Polst Sprog og Literatur. (ved Warschau), Storpolsk (i Posen), Schlesest, Villepolst (ved Krafan) og Lithauist. Fra først af var det polffe Sprog nærmest ligt Bøh mist; senere paavirkedes det betydeligt af det latinste og endnu senere af det tyske og franste Sprog. I det sidste Aarhundrede har National- sproget mere og mere fortrængt de fremmede Ind- blandinger, og fortrinlige Grammatiker og Ord- bøger over det er blevne udgivne. Grundlaget for det polske Skriftsprog er Lillepolst. Den polffe Literaturs Historie gaar tilbage til Tiden før Kristendommens Indførelse og omfatter op- rindelig Ordsprog, Follesange og Sagn. Sæd vanlig inddeler man den polite Literatur i fem Perioder eller Afsnit; den første, som falder i Tidsrummet fra det 10de til det 16de Aarh., om fatter fornemmelig paa Latin ffrevne Krøniker og Lovsamlinger; ligesaa dyrkedes Mathematiken og Fi losofien, fornemmelig af W. Brudzevski (d. 1497) og J. Glogoviensis (b. 1507). Af Kronitørerne maa nævnes Gallus (i Begyndelsen af det 12te Aarh.), Polonus (d. 1279) samt Biskoperne Kadlubet (d. 1223) og Boguphai (d. 1253). I den anden Periode (1521-1621) tog den nationale Literatur et tidligere ufjendt Opsving, især under Sigismund den første. Fremragende Digtere i alle Grene berigede Literaturen med fine Verker, og Videnskaberne støttedes fraftigt fra Tro- nens Side. Af denne Periodes mere fremragende Forfattere bør først og fremst nævnes Satirikeren Nikolaus Rei (d. 1568), hvem man har kaldt den polste Poesies Fader; desuden Digterne Ko- chanovski, Rybinski, Miastovski, Star zynski, Szymonovicz m. fl. samt Historikerne Marcin, Bielsti og Paprocfi. Den religiøse Literatur repræsenteredes bl. a. af Brzozovski, Niemojevski, Turnovski og Volan. Sellucyan blev det Nye Testamente oversat for Proteftanterne, og den hele Bibel for Katho liferne af Leopolita og Vujet. Ogsaa Natur- videnskaberne dyrkedes, fornemmelig af Syre nius og Petrycy. Den tredie Periode (1622-1750) er den poiste Literaturs Forfaldstid, da al aandelig Birksomhed fuedes af Jefuitervældet og det nationale Sprog fortrængtes af Latinen. De literære Arbeider, som i dette Tidsrum saa Dagens Lys, er derfor af mindre Betydning. Med den fjerde Beriode (1750-1822) fit den polste Literatur en ny Retning paa Grund af den Indflydelse, som det franske Sprog og de franfte For fattere erholdt. For at unddrage den høiere Under- visning Jesuiternes og Geistlighedens hemmende Indflydelse oprettede Munken Ronarsti et nyt Kollegium i Warschaut og søgte at oplive Studierne af Klassikerne og den ældre polste Literatur. Han skrev desuden et stort Antal pædagogiske, religiøse og oratoriste Skrifter, hvilke udmærker sig ved Lærdom og flar Fremstillingemaade. Af andre fremragende Literater i denne Periode kan nævnes Kopczynski, som skrev en udmærket Grammatit, Biramovicz, Krasici, Trembedi, &niaz- nin, Bogulaviti m. fl. Den polste Literaturs femte Periode begynder omtrent samtidig med, at Polen for stedse var blevet tilintetgjort som selvstændig Stat. Begeistringen for det Nationale vaagnede nu med fornyet Styrke, og i Vilna dannede der sig en Krebs af Mænd, som med Miciewicz i Spidsen brød Banen for den na- Af 807 Polykletos tionalpoetiffe Digtning. En Nække fremragende Forfattere fremstod saavel paa Esthetikens som paa Historiens og Bidenskabens Omraade. Af disse bør nævnes Lyriferne Brodzinski, Odyniec, Korsat, Krajevski og Slovacki, Novellifterne Ezaykovski og Kraszeviti, Lyftspildigteren Fredro og Tragikeren Korzeniovski; end- videre Historikerne Naruscevicz, Kollatai, Lelewell, Balinsti m. fl. Polite Tronfolgekrig, se Polens Historie. Polskpas, enflags Kortspil. Poltava, se Bultava. Poltron (udt. Boltrong), en feig, modløs Ber- son; Nidding, Kryster. Polyandri, en kvindes samtidige Ægteskab med flere Mænd. Polyarki, et Samfund med mange herstere; modsat Monarki. Polybios, en af de mest fremragende græske Historieskrivere, f. ca. 203 f. Kr., b. 121, var blandt de 1000 Gidsler, som det athæiske Forbund 167 maatte sende til Rom. Efter 16 Aars For løb fik de Gidsler, som endnu levede, sin Frihed, og Bolybios vendte da hjem. Han har skrevet en Historie paa 40 Bøger om det romerske Herre- dømmes Udbredelse, af hvilke fun de fem første er opbevarede til vor Tid." Polycholi, Galdesot, Overflod paa Galde. Polydoros, græft Billedhugger fra Rhodos, sandsynligvis i det 2det Aarh. f. Kr., stal sammen med Agejandros (f. d.) og Athenodoros have ud- ført den berømte Laskoonsgruppe. Polydoros, efter Saguet yngste Søn af Kong Priamos af Troia, blev dræbt af Akhilleos. Ifølge et senere Sagn blev han af sin Moder Hekabe sendt til Kong Polymestor af Thralien, som dræbte ham, da Troia var erobret af Grækerne. Hekabe hevnede sig ved at dræbe Polymestors Børn. Polyeder, et af mange Flader begrændset Legeme. Polyedriske Glas mangfoldiggjør de gjennemt jamme betragtede Gjenstande. Polyfem, en af Kykloperne (s. d.). Polygami, Flertoneri. Polyglotte (udt. Polyglott: en Bog paa flere Sprog), bruges især om saadanne Udgaver af Bibelen, i hvilke to eller flere Oversættelser af Grundterten sammenstilles, enten med eller uden Bedsøielse af sidstnævnte. Polygnotos, en af de betydeligste ældre græfte Malere, f. ca. 480 f. Kr., d. ca. 410, er især ble- ven berømt ved fine Billeder af Troias Erobring og af Odysseus i Underverdenen. Polygon, Mangekant; Figur med flere end fire Hjørner. Polygraf, Megetskriver (i dadlende Betydning); Polygrafi, Alstensskriveri. Polyhistor, en Lærd, som er hjemme i for- stjellige Bidenskaber, især Literatur og Historie. Polyhymnia, Gudinde for den lyriske Digte- kunst og Musiken, se Mujer. Polykarp, en Discipel af Apostelen Johannes, var Biskop i Smyrna og blev i en Alder af 86 Aar (156) af Keiser Domitian dømt til at lide Martyrdøden, fordi han iffe vilde fornegte Kristus. Et Sendebrev til Menigheden i Filippi tillægges ham. Polykletos, berømt graft Billedhugger i Old- tiden, har fornemmelig udført Ynglingeffiffelser,
