Planudes tager alene Hensyn til Støv- og Frugtbladenes Antal, Form og Stilling til hverandre (se under Art. Linné). Baa Grund af dette Systems Vil- faarlighed og Ensidighed har flere Botanikere senere opstillet nye, naturlige Plantesystemer, ved hvilke der har været taget Hensyn saavel til Blomsterne fom til Planternes øvrige Organer. Efter det mu mest benyttede og fuldkomneste System inddeles Blanterne i: 1) Blomsterløse eller Sporeplanter, 2) Blomsterplanter uden Frugtknude og 3) Blom fterplanter med Frugtknude. Den første Nætte inddeles igjen i Celleplanter (Sop, Alger, Lav og Mos) og Karplanter (Kraakefod, Bregner og Snelder). De blomstrende Planter, som mangler Frugtknude, omfatter alene Bartræerne. Blom- fterplanterne med Frugtknude deles i Enfrøbladede og Tofrøbladede, de sidste igjen i tre Ordener, Kroneløse, Helfronede og Frifronede. Hver af de her nævnte Hovedafdelinger omfatter faa igjen flere Familier, Slægter og Arter. Planudes, Maximus, en Munk fra Konstan tinopel, levede i det 14de Aarh. og blev bekjendt ved sine græske Oversættelser af latinske Forfattere samt ved, at han samlede den „græffe Anthologi". Selv skrev han bl. a. en eventyrmæssig Biografi af Æsop. Plaster, Fællesnavn for flere i sin Sammen fætning forstjellige medicinske Blandinger, der be- staar af Vor, Harpirer, Fedtstoffer eller lign., hvori er indblandet Lægemidler. Plastrene er af haard Konfiftens og bestemte til at smøres paa Toi eller Papir for at anbringes paa det syge Sted. Plastik, i Almindelighed d. s. s. Billedhugger- funst (s. d.); ogjaa Læren om det menneskelige Legemes stjønne og farakteristiske Stillinger, f. Ex. vaa Scenen. Plastist, hvad der hører til Plastiken; hvad der egner sig for at fremstilles af Plastiken. Blastist Kirurgi omfatter de firurgifte Operationer, ved hvilke man søger at erstatte tabte egemsdele, lutte medfødte eller er hvervede Aabninger eller Spalter (f. Er. Hare- ffaar) o. lign. Dette sfer oftest ved Indsætning af Styfter af hud og Kjød fra de nærmest om- liggende Regemsdele eller ialfald fra Patienten selv; sjelden tages Hud af andre Mennesker og fun undtagelsesvis, men sædvanlig uden Resultat, af Dyr (Kaniner o. lign.). Plat de ménage (udt. Pla do menasi), en liden Bordopsats med Beholdere for Eddike, Pe- ber, Sennep osv. Plata, La, se La Blata. Platan (Platanus), Træslægt af en egen til de froneløse henhørende Familie, Platanfamilien, omfatter for det meste store, smuffe Træer med haanddelte Blade og enkle Blomster. Der eristerer 5 Arter, af hvilke de 4 tilhører Amerifa; af disse er især den nordamerikanste Platan (P. occidentalis) et almindelig plantet Allé og Brydtræ i Mellem- og Nordeuropa, hvilket ogsaa holder sig i de sydligste Egue af Norge. Den orientalste Platan (P. orientalis) hører hiemme i Orienten og Grækenland og forekommer plantet over hele Sydeuropa, medens den vanske- lig taaler den nordeuropæiske Vinters Kulde. Plateau (udt. Plataa), Høiflette. Platen, Navn paa en tyst Slægt, som hører hjemme paa Rügen og har forplantet sig til Sverige. - Baltzar Bogislaus von Bla 796 Platform ten, f. 1766, d. 1829, tjente i længere Tid i den svenste Flaade, men tog Afffed 1800 og levede nu paa fin Eiendom i Vestergötland. Det var ham, der lagde Planen til Kanalisation mellem Kattegattet og Østersjøen (Götafanalen), en Blan, som han, da han 1809 blev Statsraad, funde sætte igjennem, og for hvis Udførelse han ivrig arbeidede. 1814 var han en af de svenste Kom- missærer ved Afslutningen af Konventionen i Moss; 1827 blev han Statholder i Norge, i hvillen Stilling han blev meget upopulær ved sit aristokratist-strenge Væsen og sin Iver for at hindre Festligholdelsen af den 17de Mai. -Hans Son Grev Baltzar Julius Ernst v. Bla- ten, f. 1804, d. 1875, tjente ligeledes i fin Ung- dom i Flaaden, blev 1849 Marineminister, men afgif 1852 og var derpaa Gesandt i London. 1862-68 var han atter Marineminister og op- rettede som saadan et specielt Kystforsvarstorps i Flaaden. 1871-72 var han Udenrigsminister. Platen-Hallermund ell. Hallermünde, Au- gust von, Greve, berømt tyst Digter, f. 1796, d. 1835, indtraadte som ung i den baierste Armé som Leitnant og deltog i det andet Felttog mod Franskmændene. Derbaa studerede han Sprog- videnskab og Filosofi i Würzburg og Erlangen og begyndte at udgive fine digteriffe Arbeider. 1821 udfom hans af den persiste Literatur baa virkede Ghaseler" og en Samling ældre og nyere Digte under Titelen Lyriste Blade"; 1826 ud. tom de satiriste Dramaer „Glastoflen" og „Den skjebnesvangre Gaffel", vaa hvilke i 1829 fulgte Den romantiske Ødivus"; i disse Dramaer fat terliggjorde han paa en uimodstaaelig Maade den saakaldte Skjebnetragedie og den falffe Romantik; nærmest var hans Angreb rettede mod Müllner og Immermann. Af hans øvrige Verker kan nævnes hans „Sonetter fra Venedig" (1825), Dramaet Ligaen i Cambrai" (1833), et historist Vert over Kongeriget Neapel i 1414-43 (1833) og en større Digtning Abbassiderne" (1835). Fra 1826 opholdt han sig i Italien, hvorfra han fun et Par Gange gjorde Reiser til Tyskland Han havde bl. a. den Fortjeneste at hæve den poetiske Form i en Tid, da der lagdes liden Vegt paa denne; hans Digte er gjennemgaaende Mester- berfer i formel Henseende. Den strenge Form- fuldendthed i Forbindelse med et vist aristokratist Drag i hans Natur synes at have hindret hans Begavelse fra at komme til et fuldt og varmt Gjennembrud. Dette sfer dog af og til, især i hans Bolenlieder", en Begyndelse til Aarhun dredets politiske Digining. Med Heine kom han vaa Grund af sine satiriste Dramaer i en heftig Feide, hvorunder den vittige Jøde ikke staanede ham hverken literært eller som Menneste. Hans Verfer er udgivne af Minckwitz. Platfod, en hyppig forekommende Misdannelse af den menneskelige Fod, hvorved denne mister sin hvelvede Form og bliver flad under, medens den ofte tillige dreies saaledes, at man træder paa den indre Fodrand. Misdannelsen kan skrive sig fra en ved megen Gang o. lign. fremkaldt Slappelse i Fodens Baand og Sener. Platform, ophøiet Flade, hvorpaa der er Blads for flere Mennester; i Amerita Talerstolen i de politiske Møder og derefter i overført Forstand de politiske Bartiers Programer.
