Positiv Positiv, bestemt, afgjørende, virkelig, befræf. tende; det modsatte af negativ; positiv Religion, den aabenbarede (modsat den naturlige); den po- fitive Net, den lovbestemte (modjat Naturretten). Positivitet, Bished, Sandhed. - 3 Mathema- tifen forstaaes ved positive Størrelser (modsat nega tive) efter vilkaarligt Valg Størrelser af en vis Art, naar der fan tænkes andre dem modsatte Størrel fer, som er definerede ved at ophæve de første. Opfattes f. Ex. Indtægt og Formue som positive, faa er Udgift og Gjeld negative Størrelser. I den analytiske Geometri betegnes den ene Retning, f. Ex. den til høire, som positiv, den modsatte som negativ. Positiv, et Haand- eller Stueorgel uden Pedal. Ogiaa det samme som Lirefasse. Positivisme fan man egentlig talde enhver Tanteretning, der udelukkende eller væsentlig gaar ud fra og bygger paa noget positivt, d. e. noget, der er poneret eller sat som umiddelbart faktist og derfor i sin sidste Grund viffaarligt eller til- fældigt, i modsætning til, hvad der udgaar af en Tante som selvfølgeligt eller af Sagens Natur flydende. Man kan saaledes tale om en juridisk Positivisme, naar der (som hos de græste Sofister) iffe fjendes nogen anden Ret, end hvad der er sat eller gjort til Ret, hvad der gjel- der som udtryffeligt Magtbud, med Tilsidesættelse af al Natur- eller Fornuftret; eller om en theologist Positivisme, der henfører al re- ligiøs Erfjendelse fun til en (foregiven eller virke. lig) Aabenbarings Autoritet med Udelukkelse af al fornuftig Tænkning. Men sædvanlig forstaar man dog i den nyere Tid ved Positivisme den reli- gionsløse Gren deraf, som iffe vil vide af nogen anden Sandhed, end den, som beror paa den sanse lige Erfaring eller dog af denne fan, som det heder, verificeres" eller bekræftes. Den forfaster saaledes alt overnaturligt og guddommeligt, eller om den ikke ligetil negter Muligheden af noget saadant, viser den det ialfald ud af den menneffe- lige Erkjendelses Kreds og lader Antagelsen deraf ftaa som en ligegyldig Hypothese. Men selv Na- turens Love betragter den konsekvente Pofitivisme iffe som virkelig almengyldige og nødvendige, men fun som sammendragne Abstraktioner af de hidtil iagttagne enkelte Kjendsgjerninger, som er det eneste, der positivt vides, og de deraf uddragne Love har saaledes kun midlertidig og hypothetist Gyldighed. Selv den rene Mathematits Grund- sætninger friver fig fun fra gjorte Erfaringer, og der er ingen Sikkerhed for, at de vil gjelde f. Ex. paa en anden Klode. Det samme er enduu mere Tilfælde med alle moralste Grundsætninger; de er kun Resultater af Menneskeslægtens hidtil gjorte Erfaringer og derpaa beroende Udviklings- trin, men vil i følgende Tider sandsynligvis af løses af andre. I det hele vil en moralsk eller fædelig Lov iffe fige, hvad Mennesket bør gjøre, men fun hvad Menneskene i Almindelighed erfares at giøre. Enhver Tanke om et Bør, et Ideal, eller et Diemed for Tilværelsen, om noget, der iffe ligetil er, men som skal være dermed da ogjaa om en menneskelig fri Villie - maa for- fastes som liggende udenfor hvad Erfaringen som saadan kan verificere. En Hovedrepræsentant for denne Tankeretning er Frauffmanden Auguste Comte (f. d.), som mente, at hans positive 816 Posthumus - Filosofi" stulde være Menneskehedens definitive eller afgjørende Standpunkt, der skulde have afløst enhver tidligere theologisk eller metafysist" Synsmaade. Men det er dog flart, at efter hans egen Grundsætning kunde han ikke komme længer end til i det høiefte at paaftaa, at man muom stunder faktist tænker saa stunder faktist tænker saa hvilket alligevel ialfald fun delvis kan erfares, men ingen. lunde, at man bestandig vil vedblive, allermindst, at man bør tænke saa. Til Comte har sluttet fig af hans Landsmænd Littré, tildels Renan og Taine, af engelske Lærde J. Stuart Mill, Herbert Spencer og nogle flere. Ogiaa i Tyskland og det skandinaviske Norden har denne Lære i større eller mindre konsekvent Udvikling fundet ikke ganske liden Udbredelse. Positur, Stilling, legemlig Holdning; sætte fig i Positur, gjøre sig parat til eller belave fig paa noget. Possart, Ernst, fremragende tysk Karaktér- skuespiller, f. 1841, var Søn af en Kjøbmand i Berlin og blev som ung ansat hos en Boghandler; af Længsel efter at faa optræde paa Scenen rømte han af sin Tjeneste og begav sig til Dres den, hvor han fit Ansættelse ved Theatret, op- traadte siden i Hamburg og gif 1864 til München, hvor han nu er Overregissør. Posse, Arvid Nutger Fredrikson, Greve, svenst Statsmand, f. 1820, studerede i Lund og tog juridist Embedsexamen. 1856 valgtes han ind i Rigsdagen og blev snart en af dens mest frem- ragende Medlemmer. Som Rigsdagsmand slut- tede han sig 1867 til Landmannavartiet, hvis Leder han blev. 1870 blev han Præsident i Andet- fammer, hvilken Stilling han indehavde til 1880, da han af Kongen udnævntes til Statsminister efter De Geer. Da Rigsdagen i Mai 1883 for- tastede flere vigtige Bestemmelser i det af Regie- ringen fremsatte Hærordningsforslag, traadte Posse ud af Ministeriet. Nogle Maaneder senere ud- nævntes han til Præsident i Kammerretten. Possementarbeide kaldes en talrig Klasse Arbeider af Silke, Uld, Bomuld, Metal osv., jaa som Snore, Fryndser, Border o. lign., der er be- stemt til at anvendes til Pynt paa Klædnings- styffer eller Møbler. Post Epiphanias, de nærmeste Søndage efter Helligtrefongersdag. Post festum, bagefter, forfent. Postament, Fodstykke, Underlag, især under en Billedstøtte eller en Søile. Postdatere, ved Underskrift paa et Dokument at tilføie en senere Dato end den, paa hvilken Dokumentet er udfærdiget; modsat antedatere. Postdiluvianse, noget, som er blevet til eller har fin Oprindelse efter Syndfloden. Poste restante (udt. Bost restangt, tilbage- blivende Post), tilføies paa Breve og Postforsen- delfer, som skal bero paa Postanstalten, indtil de afhentes af Adressaten. Postei (af Pasta, Deig), en med Kryderier tillavet Ret af Kjød eller Fist, der omgives med et tyndt Lag af Deig og derefter steges i en Ovn. Postere, sætte paa et vist Sted; anvise en Plads; ansætte i et Embede eller Bestilling. Posthumus ell. Postumus, en Gut, som er født efter Faderens Død; Posthuma, en Pige, hvormed dette er Tilfældet.
Side:Norsk Haandlexikon for almennyttige Kundskaber, volume 2.djvu/820
Utseende