Portugal 814 Størstedelen frugtbar, medens Affaftuingsevnen ikke paa langt nær er faaledes udnyttet, som i de fleste andre europæiske Lande. Stovene er af mindre Betydning; de vigtigste Træarter er Kastanier, forskjellige Slags Bartræer og Eg, hvoriblandt Korlegen. De vigtigste Næringsveie er Kvægavl, Agerbrug, Frugt og Vinavl samt Fiskeri. Af Mineralier forekommer Svovl, Bly, Kul og Jern; Salt tilvirkes i betydelig Mængde og er en af de vigtigste Udførselsartikler. Industrien er ikke synderlig udviklet; dens vigtigste Frembringelser er Uld, Bomulds- og Silkevarer, Porcellæn og Metalarbeider. Portugals Handel, som omkring det 16de Marh. var den betydeligste i Europa, saut esterhaanden, dels ved at Englænderne og Hollænderne m. fl. bemægtigede sig dets Mar- feder, dels paa Grund af indre Uroligheder eller som Følge af Krige med andre sjøfarende Magter; i den sidste Tid har den dog hævet fig betydeligt, om end iffe til den Høide, som tidligere. Be folkningen nedstammer oprindelig fra Lufitanerne, men er senere bleven opblandet ved Indvandring; den inddeles i fire Stænder: Adel, Geistlighed, Borgere og Bønder. Religionen er romersk-fa- tholst. Undervisningsvæsenet, som tidligere stod paa et temmeligt lavt Trin, er i den sidste Tid blevet betydelig forbedret; af høiere Undervis. ningsanstalter fan mærkes Universitetet i Coimbra, en polytefnist Stole i Lissabon og et polyteknisk Akademi i Oporto. - Statsforfatningen er fon ftitutionel monartist, og Tronen er arvelig saavel paa Mlands, som paa Kvindesiden. Den lovgivende Myndighed bestaar af Regenten i Fællesskab med Kortes; disse er delt i to Kammere: Camera dos Pares" (Pairsfammeret), hvis Medlemmer dels har faaet sin Værdighed i Arv, dels af Kon- gen er valgte paa Livstid, og „Corte dos Depu- tados (Deputeretkammeret), valgt paa fire Aar af de Stemmeberettigede ved umiddelbart Valg. Bed Kongens Side staar et ansvarligt Statsraad paa 7 Medlemmer; dertil kommer et Statsraad med livsvarige Medlemmer, bestaaende af for henværende Ministre. Den øverste dømmende Myndighed er Høiesteret (i Lissabon); under den staar tre Appellationsretter. Statens Indtægter har iffe funnet balancere Udgifterne. 1878 ud gjorde de ca. 25% og Udgifterne 26 Million Milreis (à 4 kr. 3.). Statsgjelden beløber fig til omkring 350 Mill. Milreis. Landet er inddelt i 21 Distrifter, fom hvert styres af en Guvernør. - Forsvarsvæsenet er for Arméens vedkommende ordnet ved en i 1864 udkommen Lov; Hæren be- staar af tilsammen ca. 70,000 Mand med 2,500 Officérer. Værnepligten er almindelig. Flaaden, som tidligere var af anselig Størrelse, er nu af mindre Betydning. Flaget er blaat og hvidt med Rigsvaabenet i Midten. De portugisiske stolonier bestaar af Deu Madeira, de Azoriske og Kapverdiste Der vest for Afrika, nogle Besiddelser i Sene- gambien, endel Smaager i Guineabugten m. fl., famt endel Besiddelser i Forindien, Kina og Po lynesien. Koloniernes famlede Størrelse er ca. 3,202,000 km., med en Folkemængde af omtrent 1,824,000. Historie. Portugals ældste Ind- byggere var Lusitanerne, som 139 f. Kr. blev undertvungne af Romerne, hvorefter Landet un der Navn af Lufitanien udgjorde en romersk Pro- vins. Under Folkevandringen blev det oversvøm Portugal met af Alaner, Svever og Vestgoter og i det 8de Aarb. erobret af Maurerne. I Midten af det lite Aarh. fom den del af Landet, som lig- ger mellem Floderne Minho og Douro, under Kastilien og overdroges 1093 til Grev Henrit af Burgund, som var besvogret med det fastilianske Kongehus. Dennes Son, Alfons den første, blev paa Grund af sine heldige Krige med Mau- rerue 1139 udraabt til Konge. Enkelte af haus Efterfølgere udvidede Landet ved Erobringer, lige= som Kultur og Velstand fremmedes, uagtet Kon- gerne ofte indvikledes i alvorlige Stridigheder med den mægtige fatholste Geistlighed. 1383 ub døde den burgundiske Mandsstamme, og Johan den første, en uægte Søn af Pedro den første, valgtes til Konge. Derved kom den nægte bur- gundiske Linie paa Tronen, som den inde havde til 1580. Dennes Regjeringstid er Por tugals Blomstringsperiode, dels paa Grund af de heldige Krige, som førtes med Maurerne i Afrika og deraf følgende Erobringer, men fornemmelig ved de store Opdagelsesreiser tilfiøs, som Portugi ferne foretog, og som i fort Tid hævede dem til Europas første Handelsfolk og Lissabon til Sjø- handelens fornemste Stapelplads. Saaledes fuld- førte Diaz under Johan den andens Regjering Omseilingen af Afrikas Sydspids; under hans Efterfølger Emanuel den store opdagede 1498 Vasco da Gama Sjøveien til Ostindien, og et Par Aar efter fandt Cabral Brasilien. Men efterat den kongelige Mandsstamme 1580 var uddød, blev Portugal til fin Ulytte forenet med Spa- nien, hvis konge Filip den anden, som Emanuel den stores Dattersøn, havde gjort Fordring paa Kronen. Denne Forening varede i 60 Aar, og nu gif det hurtig nedover med det nylig saa mag- tige Rige; det indvikledes i Spaniens Krige og maatte ofte være med at betale Omkostningerne. Hollænderne, hvis Anseelse som Sjømagt ved den Tid stod paa fit høieste, erobrede flere af Portugals Kolonier og tilføiede dets Handel et nopretteligt Knæet. Kjed af det trykkende spanske Herredømme gjorde Portugiserne 1640 Revolution og valgte Johan den fjerde af Huset Braganza, der stammede fra en uægte Søn af Johan den første, til Konge. I de paafølgende Krige med Spanien hævdede Portugal, understøttet af England og Frank- rige, fiu Uafhængighed, men den tidligere Bel- stand var gaaet tabt, og Follets indre Kraft og Foretagsomhed syntes at være bleven sløvet og dermed ogiaa Sansen for Kunst og Videnskab. Under Josef Emanuels Regjering (d. 1777) bragte vel hans dygtige Minister Pombal (f. d.) for en Del Portugals gamle Glans tilbage, men hans uduelige Efterfølgere formaaede iffe at ved- ligeholde den. Dertil kom den stadelige Indfly- delse, som Adelen og Geistligheden overalt ud- øvede. Under den franske Revolution og Bona- partes seierrige Kampe sluttede Portugal sig til Eng land, hvorfor det fit undgjelde derved, at det ved Freden i Badajoz 1801 maatte afstaa en af fine Pro- vinser til Spanien; 6 Aar senere besatte en franst Hær under Marstal Juuot Landet, hvilket havde til Følge, at den sindssvage Dronning Maria den første tilligemed sin Søn (den senere Johan den siette) flygtede til Brasilien. Vel blev de franste Tropper 1808 af Englænderne tvungne til at rømme Landet, men Regjeringen vedblev at
