Bolignac Polignac (udt. Polinjak), en franst Adelsslægt, hvis Navn stammer fra et gammelt Slot i De partementet Haute-Loire. Melchior de Bolig nac, f. 1661, d. 1741 som Kardinal og Erkebisp i Auch, udførte som Ludvig den fjortendes Gesandt flere diplomatiste Overv. Jules de Polig- nac, Hertug af, Sonnesøn af foregaaendes Bros der, var tilligemed sin Hustru Ludvig den fertendes og Marie Antoinettes Fortrolige og hørte til det Barti, som modarbeidede nødvendige Reformer, hvorved de bidrog til at fremkalde Revolutionen. Ved dennes Udbrud flygtede 2gteparret til Rus- land, hvor Jules døde 1817. Armand de Bolignac, Hertug af, foregaaendes Søn, f. 1771, d. 1847, deltog tilligemed fin Broder Jules i Cadoudals Sammensværgelse mod Bona- parte og dømtes til Døden, men benaadedes. Jules de Polignac, Fyrste af, foregaaendes Broder, f. 1780, d. 1847, bler 1823 fransk Ge- sandt i London og 1829 Førsteminister. Som faadan fremkaldte han ved sin ukloge Styrelse Revolutionen af 1830 og blev ved Karl den tiendes Flugt dømt til livsvarigt Fængsel. 1836 blev han benaadet, hvorefter han tilbragte fine fidfte Aar i England. Poliklinik, se Klinit. Politi, en offentlig Institution til Oprethol- delse af den almindelige Sikkerhed, Ro og Orden. I Norge er der i de fleste Byer ansat en Bolitimester, som i Forhold til Byens Størrelse har et større eller mindre Antal underordnede Funktionærer; i de mindre Byer og Ladestederne er denne Myndighed tillagt Distriktets Foged, Byfoged eller Sorenskriver. Paa Landet udøves Bolitimyndigheden af Fogden. Politik, gr., are om Statslivet. Ved An- vendelsen af dens Grundsætninger paa givne Statsforhold fremkommer praktist Politik (Statspraxis) i Modsætning til theoretisk Po= fitit. Indre Politif faldes det, naar den angaar et Lands indre Forhold (Forfatnings-, Rets-, Finans- og Socialpolitik), ydre Politit derimod, naar den beskjeftiger sig med Forhold Staterne imellem (Politik i snevrere Forstand). Realpolitik er den, som holder sig strengt til de prattiste Behov; den udarter ofte til Inter esfepolitit, i Modsætning til Jdealpolitik, som gjennemført i sine yderste Konsekventer faldes Fantasi eller Følelsespolitif. fer, en, som praktisk eller theoretist bestjeftiger fig med Politik. Politi- Politiske Forbrydelser. Herunder henføres i Almindelighed Forræderi, Angreb paa Staten, Majestæts- og andre Forbrydelser mod Statens Sitterhed og Bærdighed. I norsk Ret gjelder iøvrigt ingen andre Særegenheder om disse For brydelser, end at Sager desangaaende i Mod- sætning til de fleste andre Straffager, Pressesager dog undtagne ubetinget ffal procederes mundt lig for Høiesteret. Derimod indtages der sædvanlig i de Overenskomster om gjensidig Udlevering af Forbrydere, som i de senere Aar er blevne af fluttede mellem en Mængde forskjellige Stater, en udtryffelig Bestemmelse om, at Udlevering ifte ffal finde Sted for politiske Forbrydelser. Polirandertræ, en Art Jafarandatre (i. d.). Poliziano, Angelo Ambrogini, italienst Dig ter og Humanist, f. 1454, d. 1494, blev 1480 806 Polst Sprog og Literatur Professor i Florens. Han bejad en usædvanlig Lærdom, udmærkede sig som lyrist Digter og blev ved fin Tragedie,,Orfeo" en af Staberne af Re- naissancetidens Drama. Polk (udt. Bok), James Knox, de Forenede Staters ellevte Præfident, f. i Nordfarolina 1795, d. 1849, nedsatte sig 1820 som Sagfører i Ko lumbia og blev 1825 Medlem af Kongressen. Efter at have været Formand i et par af dennes Komitéer, blev han 1835 Repræsentanthusets Præ fident og udøvede som saadan stor Indflydelse. 1839 valgtes han til Guvernør i Tennessee, men ved Udløbet af sin Funktionstid 1841 faldt han igjennem ved Valget. 1844 blev han valgt til de Forenede Staters Præsident, og som saadan ind- lemmede han Teras i Unionen samt tvang Merifo til at afstaa ymerito og Kalifornien m. m. Leonidas Polt, foregaaendes Broder, f. 1806, d. 1864, var først Officer, men gif over til den geistlige Stand og blev 1841 Biskop i Louisiana. Bed Borgerkrigens Udbrud traadte han ind i Syd- stats hæren som Brigadegeneral, deltog i flere Slag og faldt 14de Juni 1864 ved Georgia. Polka, en moderne Selskabsdans i % Tatt, stal stamme fra Bøhmen. Pollio, Gajus Afinins, en lærd Romer, som tog ivrig Del i sin Tide politiste Bevægelser; 40 f. Kr. blev han Konsul og tjæmpede heldigt i Illyrien og Dalmatien. Han udgav en Rætte ansete Skrifter og udøvede megen Indflydelse paa Samtidens Literatur. Pollok, Robert, stotst Digter, f. 1799, d. 1827, finderede i Glasgow, men maatte paa Grund af Brystsvaghed opgive fine Studeringer. Af hans Arbeider fan nævnes det religiøse Læredigt The course of time, som er udkommet i en Mængde Oplag og indeholder en Rigdom af smutte og træffende Billeder. Pollution, ufrivillige Sædudtømmelser (isøvne). Pollur, se Artifl. Diosturerne og Tvillingerne. Pollur, Julius, graft Grammatiker og Legifo- graj fra Naukratis i Egypten i Slutningen af det 2det Aarh. e. Kr., var i Athen Keiser Kom modus's Lærer. Han skrev under Titelen,,Ono- masticon" en græft Ordbog paa 10 Bøger, hvil ken i den nyere Tid flere Gange er bleven overfat. Polo, Marco, berømt Reisende i Middelalde- ren, f. i Venedig omkring 1256, d. 1323, reifte 1271 ſammen med sin Fader og Onfel til Tar- tariet og foretog derfra flere Reiser til Kina. 1295 vendte han tilbage til sit hjemsted. Polo er den første, som har givet en nogenlunde paalidelig Beretning om det indre og østlige Afien, og hans Beskrivelse af fine Reiser har stedse indtaget en høi Rang blandt de ældre geografiske og kultur- historiste Kildeskrifter. Polok eller Polozk, By i Guvernementer Vitebst i det vestlige Rusland, ved Fl. Düna, med 12,000 Indb. og betydelig Haudel. Polonaise (udt. Polones'), en polst National- dans i % Taft. Polsk Sprog og Literatur. Bolaterne til- hører den slaviske Foltestamme af den indo-euro- pæiske Race, og deres Sprog ansees næst det bøhmiste for den vestslaviste Hoveddialekt. Det udmærker sig ved sin blødhed, Bøielighed og Rig- dom paa Former og forte, træffende Udtryk. Med hensyn til Dialekter deler det sig i Masurist
