Pondichery 810 Ponton Pondichery (udt. Pongditfieri), Hovedstad i de franske Besiddelser i Forindien, paa Koromandel rysten, med 55,000 Indb. Byen er Sæde for den franffe Guvernør og har betydelig Handel med indiske Naturprodukter samt en Del Bomulds,,Les chevaliers du clair de lune" (8 Bd.),,,Les industri. | uudtømmelig Opfindelsesevne hos Forfatteren. Af hans Strifter kan nævnes,,La tour des Gerfauts" (4 Bd.),,,Diane de Lancy" (4 Bd.),,,La belle Provençale" (6 Bd.),,,La Contessina" (5 Bd.), Poniatovski, en polst Fyrsteslægt, hvoraf flere Medlemmer har udmærket sig, og hvis Ny grun- dedes af Stanislaus Poniatoviti, f. 1677, d. 1762. Under Karl den tolvtes Krig med Polen fluttede han sig til den af denne indsatte Konge Stanislaus Lesczynski, men efter Karls Død gif han over til Auguft den andens Parti, som han igjen svigtede, da August døde. Ved Danzig blev han fangen af Russerne, men forligede sig met August den tredie, hos hvem han stod i høi Gunst. -Hans Søn Stanislaus August Ponia toviti var 1764-95 Konge i Polen (se Polens istorie). Josef Antoni, Furs: Poniatov ffi, foregaaendes Brodersøn, f. 1762, d. 1813, valgte den militære Løbebane og gif i østerrigst Tjeneste. 1789 traadte han som Generalmajor ind i fit Fædre lands Armé, og blev 1792 dens Overgeneral. Kort efter nedlagde han sin Post, men fif 1794 af Ros- ciuszko Kommandoen over en Division og udmær fede sig under Beleiringen af Warschau. Da Her tugdømmet Warschau oprettedes, blev han krigs- minister i den nye Regjering og tog med Üd mærkelse Del i Napoleons Felttoge mod Rusland og Østerrige. I Slaget ved Leipzig udnævnte Napoleon ham til Marstal af Frankrige. Franskmændenes Tilbagetog fra Leipzig (19de Oktbr. 1813) fit han det ærefulde verv at føre Arrièr- garden, hvilket han med Dygtighed udførte, men druknede under Retræten i Floden Elster, idet han skulde lade sin hest svømme over den. Josef, Fyrste af Boniatoviti, foregaaendes Broderson, f. 1816, d. 1873, tog Ophold i Tostana og var dettes Gesandt i Bryssel og London. Han var en begavet Komponist, som udgav flere Operaer. Under Pons (udt. Bongs), Jean Louis, fraust Astro nom, f. 1761, b. 1831, har gjort sig berømt ved i Aarene 1801-27 at opdage ikke mindre end 27 Kometer; for fleres vedkommende beregnede han tillige deres Baner. Ponsard (udt. Bongfar), François, fransk Dra- matifer, f. 1814, d. 1867, studerede Retsvidenskab i Lyon og nedsatte sig som Advokat i Vienne. Hans første Tragedie, Lucrèce, opførtes 1843 i Baris og gjorde overordentlig Lyffe paa Grund af det fraftige Sprog og de skarpt tegnede Karakterer. Den efterfulgtes i de følgende Aar af „Agnès de Méranie,,Charlotte Corday", Horace et Lydie m. fl. Det af hans Arbeider, som maaste gjorde størst Lykke, var hans historiffe Drama Le lion. amoureux". Han optraadte som Wiodstander af den særlig af Victor Hugos Dramaer repræsente- rede romantiske Retning i Poesien. 1872 reiftes hans Statue i Vendôme. Ponson du Terrail (udt. Bongsong dy Ter- rai), Bierre Alexis, Vicomte af, fraust Roman- forfatter, f. 1829, d. 1871, blev 1848 Officer i Mobilgarden i Baris. Han har skrevet en stor Mængde Romaner som Feuilletoner til forskjellige Blade, for Størstedelen fremstillende gyjelige og haarreifende Scener af Menneskelivets Stygge- fider, i Regelen liggende under den almindelige Morals Niveau, paa samme Tid som de røber en Bohèmes de Paris" (7 Bd.) og .,Les exploits de Rocambole" med flere Fortsættelser. Pont à Mousson (udt. Pongt a Musong), By i det franste Departement Meurthe-Moselle, 26 km. nordvest for Baris, med 8,000 Indb., og Sernindustri. Her findes flere romerske Oldtids- levninger. Ponta Delgada, By paa den til Azorerne hørende San Miguel, med 16,000 Judb. Pontanus, Johan Isaksen, f. i Danmark 1571, d. i polland 1639, var først Professor i Harder- mijt, men gif 1618 til Danmark og skrev en danst Historie paa Latin. Han udgav ogsaa andre historiske Berker. Ponte, Lorenzo da, italienst Operadigter, f. 1749, d. 1838, blev 1771 Professor ved det theo- logiske Seminarium i Treviso, men hans eventyr lige Liv bragte ham i en vanskelig Stilling, fra hvilken han reddede sig ved at flygte, og gif til Wien, hvor han fik Ansættelse som Theaterdigter ved den italienske Opera. Senere levede han i Triest og London og nedsatte sig tilsidst i New- York som italiensk Sproglærer. Af hans mest be- fjendte Arbeider kan nævnes Operatexterne til Mozarts Figaro" og "Don Juan". Pontecorvo, By i den italienske Provins Caserta, 112 km. sydoft for Rom. Kong Karl Johan førte som fransk Marstal Titel af Fyrste af Pontecorvo. Pontevedra, By i det nordlige Spanien, ved en Bugt af Atlanterhavet, med 9,000 Judb. Byen har en vatter Beliggenhed samt god Havn. Pontifer, i ældre Tider i Rom Medlem af det af Numa stiftede Prestekollegium, som havde at føre Tilsyn med Statens Kultus, og i hvis Spidse stod Pontifex maximus, hvilken Værdighed Keiserne i længere Tid indehavde. Pontinske Sumpe (lat. Pomptinæ paludes), en 117 km. ftor Sumpftrækning ved Syditaliens Bestkyst sydost for Rom. Hver Vaar og Høst er den Regelen bedækket med stillestaaende Vand, hvis Forraadnelse fremkalder pestagtige Uddunft- ninger og foraarsager Sumpfebre (Malaria, s. d.). I Oldtiden skal denne Egn have været særdeles frugtbar med iffe mindre end 33 Byer, men alle- rede i det 4de Aarh. f. Kr. havde Befolkningen maattet forlade den. Flere Forsøg har senere med store Befostninger været gjorte for at udtørre Sumpene, men i Regelen uden synderligt Held. Pontinske Der eller Ponzagerne, en vul- fanst gruppe i det Tyrrhenske Hav, vest for Neapel, var under de romerske Keisere et Forvis- ningssted. Pontius Pilatus, se Pilatus. Pontivy (tidligere Napoleonville), By i det franste Departement Morbihan, med 8,000 Judb. Ponton (udt. Pongtong), transportabel Baad i én eller to Dele, som danner det flydende Under- lag ved militære Broslagninger. Den fan ogsaa direkte anvendes til Troppers Overførelse over Floder o. lign. Pontonbro, Pontonvogn, Pontontran, Bontonérkorps, Broslagnings- materiel og dertil hørende Betjening af Folk og Hefte.
