Medina til Damaskus. Cfter at have undertrykt et Par indre Uroligheder tankte han paa at om styrte det byzantinske Rige. Hans SM lesid drog uden at stFde paa videre Modstand gjennem Lille asien, gik over Hellesponten og beleirede Konstan tinopel, som han dog 669 maatte forlade med uforrettet Sag. Med Wrre Held kjcrmpede Felt?? herren ??beid-Allah i Khorasan og Turkeftan og Okba Ibn-Nafi i Afrika. Moavija ftgte ogsaa at organisere Rigets indre Styrelse og gjorde Khalifatet arveligt. Med ham kom Omaijadernes Dynasti paa Tronen. Han efterfulgtes af sin SM Jesid (680—83), som i Begyndelsen ikke aner?? kjendtes i Mekka og Medina. Et Parti af Mis forn^iede samlede sig om Alis yngre SM Hussein, som blev drcrbt, efterat et Oprpr til Gunst for ham i Irak var dcrmpet; nu sluttede lesids Mod ftandere sig til Abdallah, en SM af Feltherren Zobeir; en Hoer udsendtes mod ham, men imid lertid opde lesid, og hans svage SM, Moavija den anden (683) dFde eller drcrbtes allerede ester faa Maaneders Forlch. Arabien, Irak og 3EgyP ten sluttede sig til Abdallah, medens i Damaskus Omaijadeu Mervan den første (683—85) an erkjendtes som Rigsforstander og dervaa som Kha lif. Han holdt sig trods mange Opstandsforftg, men blev tilsidst myrdet af sin Hustru. Under hans SM Abdulmelik (685—705) optraadte en foregiven Profet Mochtar, som lod sig hylde i Kufa, men blev overvunden af Abdallah; denne blev derved endnu moegtigere og farligere for Abdulmelik, som imidlertid sluttede Fred med den byzantinske Keiser lustinian den anden og slog Abdallahs Tilhcrngere i Irak. Hans Feltherre Haddsjlldsj indtog Mekka med Storm, hvorved Abd allah omkom, og nu var Herred??mmet over hele den muhllmedllnfie Verden forenet hos Abdulmelik. Hans Søn Velid den første (705—15) yndede og befordrede Videnskaber og Kunster, og hans Regjering blev Khalifatets Blomstringstid. Under ham erobredes Turkestan 707, Galatien 710 og Sp??men 711. Han efterfulgtes af sin Broder Suleiman (715—17), som lod Konstantinopel be leire, men derved fik sin Flaade to Gange ??delagt af grcesklld (s. d.); Georgien derimod erobrede han. Omar den anden (717—20) var en mild, ret fcrrdig og from Hersker, som imidlertid Paadrog sig Omaijadernes Uvillie ved sin venlige Stemning mod Aliderne og derfor stal vare bleven forgivet. Jesid den anden (720—24) var udsocevende og uvirksom; under ham rasede overalt i Riget Ov rM og Uroligheder. Hans Broder og EfterfMer Hischam (724—43) var en forstandig Hersker, som tog sig af Rigets indre Anliggender, og som ftrst havde at kjcrmpe med Aliden Zeid, senere med Nbassiderne, Efierkommerne af Muhameds Onkel Abbas. Under Hischams Regjering slog Karl Martel Arabernes Herre ved Tours 732 og Narbonne 736 og stansede derved deres Frem rykning paa denne Kant. Den Wdagtige og vel lystige Velid den anden (743—44) efterfulgtes af Jesid den tredie og Ibrahim, som begge regjerede kort; den sidstes Eftermand, Mervan den anden (744—50) havde at kjcrmpe med Abbassiderne, som under den herstende Misfor- Njsielse med Omaijadernes Dynasti havde vundet et stort Parti for sig. En SMnesMs SM as Abbas, Abul-Abbas, udraabtes i Mesopotamien
Khalis
til Khalif, og hans Onkel Abdallah begyndte Krig med Mervan, som blev flagen og flygtede ti! LEgypten, hvor han kort efter dFde. Abdallah lokkede nu alle Medlemmer af Omaijadernes Slcegt til sig og anstillede et fircekkeligt Blodbad paa dem; kun nogle faa undkom, deriblandt Abdur?? Rham3n, som kom til Spanien og der stiftede det uafhcengige Khalifat i Eordova. Abul-Abbas (750—54) fik Tilnavnet ??den blodige", stjMt han selv var udeu Skyld i det af Abdallah foranstaltede Blodbad. Han efterfulgtes af sin Broder Abu-Dsjafar (754—75), scrduanlig kaldt Al-Mansur, d. e. den seierrige, som havde mange Medbeilere at bekjcrmpe, deriblandt Onkelen Abdallah, men som lykkelig overvandt dem alle. Han gjorde Er obringer i Armenien, Kilikien, Kappadokien og In dien og beskyttede Videnskab og Kunst. 764 an lagde han ved Tigris Byen Bagdad, hvorhen han 768 forlagde S??det for Khalifatet. Hans SM Al-Mahdi (775—85) og dennes SM Al-Hadi (785—86) havde at kjcrmpe med mange OprMs forftg. Den sidftes Broder Harun med Til navnet al Raschid, d. e. den Retfcrrdige (786—809) er bcrMt for sin Omsorg for Rigets Bel og for Bidenskab og Kunst, men gjorde sig skyldig i mange Orusomheder, som ikke gjFr hans Minde Mre. Han delte Rigel mellem sine tre SMner, af hvilke Muhamed al Amin (809—13) stulde vcere Khalif og umiddelbar Hersker over Irak, Ara bien, Syrien, LEgypten og de Mrige afrikanske Besiddelser, medens Al-Mamun stulde have Per sieu, Turkestan, Khorasan og de Pstligste af Khali fatets Lande, og Kasim Lilleasien, Armenien og Landene ved det Sorte Hav. De to yngre Br??dre skulde efterf^lge Amm i Khalifatet. Amm ud ncrvnte trods dette sin SM til sin Efterf^lger, hvilket fremkaldte en Krig med Brpdrene. Al- Mamuns Feltherre indtog Bagdad og lod Amm drcrbe, hvorpaa Al-Mamun (813—33) aner kjendtes som Khalif. Han agtede ved al gifte sin Datter med en af Aliderne at vinde denne mceg tige Slcegt for sig, men dette vakte Misn^ie blandt Abbassiderne, som erklcerede ham for afsat; dog underkastede de sig senere, da hans SvigersM var df??d. Al-Mamnn var en frisindet Mand, som be kjcemftede den stive Orthodoxi og befordrede Viden flaberne paa den liberalefte Maade. Det viste sig imidlertid, at det blev stedse vausteligere at holde det store Rige sammen; allerede under Harun var der stiftet uafhcrngige Riger: Kairavan og Fez, og 821 opkastede Statholderen Tahir i Khorasan sig til selvstcendig Herster. Det samme gjorde flere andre Statholdere. To Tog, som Al-Mamun gjorde mod Konstantinopel, mislykkedes, hvorimod de llfrikanste Arabere under hans Regjering (ca. 830) erobrede Sicilien og Sardinien. Han efter fulgtes af sin Broder Al-Motassim-Billahi (833—42), som byggede Samira og forlagde sin Residens oid. Han var den fyrste Khalif, forn be nyttede sig af tyrkiske Leietropper; disse fik meget at sige under hans Efterftlgere, Alpàthik-Billahi (842—47) og Muthavakkil-Billahi (847—61) hvilken sidste blev drcrbt ved en Sammen svcergelse af hans egen SM og den tyrkiske Liv vagt. Denne udraabte nu SMnen, Muntassir (861—62), til Khalif og efter hans D^d Mustain Billahi (862—66), ved Siden af hvilke to Alider opkastede sig til Khalifer. Den ene blev
