Poleu 804 for Adelen til at forøge fin altfor store og for Riget skadelige Magt. 1587 valgtes den svenske Prins Sigismund (den tredie) til Konge i Bolen. Da han var en Efterkommer af det Jagel- lonske Kongehus samt desuden Arving til Sve- riges Krone efter fin Fader Johan den tredie, haabede den polske Adel derved at forene Nordens daværende magtigste Riger under én Konge, hvad der ogsaa skete nogle Aar efter. Men Forbindel- sen mellem det katholffe Polen og det protestan- tiffe Sverige blev ifte af lang Varighed. Sigis mund blev som Katholit affat i Sverige, og Bo- len indvikledes desuden i Krig med Nabomagterne, hvilken Sigismund og hans Efterfølgere ifte for maaede at føre med Kraft. Af den svenske Kongeæt fad fun to foruden Sigismund paa den polste Trone, nemlig hans Sønner Vladislav den fjerde og Johan Kasimir. Rusland tilrev sig flere af Bolens østlige Provinser, Lisland og Estland fom under Sverige, og Polens Lenshoihed over Sverige gif tabt. Det stadeligste for Riget var dog den uhørte Magt, som Adelen havde vidst at erhverve fig. Kongerne kunde intet foretage fig uden dens Villie, og det gif endog saa vidt, at der paa Rigsdagen, som udelukkende bestod af Adelige, ingen gyldig Beslutning funde fattes, saa- snart et enkelt Medlem modsatte sig den, og Rigs- dagens frugtesløse Forhandlinger og stormende Debatter er blevne til et Ordsprog. Den tjætte Konge Johan Sobieski (f. b.) (1677-96) staf fede vel ved fin personlige Dygtighed Riget en vis Anseelse, men det var af fort Barighed; under hans Efterfølgere git Landet hurtig fin Opløs ning imøde. August den anden (1694-1733) sluttede fig under den store nordiske Krig til For bundet mod Sverige, men dettes Konge, Karl den tolvte, brød ind i Polen, erobrede Landet i en Fart, affatte August og udnævnte Stanislaus Leczynski til Konge. Karls uheldige Tog til Rus. land medførte imidlertid, at Stanislaus maatte vige for Auguft. Efter dennes Død gjorde Stanislaus, understøttet af Frankrige, Spanien og Sardinien paany Fordring paa Kronen, og derved udbrød ben polste Tronfølgefrig, idet Augusts Son August den tredie ved hjelp af Rusland og Østerrige ogsaa optraadte som Tronkandidat. Ved Freden i Wien 1735 blev Auguft erkjendt som Konge. Paa famme Tid førtes ogsaa en heftig Religionsstrid mellem katholiferne og Proteftan terne. Reformationen havde tidlig vundet en stor Del Tilhængere i Polen, og Protestanterne, eller, som de faldtes, Dissidenterne var blevne erkjendte som ligeberettigede med Katholikerne. I Begyn- delsen af det 18de Aarh. begyndte imidlertid Rigs- dagen at gjøre Indgreb i Dissidenternes Rettig heder, og ved Jesuiternes Tilskyndelse blev de mere og mere indskrænkede, saa at Dissidenterne tilsidst aldeles udestængtes fra Deltagelsen i det offentlige Liv. Denne indre Strid gav Rusland en bekvem Anledning til, under Paaskud af at understøtte Dissidenterne, at blande sig i Sagen. Ved August den tredies Død 1763 drev Keifer- inde Katharina den anden igjennem, at Sta nislaus Poniatoviti blev valgt til Polens Konge. En stærk russist Hær besatte Landet, og den russiske Gesandt opførte sig som dets Herster. Dette oprørte den fædrelandsfindede Del af Na- tionen, og en Borgerkrig udbrød. Rusland, Øster Polen rige og Preussen benyttede sig af Leiligheden og enedes om at udvide fit Landomraade paa Bolens Bekostning, og derved foregik Bolens første Deling. Ved denne underlagde de tre Magter fig store Strækninger af det faldefærdige Nige; faaledes erholdt Østerrige bl. a. Grevstabet Zips og Dele af Voivodskaberne Kratau, Sandomir, Belz og Potukien, tilsammen 70,000 km., med henved 3 Mill. Indb., Preussen tog en stor Del af det nordvestlige Polen, og Rusland tilegnede sig det meste af Lifland m. m.; enhver af dem bemag- tigede sig, hvad der laa nærmest forhaanden. Denne Boldsdaad oprørte Polakerne, og da de indfaa_fin farlige Stilling, søgte de at forhindre Rigets Op- løsning ved 1791 at vedtage en Konstitution, som ogsaa indrømmede Tretiestanden politist Lige- berettigelse med Adelen og Geistligheden, medens Tronfølgen skulde gaa over til Sachsens Konge- familie. Men det var for sent. Ruslands Ind- flydelse var bleven den bestemmende for Polen; det forenede sig med Preussen, hvis Konge nylig havde billiget den polske Konstitution, og de to Magter foretog 1793 Bolens anden Deling, ved hvilken Rusland tilrev sig Resten af Lithauen, Ukraine, Podolien m. m., medens Preussen fik Bosen, Danzig, Gnesen, o. m. De russiske Troppers vold- somme Fremfærd mod det ulykkelige Folf frem faldte 1794 en almindelig Reisning under Kos ciuszko (f. d.), men trods det Fortvivlelsens Mod, hvormed der tiæmpedes, og den Dygtighed, An- føreren lagde for Dagen, kunde der intet ud- rettes mod Overmagten. Efter Kosciuszkos Neder- lag ved Maciejovice var al Modstand brudt, og 1795 foretog Rusland, Preussen og Østerrige i Fællesskab Polens tredie Deling, hvilken for stedse udslettede Polen af Staternes Tal. Ved denne Voldsdaad tog Rusland omtrent halv- delen af det gjenværende Landomraade, medens Preussen og Østerrige delte den anden Halv- del mellem fig. del mellem fig. Napoleon den første gjorde un- der sine Kampe med de øvrige Fastlandsmagter Mine til at ville antage fig Bolens Sag, idet han i Freden i Tilsit fit oprettet Storhertugdømmet Warschau (f. d.). Men ved hans Fald opløstes dette, og Kongressen i Wien bestemte, at for Frem- tiden stulde Byen Krakau med Omgivelser danne en selvstændig Republik, og Storhertugdømmet Warschau skulde ophøies til Kongeriget Polen", forenet med den russiske Krone. Polen fit 1815 en Forfatning og stulde have fin egen Rigs- dag samt styres af en Vicekonge. Men da den første Rigsdag forkastede flere af Regjeringens For flag, begyndte Rusland lidt efter lidt at stramme de Baand, hvormed det omsnørede Polen. Flere givne Løfter blev iffe holdte, Trykkefriheden ind- ffræntedes, og Politiets Spioner samt den despo- tiffe Militærguvernør Storfyrst Constantin (Vice- kongedømmet var allerede sloifet) udøvede et utaa- leligt Tyranni. Frugten heraf var, at der blandt det underkuede Folk dannede fig talrige hemme lige Selskaber, som forberedte en Opstand, der udbrød 1830. Russerne blev fordrevne, og efterat Underhandlinger fra Polafernes Side forgjeves var forsøgte, vandt de nogle Seire under An- førsel af Skrzynecki. Men denne forstod iffe at benytte de vundne Fordele, og efter Neder- laget ved Ostrolenta (26de Mai 1831) var Bo- lens Modstandskraft lammet. Warschau faldt ved
