et sandsynligvis turansk Folk, som oprindelig boede mellem Kaukasus og det Kaspiske Hav, men som i det 7de Aarh. e. Kr. udbredte sig over Landene ved det Sorte og det Asovske Hav og trængte frem til Karpaterne. Fra det 8de Aarh. befæstede de sin Magt paa Krim og grundede et mægtigt Rige, hvis Hovedstad oprindelig var det nuværende Astrakan, senere det nuværende Bjelajaveza. Rigets Blomstringstid faldt i det 9de Aarh.; senere forfaldt det, og det ene Stykke af dets Landomraade efter det andet erobredes af Grækerne, Russerne og Polakerne, indtil de to førstnævnte Nationer 1016 indtog dets sidste Rest.
Khasia, en liden, uafhængig Stamme i den engelske Provins Assam i det nordlige Bagindien, taller ca. 85,000 Mennesker.
Khediv, siden 1867 Titel for Vicekongen af Ægypten.
Kheops, egentl. Khufu, ægyptisk Konge af det 4de Dynasti (3114—2830 f. Kr.), byggede den største af de berømte Pyramider ved Ghizeh.
Kherestomathi, gr., Samling af udvalgte Stykker af flere Verker.
Kherson, Guvernement i Sydrusland, nord for det Sorte Hav, 1275 Kv.mil stort, med 1,600,000 Indb. — Hovedstad Kherson, ved Dnjepr, med 46,000 Indb. og adskillig Industri.
Khersonesos, gr., d. e. Halvø, kaldtes i Oldtigen fortrinsvis den store Halvø i Thrakien, mellem Melasbugten og Hellespont, nu Gallipoli. — Det tauriske Khersonesos (Chersonesus tauria) kaldtes det nuværende Krim.
Kherub, Flert. Kherubim, mythiske, bevingede Væsener i det Gamle Testamente, nævnes bl. a. som Paradisets Vogtere og spiller en Rolle ide profetiske Syner. Paa Laaget af Pagtens Ark (Naadestolen) var to Kherubim af drevet Guld anbragte. Flere jødiske Lærde og de fleste kristne Kirkefædre opfatter disse Væsener som Engle; Michaelis og Herder forklarede dem som blot allegoriske og digteriske Figurer, hvorimod senere Theologer har hævdet deres virkelige Existens som høiere Væsener.
Kherusker (Cherusci), en tysk Folkestamme, som først nævnes hos Cæsar, og som efter hans Opgave boede nord for Harzen indtil henimod Elben. Den første Romer, som gjennemreiste deres Land, var Nero Claudius Drusus (9 f. Kr.). Fra den Tid af blev de lidt efter lidt afhængige af Romerne, men befriedes af sin Hevding Herman (s. d.), som slog Romernes Hær i Teutoburgerskoven 9 e. Kr. Efter Hermans Død opstod indbyrdes Uroligheder blandt Kheruskerne; endelig gjordes under Keiser Claudius’s Regjering en Brodersøn af Herman til deres Fyrste. Efter Tacitus’s Beretning blev de ved langvarig Fred ukrigerske, men de hævede sig senere og var Hovedfolket i det krigerske sachsiske Forbund, som optraadte henimod Enden af det 3die Aarh. Fra denne Tid gik Kheruskerne lidt efter lidt op i Sachserne.
Khiliasme, gr., Læren om det saakaldte „tusenaarige Rige“ (Joh.s Aabenb. 20, 2 fg.) ** avsluttende punktum mgl i trykt kilde **
Khimære (gr. Χίμαιρα), i den græske Mythologi et ildsprudende Uhyre, som ifølge Homer fortil saa ud som en Løve, paa Midten som en Gjed og bagtil som en Drage; hos andre Digtere angives dens Skabning anderledes. Den blev opfostret af Kong Amisodaros i Lykien og dræbtes af Bellerofon. — Nu betegner Khimare d. s. s. Hjernespind, urimeligt Paafund af Fantasien.
Khios, nu Khio, ogsaa Scio, tyrkisk Ø i det Ægæiske Hav, ved Vestkysten af Lilleasien, mellem Lesbos og Samos, 13½ Kv.mil stor, med ca. 38,000 Indb., er isar i det nordlige bjergfuld, men stjpn og frugtbar og var i Oldtiden navulig berMt for sin Bin og sine Figen. Endnu frembringer den i betydelig Udstrakning Vin, Olie, Bomuld, Ma?? stix, Figen og andre Sydfrugter. Ogsaa Handelen og tildels Industrien er betydelige. — Hovedstaden Khios, nu Kastro, paa Øens Østkyst, har ca. 13,000 Indb., Havn og Kastel, er Sæde for en
