Prent Prent, hvad der er trykt med Bogtrykkersfrist. Prenzlau, By i Brandenburg i Preussen, ved Utersjøen, nordost for Berlin, med 16,000 Indb. og Industri i Tobak og Uldvarer. Presburg ell. Preßburg, By i det vestlige Ungarn, veb Fl. Donan, tæt ved den østerrigste Grændse, med 46,000 Jndb. Byen er smukt be bygget og har flere pragtfulde offentlige Bygninger, deriblandt det kongelige Slot og Domkirken. Han del og Industri er Befolkningens fornemste Næ- ringsveie; de vigtigste Udførselsartikler er Korn, Vin, Haveprodukter, Kemikalier og Trævarer. Indtil 1784 var Byen Ungarns Hovedstad; 26de Deebr. 1805 sluttedes her Fred mellem Frankrige og Østerrige. Presbyter (gr., Eldste), i den ældre kristne Kirke Forstanderen for en Menighed. Oprindelig var Betegnelserne Presbyter og Biffop omtrent ensbetydende, men fra Midten af det 2det Aarh. blev sidstnævnte efterhaanden Presbyternes Over- ordnede. I den romersk-katholffe Kirke ombytte des Presbyternavnet med Preft. Den reformerte Kirke optog Betegnelsen og indrettede Presbyterial forfatninger, hvorved Styrelsen af de kirkelige An- liggender overdroges til et af Geistlige og Lægfolt bestaaende Kollegium. - Presbyterinder faldtes oprindelig i den fristne Kirke ældre Kvinder, som paatog sig Menighedens Sygepleie. Presbyterianere, se Puritanere. Prescott, William Hickling, amerikanst Hifto- rieſtriver, f. 1796, d. 1859, studerede Retsviden- ftab ved Harvard-College, men maatte paa Grund af Diensvaghed opgive fine Studier. Han lagde fig derpaa efter Historie. I denne Videnskabsgren erhvervede han sig et anset Navn, og hans Verker er blevne oversatte til flere Sprog. De vigtigste af dem er Ferdinand og Isabellas Historie", (2 Bd.), Meritos Erobring" (3 Bd.) og Perus Erobring" (3 Bd.). Presenning, tykt Lærred, som er gjort vand. tæt ved at indsættes med Tjære, Olie osv., be- nyttes fornemmelig til under Transport af Va- rer at beskytte disse mod Regn og Bæde, til at stjærme Seilene for Fugtighed, naar Stibet ligger i Havn, osv. Present (udt. Presang), Gave, Foræring, Stjænt. 821 Presse, en Mekanisme indrettet til at frem bringe et større Tryk, end det ved direkte Belaft ning bekvemt lader sig giøre. Den Kraft, som ved denneflags Indretninger tilveiebringes, be- nyttes i de forskjelligste Diemed, saaledes i Mynt- verkstederne, ved Olie-, Papir- og klædefabrika tionen, i Bogtrykkerierne osv. Efter fin Indretning inddeles de i Begtstangvresser, Strue presser, Knapresser m. fl. - Hydraulisk Bresse, se under Art. Hydraulik. Presse faldes med et fælles Navn de ved Trykning udgivne Skrifter; især bruges Beteg nelsen om Aviser og Tidsskrifter. Presse- frihed, se Trykkefrihed. Pressere, trænge, drive, nøde; ile, have haft vert; paaffynde. Pression, Tryt. Pres- ferende, noget, som det haster med, som maa giøres. Prest, Benævnelse paa en, som paa Embeds Vegne udfører de gudstjenstlige Forretninger. Til alle Tider og i alle Religionssamfund har Prest | der været bestemte Personer, som besørgede de religiøse Handlinger, og selv i den hedenste Old- tid var det kun saadanne, som mentes at staa Gud- dommen nærmere end andre, der i de øvriges Steb foretog Ofringerne og de andre Ceremonier; de ansaaes af Folfet for hellige og traadte ligesom mellem Guderne og Mennestene. Hos Egyp- terne, Græferne og Romerne var Presterne Re- gjeringens Raadgivere og udøvede en betydelig Indflydelse paa det offentlige Liv. De skulde ud- forste Gudernes Billie af dunkle Kjendetegn (Orat ler, Fuglenes Flugt, osv.), foretage symbolste Handlinger og lede ben nationale Gudsdyrkelse, som bestod i fringer, Bønner, Processioner osv. Hos Jøderne var ifølge Loven ypperstepresten (s. d.) den øverste Geistlige. Alle Prefter maatte være Leviter (af Levi Stamme), men da de altid skulde nedstamme fra Aaron paa fædrene Side, var ikke alle Leviter tillige Prefter. Tempeltjenesten be- førgedes af 24 Presteklasser, hvoraf hver havde en Forstander og var en lge ad Gangen i Tjene- ften. Denne bestod i at slagte og undersøge Slagt- offerne og stænke Blodet, forrette Altertjenesten, tilberede Deigen til Skuebrødene, bage disse og lægge dem paa Alteret, hver Sabbat erstatte dem med nye, tande Røgelsen og sørge for Lysene i Helligdommen. Foruden Tempeltjenesten havde Bresterne at bilægge Stridigheder efter Loven, besørge de daglige Morgen og Aftenoffere, føre Tilsyn med de Urene, i krigen bære Pagtens Art, blæse den hellige Basun og opflamme Fol- fets Mod. Sit Underhold havde de af Tiende, Førstegrøde og Offer. Deres Dragt bestod af en hvid kjortel, et brogetvirket Belte og Turban eller et Hovedbaand af Byssos (enslags Bomulds- toi). Efter Erilet fit det jødiske Prestedømme en overordentlig stor Indflydelse paa Follet, fordi dengang Kongedømmet itte længer existerede og snart ogsaa Profetdømmet ophørte. Henimod Kristi Tid maatte dog Presterne dele sin Anseelse og Indflydelse med de Skriftlærde og Farisæerne. -Fra det andet Aarh. af fik den gammelteftament lige Opfatning af Prestedømmet Indpas blandt de Kristne. Betingelserne for et nyt kristeligt Presteskab manglede imidlertid; Ebræerbrevet frem ftiller Jesus selv som den sande Yppersteprest, der engang gif ind i det allerhelligste og ved sin Død har bragt en evig Forsoning (Ebr. 6-9de Kap.), og derfor er der efter Skriften (Pet. 1, 2) et al mindeligt Prestedømme, idet enhver troende Kri- sten i Bønnen selv kan tale med Gud, uden at nogen jordist Midler behøver at træde imellem. Mod Slutningen af det 1ste Aarh. begyndte man at stjelne mellem Geistlige (Klerus, s. d.) og Læg- folt, og i det 2det Aarh. maatte visje religiøse Handlinger, som Nadverden, kun forvaltes af Bi- stoperne og Presbyterne. Hvad der især bidrog til, at disses Forretninger mere og mere betrag tebes i det mosaiste Prestedømmes Lys, var de stedse høiere Forestillinger om Sakramenterne, men især fiden det 8de Aarh. Jdéen om Messeofferet, hvilken atter lod Messepresten fremtræde som en Mægler mellem Gud og Mennestene. Efterhaanden udviklede der sig en Geistlighed, inddelt i mange Klasser eller Grader, hvilken indførte en stor Pragt i Gudstjenesten og i Geistlighedens Kladedragt, herskede over Samvittighederne, erholdt samme Indtægter af Lægfolket, som engang Stammen
