Prestebakke Levi af de øvrige Stammer, og snart ogsaa ned- sant i en udvortes Tempeltjeneste. Af den gamle Kirkes Presbytere opstod efterhaanden Presternes Navn og Stand i den katholiske Kirke; Navnet tilkommer fun dem, som forvalter Messe-Embedet, der forudsætter at være et Midlerembede mellem Gud og Menneskene. Eplibatet (f. d.) beror paa de samme Forestillinger om Prestestandens større Hellighed. Prestevielsen i den fatholste Kirke ster ved Biskopen; denne Vielse (se Ordination) hører der til Saframenterne. Bistopen lægger under Sang og Bon Hænderne paa den, som skal vies til Brest, salver ham inde i Hænderne samt paa Tommel og Pegefingrene, overrækker ham Stola (f. d.), Messehagelen og andre Dele af den preste lige Klædning og giver ham Ret til at udføre alle preftelige Funktioner, at binde og løse, at velsigne, at vie og hellige. Den protestantiste Kirke forkaster Begrebet om en særlig Prestestand ifølge dens Lære om de Kristues almindelige Brestedømme. - Prestebakke, Gaard i Enningdalen, Id Prefte- gjeld, bekjendt ved, at Karl den tolvte her tog fit første kvartér, efterat han 1718 var trængt ind i Norge for at beleire Fredrikshald, men især ved en Fegtning, som stod her 1808. Den svenffe Hær havde truffet fig ud af Norge, med Und- tagelse af en Brigade, som blev staaende i Nær heden af Fredrikshald. Den norske hærs Fører, Prins Kristian Auguſt (s. d.), befalede Komman- danten paa Fredrikssteen, Oberst Juel, at overfalde den og sprenge dens Midte, der havde bejat Gaar- dene Berby og Prestebakke. Angrebet foretoges med nogle Afdelinger af søndenfjeldste Regiment og et Par frivillige Korpser. Den samlede Styrke beløb fig til omfring 1000 Mand under Kaptein A. Hvitfeldt, som den 10de Juni omringede Preste- baffe og tog 450 Mand tilfange samt erobrede to Kanoner. Efter forgjeves at have søgt at hevne det lidte Nederlag, forlod Resten af de svenske Tropper Norge. Prestel, Johann Gottlieb, tyst Maler og Kob- berſtiffer, f. 1739, d. 1808, studerede først under Brødrene Zeiller i Tyrol og gif senere til Bene dig og Rom. Han har som Kobberstiffer efterladt fig ca. 150 Arbeider, hvoraf de fleste vidner om megen Kunstsane. Preston (udt. Presin), By i det engelsfe Grev- stab Lancaster, ved Floden Ribble, med 85,000 Indb., er vel bebygget, med prægtige Gader. Den har en udvillet Industri, fornemmelig i Fabrifa tion af Bomulds- og Linvarer, Jern- og Messing. støberier, samt Maskinfabriter. Ogsaa Stibsfarten er af iffe liden Vigtighed. I nærheden af Pre- fton slog Cromwell 1648 de Kongelige under Hertugen af Hamilton, og 1715 blev her Præten- denten Edvard Stuart (den tredie) slagen. Preti, Matteo, sædvanlig faldet Il Cavaliere calabrese, italienff Maler, f. 1613, d. 1699, har ndført et stort Antal Billeder; hans mest bekjendte Arbeide er en Altertavle i Domkirken i Siena. Pretios, tostbar, dyr; tvungen, opffruet, føgt. Pretiosa (udt. Prefiosa), Sager af stor Værdi, som Guldsmyffer, Edelstene osv. Preuss, Johann David Erdmann, tyst Historie friver, f. 1785, d. 1868 som preussist historiograf, har udgivet flere historiste Berker, der vidner om grundig Forskning og ypperlig Fremstillingsevne. 822 Preussen Preussen, Kongerige i det nordlige Mellem- europa, mellem 49° 7' og 55° 54' n. Br. og 23° 32 og 40° 33′ g. 2., grændser mod Nord til Nord- sjøen, Danmark, Østersjøen og Rusland, mod Øst til russist Polen og Galizien, mod Syd til Øster- rige, Sachsen, Baiern og Hessen, og mod Vest tik Frankrige, Belgien og Holland. Størrelsen er 348,253 km. og Folkemængden ca. 27 Mill. Landet er delt i 13 Provinser: Østpreussen, Bestpreussen, Posen, Schlesien, Pom mern, Brandenburg, Sachsen, Slesvig- Holsten, Hannover, Westfalen, Hessen- Nassau, Rhinprovinsen Nassau, Rhinprovinsen og Hohenzol lern. Den største Del af Preussen hører til den nordtyske Slette og er derfor temmelig flad uden videre Bjerghøider. Kun den sydlige Del stræffer sig ind i det tyske Alpesystem og har især ved den bøhmiste Grændse ifte faa betydelige Fieldhøider, som tildels naar op til over 1500 m. (f. Er. Schneekoppe). Landet gjennemstrømmes af talrige Elve, som for det meste har Afløb mod Nord eller Vest, og som paa Grund af Terrænforholdene i Regelen er feilbare overalt, hvor de har saa stor Bandmasse, at Fartpier fan flyde. De vigtigste er: Rhinen med dens Bifloder (Main, Lahn, Sieg, Wipper, Ruhr, Lippe, Mosel, Ahr og Erft), Elben (Bifloder: Havel, Bille, Alfter, Stør, Mulde, Saale, Ilmenau og Oste), Weser, Oder og Weichsel. Elvedragene er for Samfærdselens Skyld endvidere forbundne ved et vidt forgrenet Kanalsystem. De vigtigste af Kanalerne er: Eider- fanalen mellem Nordsjøen og Østersjøen, Brom- bergfanalen mellem Floderne Brahe og Netze, Finowfanalen mellem Oder og Havel og Oste-Hammetanalen mellem Elben og Weser. Af Indsiger er der en hel Mængde, men ingen af dem er af nogen betragtelig Størrelse. Jord- bunden er især paa Slettelandet for en stor Del sandet, tildels sumpet og lidet frugtbar, men er paa flere Steder ved Kunst bragt til en høi Grad af Frugtbarhed. I Landets sydlige Del er deri- mod Jorden for det meste af god naturlig Be- staffenhed og frembringer i Regelen særdeles yppige Afgrøder. Klimatet er tempereret og i den østlige Del af Landet noget tørt. Varmen vegler efter Høiden over havet; saaledes er Middeltemperaturen paa Harzbjergene 24° C., og i de lavere Rhin- egne 10° C. Hvad Naturprodukter angaar, er Preussen forholdsvis rig paa Mineralier; de vig- tigste af disse er Steutul, Jern, Bly, Zint, Kob- ber, Stenfalt, Sølv, Kobolt, Niffel og Svovl.. Befolkningen, som for den væsentligste Del er Tyffere, hører til den germaniste Stamme; ent mindre Del er Danske, Lithauer, Polaker, Czeker, Vender og Valloner. Omtrent 16 Mill. (642 Proc.) bekjender sig til den lutherste Stirfe, 8 Mill. er romersk-katholffe, 135,000 tilhører andre pro- testantiske Samfund; desuden er der 340,000 Jøder, og ca. 5,000, som tilhører andre Religionssamfund samt 18,000 Frireligiøse. Med Hensyn til Dannelse og Undervisning indtager Preussen en høi Rang blandt Europas Kulturstater. For det høiere Undervisningsvæsen er der sørget ved 9 Univer- siteter (i Berlin, Breslau, Bonn, Greifswalde, Halle, Königsberg, Göttingen, Marburg og Kiel), desuden et theologist-filosofist Akademi i Münster og et Lyceum i Braunsberg, med tilsammen 893 Lærere og 7,938 Studenter (1876). Af andre
