Poitou 802 Indb. Byen var tidligere hovedstad i det frauste Landstab Poitou. Den er Sæde for en Bistop og har en prægtig Kathedralfirke, et Universitetsaka demi og flere videnskabelige Dannelsesanstalter. Industrien er betydelig og omfatter især Klæde- fabriker, Hvidgarverier, Spinderier, Bryggerier og Støberier. Byens ældste Navn var Pictavium. Her slog den franffe Major domus Karl Martel 732 Saracenerne under Abderrahman, og 1356 seirede her Englænderne under den sorte Prins over den franske Konge Johan den gode. Poitou (udt. Poatu), tidligere en Provins i det sydvestlige Frankrige, omfattede de nuværende Departementer Vendée, Deux-Sèvres og Vienne. Landet var i Oldtiden beboet af galliffe Pictoner og blev undertvunget af Romerne og forenet med Aquitanien. Efter flere Omstiftelser blev det 1295 indlemmet i Frankrige. Poitouvine, enflags hvide Vine, som kommer fra Departementet Vienne, og som har megen Lighed med Rhinskvine. Pokkenholt, se Guajaktræ. Brasiliansk Bottenholt, d. s. s. Jakarandatræ (s. d.). Pola, stærkt befæstet By med Krigshavn i den Østerrigste Provins Jstrien, 83 km. syd for Triest, med 16,000 Jndb. Siden 1850 er den Østerriges Hovedorlogshavn med et stort Marinearsenal, Dot- fer, Verfter og forskjellige andre Etablissementer. Byen er næst Triest og Fiume Østerriges betyde- ligste Sjøhandelsstad. Dens fornemste Udførsels. artikel er Bygningssten. - Byen tilhørte fra 178 f. Kr. Romerne og faldtes Pietas Julia; den var længe af stor Betydning og havde mange præg- tige Bygninger, men sanf efterhaanden mere og mere, og blev 1379 aldeles ødelagt af Genueserne. Polarhav, se Jshav. Polarisation. 1) Lysets Polarisation. Naar Lys passerer gjennem en tynd Plade af en Turmalinkrystal (sleben parallel med Krystallens Are), undergaar det en eiendommelig Forandring, hvorved det adskiller sig fra Lys, som fommer direkte fra Solen eller et andet selvlysende Legeme, og man falder det saaledes forandrede Lys po lariseret Lys". Falder en polariseret Lysstraale paa en anden Turmalinplade (sleben paa samme Maade som den første), vil Straalen tunne pas- fere gjennem samme, dersom begge Pladers Arer er parallele, medens intet Lys vil slippe gjennem den anden Blade, dersom Agerne er stillede lodrette mod hinanden. En naturlig (iffe polariseret) Straale vil derimod trænge lige godt igjennem Turmalinpladen i hvilkensomhelst Stilling af denne lodret mod Straalen. Efter „Bibrationstheorien" bestaar Lyset i Svingninger (Vibrationer) af ,,Etherpartiklerne"; ved en naturlig Straale fore gaar diese Svingninger i alle mulige Retninger lodret paa Straalen; ved polariseret Lys foregaar de derimod alene i en enkelt Retning (i et bestemt Plan: Svingeplanet). At Lyset ved at gaa gien- nem en Turmalinplade (saaledes som ovenfor nævnt) bliver polariseret, har sin Grund deri, at Turmalinen alene er istand til at slippe saadanne Svingninger igjennem, som er parallele med dens Are. Lyset kan ogsaa polariseres paa andre Maader. Forskjellige Substanser, deriblandt Sulteropløs ninger, har den Egenstab at forandre Beliggen heden af (dreie) Svingeplanet hos en polariseret Straale, naar den passerer gjennem samme. Denne Birkning fremtræder i saa meget stærkere Grad, Polarisation jo mere foncentreret Sufferopløsningen er, og bliver derved et paalideligt Middel til at bestemme Suffergehalten. Instrumenter, som er indrettede til dette Ziemed og efter det her antydede Prin cip, kaldes „Sacharometre" (Sukkermaalere). Lig nende Instrumenter er for lægen et værdifuldt Hjelpemiddel til at bedømme den saakaldte Suffer- syge. 2) Barmens Polarisation. Ogsaa Varmestraaler fan polariseres paa lignende Maade som ovenfor anført. 3) Galvanisk Polari sation. Anbringer man i Band, hvortil er sat lidt Svovlsyre, to Platinaplader i nogen Afstand fra hinanden og forbinder man med Kobbertraade den ene af disse Plader med den positive, den anden med den negative Pol af et galvanist Bat- teri eller en anden elektrist Strømkilde, saa vil Vandet ved den elektriske Strøm blive dekompo- neret (adskilt) i fine enfelte Bestanddele i Surstof og Vandstof, idet det første udstilles ved den post- tive, det sidste ved den negative Polplade. En Del af de saaledes udstilte Gasarter bliver i Form af smaa Blærer hængende ved Platinapladerne og giver derved Anledning til en ny elektrisk Strøm, som gaar i modsat Retning af den oprindelig. Noget lignende optræder hver Gang en elektriff Strøm passerer gjennem en Vædste, som dekom- poneres ved Strømmen, og hvis forskjellige De- tompofitionsprodukter afsætter sig paa Polpladerne (i det ovennævnte Exempel Blatinapladerne). Pla- derne, som oprindelig havde fuldstændig ensartede Overflader, bliver ved disse forskjellige Afsætninger uensartede og som Folge deraf Sæde for en saa faldt,,elektromotorist" Birksomhed, som igjen frem falder en elektrist Strøm, der altid optræder som en Modstrøm mod den oprindelige Strøm. Dette, at der hos Polpladerne paa den antydede Maade optræber en ny elektromotorist Virksomhed, falder man den galvaniske Polarisation, og de derved frem- faldte elektriske Strømme: Bolarisationsstrømme eller ogsaa sekundære Strømme" i Modsætning til den primære" (oprindelige) Strøm, som ligger til Grund for den nye Virksomhed. Saalange de to Platinaplader endnu er beklædte, den ene med Surstof, den anden med Bandstof, kan de benyttes som Strømfilde. Den oprindelige Strøm- filde (den primære Strøm) har paa en vis Maade meddelt Platinapladerne en Del af sin egen Kraft, som disse nu igien er istaud til at reproducere; den dem meddelte Elektricitet er bleven omsat til femist,,Differens", som igjen (naar de nødvendige Betingelser bringes tilveie) omsættes til Elektrici- Den sekundære Strøm fremkalder paa sin Side en ny femist Dekomposition i modsat Orden af den af den primære Strøm bevirkede, og Sur- stof vil nu udstilles paa den Plade, hvor der før var Bandstof, og Vandstof paa den, hvor der før var Surftof; begge Gasarter vil derfor efter for- tere eller længere Tid igjen være omdannede til Vand, begge Blader har igjen rene metalliste Overflader, den femiste Differens er fjernet og dermed den sekundære Strøm ophørt. Bladern: er udladede", og der tiltrænges en ny „Ladning", for at den omhandlede Virksomhed atter stal funne gjentage fig. Heri ligger Princivet for de saa kaldte elettriste Attumulatorer (f. d.), der nu er Gjenstand for omfattende Undersøgelser, og som fynes at love godt med hensyn til deres An- vendelse i forstjellige prattiste Ziemed. Efter
